Finansnyt
Posted af John Yde, 11/02/2015
Vestas aktien falder på et godt regnskab. Der er ikke usædvanligt, hvis aktien er købt op i forventning til netop gode tal. I det aktuelle tilfælde er aktiekursen steg fra tæt på 215 for under en måned siden og fra 162.50 medio oktober. Læg mærke til, at de to stigninger fra oktober bunden – altså den til november toppen og fra december bunden til februar toppen (i går) er lige lange. Der er samtidig et signal om, at stigningerne snarere er del af et stort sidelæns mønster siden juni 2014 toppen eller evt. del af et endnu større topmønster. Det ved vi ikke konkret noget om endnu. Men det taler for, at aktien kan være på vej til at teste støtteniveauerne, og der er et “minefelt” mellem 249.90 og 242.00 (de to stiplede horisontale linier), hvortil både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og den gule linie) er på vej. Det betyder, at brud på dette niveau vil yderligere forstærke den aktuelle tendens til top og sigte mod yderligere svækkelse mod 191.70 – evt. oktober bunden ved 162.50, hvis en større top er under opsejling. Det udvikler sig modsat til en mere fast bund og større optrend, hvis markedet finder støtte over 249.90 for at bryde 285.9-289.20 zonen og derefter juni 2014 toppen ved 303.
Vestas aktien falder på et godt regnskab. Der er ikke... Læs merePosted af John Yde, 10/02/2015
Business Insider viser denne graf fra Goldman Sachs, der illustrerer, at forventningerne til indtjeningen og salget i de amerikanske S&P 500 selskabet bliver justeret kraftigt nedad. Forventningerne til salget er i nul (excl. energiselskaberne er de justeret ned fra 5% til 4%).
Business Insider viser denne graf fra Goldman Sachs, der illustrerer,... Læs merePosted af John Yde, 03/02/2015
BP aktien steg i dag på baggrund af et positivt resultat for 4. kvartal. Grafen herover viser dog, at dagens stigning netop blev bremset ved vigtig teknisk modstand i form af både 61.8% modstand af kursfaldet siden juni 2014 toppen (ved 457.60) og den lange trend i form af 200 dages gl. gns. på 462.50 (den gule linie). Denne zone skal overvindes, og aktien skal slutte over niveauet for at indikere en mere fast bund og positiv trend. Indtil videre kan stigningen blot vise sig at være en korrektiv bevægelse i forhold til en negativ hovedtrend.
BP aktien steg i dag på baggrund af et positivt... Læs merePosted af John Yde, 30/01/2015
Tabellerne herover baserer sig på 100 års data og viser med blåt positive dage i året og med orange negative dage. Grafen til venstre viser procentdelen af dage, hvor markedet er enten stigende (hvis markedet den pågældende dag hyppigst stiger) eller faldende. Tabellen til højre viser den procentvise udvikling. Yderligere forklaring kan findes på linket herunder:
Tabellerne herover baserer sig på 100 års data og viser... Læs merePosted af John Yde, 29/01/2015

Grafen herover viser øverst MSCI verdensindexet med 12 mdrs. gl. gns. Indexet viser sidelæns tendens og svinger dermed omkring sit 12 mdrs. gl. gns. (den grønne linie). Men ser vi på den nederste figur, så illustrerer den en teknisk MACD model, der bygger på forholdet mellem 2 eksponentielle gl. gns.
Grafen herover viser øverst MSCI verdensindexet med 12 mdrs. gl.... Læs merePosted af John Yde, 28/01/2015
Der er ikke den store tiltro til den nye græske regering, hvilket bl.a. kan ses i udviklingen i ASE indexet (grafen herover), der i dag falder med over 8%. Indexet har allerede i et stykke tid befundet sig i en nedadrettet trend, der dog nu er forstærket yderligere. Risikoen er naturligvis, at man nu ser en “kapitulationsfase” – altså et accelereret kursfald.
Der er ikke den store tiltro til den nye græske... Læs merePosted af John Yde, 27/01/2015
Grafen herover viser aktiemarkedet kontra obligationsmarkedet. Der er tale om prisen for S&P 500 indexet målt i T-Notes – altså hvor mange T-Notes skal der til for at købe S&P 500 indexet. Når denne graf stiger, så skal man være i aktiemarkedet, mens et fald indikerer, at obligationsmarkedet giver et relativt bedre afkast. Den røde linie viser det årlige gennemsnit, og brud på dette gennemsnit vil være en første indikation af vending. Vi kan ikke komme uden om, at det teknisk ligner situationen fra 2000 og 2007 – altså de tidligere topzoner i aktiemarkedet, men vi har altså ikke p.t. noget konkret gennembrud nedad.
Grafen herover viser aktiemarkedet kontra obligationsmarkedet. Der er tale om... Læs merePosted af John Yde, 27/01/2015
Grafen herover viser udviklingen i Apple aktien (blå linie) og Microsoft (rød linie). Apple aktien stikker igen af fra Microsoft og handles nu til en kurs på 2.40 relativt jvnf. den grønne kurve nederst, der viser prisen for en apple aktie målt i Microsoft aktien (altså den relative kursforskel mellem de to selskaber). Det er dog, som det ses et stykke fra toppen medio 2012, hvor Apple aktien var omkring 3,2 gange dyrere end Microsoft.
Grafen herover viser udviklingen i Apple aktien (blå linie) og... Læs merePosted af John Yde, 15/01/2015
Det schweiziske aktiemarked er ned med knap 10% i kølvandet på centralbankens overraskende melding om, at man lader schweizerfrancen flyde. Det sender indexet under både 50 og 200 dages gl. gns. som en “kniv i smør”. De næste dage vil vise, om det er startskuddet til en større negativ trend. I hvert fald er der mulighed for, at det bliver til en såkaldt “key reversal” både på ugentlig og månedlig basis.
Det schweiziske aktiemarked er ned med knap 10% i kølvandet... Læs merePosted af John Yde, 13/01/2015
Grafen herover viser den langsigtede udvikling i MSCI aktieindexet på verden excl. USA (den hvide kurve), mens den gule linie viser MSCI indexet for USA. Som det ses, så er USA indexet for første gang nogensinde placeret over verdensindexet (excl. USA). Det amerikanske index har altså aldrig været dyrere relativt til resten af verden.
Grafen herover viser den langsigtede udvikling i MSCI aktieindexet på... Læs mere














