Finansnyt
Posted af John Yde, 24/01/2014
Coloplast B aktien rammer mellem 380 og 390 sin toplinie, der har bremset stigningerne siden 1994 (se den lysegule cirkel i chartet herover). Aktien er fortsat i optrend, men der er flere svaghedstegn at spore. Der er således tale om faldende omsætning siden november 2013, og det er normalt ikke noget signal om en stærk trend. Vi bør se stigende omsætning, hvis optrenden skal være stærk. Der er også oplæg til divergenser opad (se den røde pil nederst), hvilket komplimenterer den vigende omsætning og også tyder på aftagende trendstyrke. Men aktien er altså i optrend, indtil andet bevises. Indtil videre skal aktien bryde 367 og 348 for at vise første håndgribelige tegn på, at trenden er ved at vende. Den lange trend (200 dages gl. gns.) finder vi p.t. på 330 niv.
Coloplast B aktien rammer mellem 380 og 390 sin toplinie,... Læs merePosted af John Yde, 21/01/2014
Stigningen i det franske CAC40 index er nået til et meget vigtigt psykologisk punkt. Og vi taler her om stigningen siden finanskrisens kulmination i starten af 2009. Læg mærke til, at stigningen er foregået i tre sving. Det første sving var stigning til primo 2011, derefter et sving nedad til efteråret 2011 og så et nyt sving opad, som indtil videre fortsat er i drift. Men kursen rammer den vigtige zone mellem 4345 og 4398 niv. (i den blå cirkel), som udgør hhv. 61.8% korrektion af nedturen fra 2007 toppen, og dér hvor 2011 stigningen er nøjagtig samme procentvise længde som første stigning fra 2009 til 2011.
Stigningen i det franske CAC40 index er nået til et... Læs merePosted af John Yde, 16/01/2014
B&O aktien tester modstand midt i det sidelæns interval. Det sker oven på et positivt regnskab i dag. Og det sker også efter, at det lige netop lykkedes at holde fast i bundzonen siden 2010 på 44 niv. Aktien tester nu modstand ved 61 niv., som er cirka midten af det sidelæns interval og det niveau, hvor aktien blev bremset nedad i 2012 og opad i 2013. Brud på niveauet tyder på, at markedet vil gøre et forsøg på at teste toppen af det sidelæns interval, som først bliver ramt omkring 85 niv.
B&O aktien tester modstand midt i det sidelæns interval. Det... Læs merePosted af John Yde, 06/01/2014
Apple aktien er siden bunden primo juli korrigeret til ca. 61.8% af den nedtur, der gik forud. Samtidig er der oplæg til et mindre dobbelttop mønster ved de to lysegule pile. Dertil kommer, at aktien nu rammer “halslinien” til dette mønster, der også udgør en tet af oktober 2013 toppen. Men det er ikke nok, aktien rammer også sin bundlinie fra primo juli bunden og 50 dages gl. gns. Det hele sker ved 539-540 niv., som er markeret ved den grønne cirkel. Brud og lukkepris under 539 tyder således på top, og det kan blive til en langsigtet trendvending nedad via 513.75 og 466-475 området.
Apple aktien er siden bunden primo juli korrigeret til ca.... Læs merePosted af John Yde, 02/01/2014
Den procentvise udvikling herover viser, at det danske C20 index (hvid linie) foreløbig klarer sig betydeligt bedre end f.eks. DAX (gul linie) og S30 indexet (grøn linie). Bl.a. en stigning på 3½% i Vestas aktien er med til at sikre fremgang.
Den procentvise udvikling herover viser, at det danske C20 index... Læs merePosted af John Yde, 18/12/2013
Vestas aktien korrigerede til lige under 50 dages gl. gns. (den grønne linie) i starten af december, men aktien er nu ved at kravle over dette snit igen. Det betyder, at der igen er lidt mere usikkerhed med hensyn til en top i starten af november. Hvis vi skal vurdere på kursudviklingen siden toppen, så må vi også konkludere, at der ikke er tale om et bekræftet trendmønster nedad. Det kunne derfor betyde, at kursen skal tilbage til eller over den tidligere top – altså at optrenden endnu ikke er helt afsluttet. Men det er helt afgørende, at aktien er i stand til at rykke opad. Sagen er nemlig, at vi kan betragte den aktuelle stigning som højre “skulder” i et klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster (de orange punkterede buer). Det bliver derfor særdeles alvorligt for aktien, hvis kursen vender rundt nu og bryder “halslinien” (den vandrette orange stiplede linie) på 138 niv. Brud og lukkepris under denne linie vil fuldende et klassisk topmønster og viser vej yderligere nedad.
Vestas aktien korrigerede til lige under 50 dages gl. gns.... Læs merePosted af John Yde, 16/12/2013
Grafen herover viser udviklingen i det amerikanske S&P 500 index (sort linie) sammenholdt med antallet af aktier i indexet, som er over sit 200 dages gl. gns. (den blå kurve). Denne kurve viser således, hvor mange procent af aktierne i indexet, som fortsat viser en langsigtet optrend, og denne procent er altså p.t. faldende (75,8%). De tidligere små korrektioner i markedet er stoppet op lige under 75% mærket (den røde pil), og det kunne derfor tyde på, at en større, nedadrettet korrektion er i gang i indexet, hvis antallet af aktier over 200 dages gl. gns. fortsætter under 74%.
Grafen herover viser udviklingen i det amerikanske S&P 500 index... Læs merePosted af John Yde, 11/12/2013
Thomson/Reuters viser denne graf, der illustrerer forholdet mellem S&P 500 selskaber, der viser negative forventninger til 4. kvartal i forhold til positive. Der er 113 negative og kun 9 positive, hvilket betyder en negativ overvægt på 11,4 for 4. kvartal 2013. Flere oplysninger i dette link:
Thomson/Reuters viser denne graf, der illustrerer forholdet mellem S&P 500... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Vi ser nu de første tegn på vending i Vestas aktien, der siden november sidste år – altså over de seneste 12 måneder – er steget fra 23.25 til 170.40. Det er langt højere, end vi i første omgang havde forventet, men det udgør faktisk en ret perfekt test af et mål, som vi har udregnet til 169-170 (se analysen 6. november 2013). Læg mærke til, at kursen både nu er ved at bryde bundlinien i sin kanal og 50 dages gl. gns. (den grønne linie), der ellers har virket som en stabil støtte til trenden i lang tid. Vi mangler dog også at se en lukkepris under linien og en fortsættelse nedad i kursen i morgen for at give et mere håndfast signal om top. Det kan i givet fald sende aktien mod 127.20, og hvis der er tale om en korrektion af hele stigningen siden nov. sidste år, så udvides pladsen nedad helt til mellem 91 og 75 niv., hvilket de fleste nok vil anse som usandsynligt nu, men som jo på ingen måde er mere usandsynligt, end kursstigningen fra 23 til 170 – snarere tværtimod!
Vi ser nu de første tegn på vending i Vestas... Læs merePosted af John Yde, 26/11/2013
Grafen herover viser C20 indexet (sort linie) sammen med antallet af aktier i indexet, der er placeret over 200 dages gl. gns. (blå kurve). Denne indikator viser typiske en for overdreven positiv situation over 80%. Denne indikator er i øjeblikket på 90%. Den røde kurve nederst viser C20 indexet i forhold til sit eget 200 dages gl. gns., og her bør vi notere de markante divergenser opad. De kommer af, at indexet bevæger sig mod fortsat højere og højere niv., men indikatoren viser lavere og lavere topniveauer. Det er et advarselssignal.
Grafen herover viser C20 indexet (sort linie) sammen med antallet... Læs mere















