Finansnyt
Posted af John Yde, 08/11/2013
Der er tale om et topsignal i Tesla aktien, hvilket kommer bl.a. på baggrund af en ny rapport om, at en Tesla er brudt i brand. Det fik aktiekursen til at dykke med 9%, og det ligner et oplæg til en korrektion, der måske kan nå helt tilbage mellem 89.50 og 70.45 niv. Yderligere oplysninger i dette link:
Der er tale om et topsignal i Tesla aktien, hvilket... Læs merePosted af John Yde, 06/11/2013
Vestas aktien fortsætter optrenden, idet aktien uden problemer har været i stand til at holde sig over vigtige støtteniveauer. Op til bunden i 2012 var det næsten umuligt at få nedtrenden til at vende. Nu er det omvendte så tilfældet, idet der har (og er) fortsat oplæg til, at aktiens optrend er i færd med at opbygge et topsignal. Men dette topsignal bliver altså først udløst, hvis aktien bryder støtte. Vi har et næsten objektivt støtteniveau, som vi kan forholde os til, og det er 50 dages gl. gns. (den grønne linie), som nu befinder sig på 136, men som jo altså flytter sig opad. Lige over dette finder vi bundlinien i den potentiel kileformation (afslutningsmønster) opad (de to stiplede røde linier) på 143.50. Brud og lukkepris under disse to niveauer vil signalere, at toppen er i hus. Indtil det sker, kan optrenden i første omgang forsøge at nå toplinien i kilen, som er ved 169-170 og muligvis også næste større mål, som er 2008 bunden (fra finanskrisen) på 180. Det er nemlig ikke unormalt, at kursen kortvarigt går over toplinien i en kileformation, før tendensen vender. Hold øje med evt. divergenser mellem de højere aktiekurser og lavere toppe i de tekniske modeller, ligesom en faldende omsætning i forbindelse med højere kurser også kan være et varsel om, at køberinteresserne er “mættet”.
Vestas aktien fortsætter optrenden, idet aktien uden problemer har været... Læs merePosted af John Yde, 24/10/2013
Grafen over Maersk B aktien viser, at den aktuelle kurs er tæt på at tangere toppene fra 2010/2011, der danner en modstandszone mellem 54250 og 54900. Der er støtte til kursen i en støttezone mellem 48160 og 47480. Aktien er i en optrend over 50 og 200 dages gl. gns. (den grønne og gule linie), og der er tegn på, at aktien viser udbrud fra et triangulært mønster, der er opbygget i det indsnævrende interval fra medio 2010 toppen til en bund medio 2013 – altså over 3 år. Hvis dette mønster er rigtigt, så kan aktien stige til 69.000 niv. baseret på den klassiske udregning, som er vist med de orange pile.
Grafen over Maersk B aktien viser, at den aktuelle kurs... Læs merePosted af John Yde, 15/10/2013
Det ligner en efterhånden fastlagt skillelinie for aktiemarkedet, når vi kigger på VIX-indexet, der måler markedets volatilitet. Det er et aftryk af, om markedet føler sig sikker eller usikker på trenden, og brud opad i VIX indexet (den hvide kurve) vil således kunne varsle en top i aktiemarkedet. Brud er nu ved 21.35 i VIX-indexet, idet seneste stigning netop ramte modstand på dette niveau. Brud på dette niveau kan gå sammen med et brud på støttelinien i S&P 500 indexet (den gule linie).
Det ligner en efterhånden fastlagt skillelinie for aktiemarkedet, når vi... Læs merePosted af John Yde, 09/10/2013
Apple aktien viser tøven på kort sigt, og aktiens næste bevægelse kan være ganske vigtig, idet aktien på ingen måde kan siges at have etableret en sikker base mellem april og juni bundene. Brud på 447 og især 432.50 risikerer at signalere top i august og genoptagelse af nedtrenden, der altså i givet fald peger betydeligt under 385-389 zonen. Rygterne går på, at Apple præsenterer opdaterede Ipads 22. oktober, som altså kan tilføre aktien vigtig information. Flere oplysninger i dette link:
Apple aktien viser tøven på kort sigt, og aktiens næste... Læs merePosted af John Yde, 08/10/2013
VIX indexet betragtes normalt som aktiemarkedets “frygt-index”. Så længe dette volatilitetsindex er i bund, så har markedet stor tiltro til fremtiden og tør investere. Når indexet stiger, så er det et signal om frygten. Hvis man nu vender dette index på hovedet, så vil et fald i dette være en form for spejling af markedet. Det har vi gjort i grafen herover, hvor S&P 500 indexet er vist som den gule linie, mens det omvendte VIX index er den hvide kurve. Det vil altså sige, at hvis dette index falder og bryder støtte, så er det er faresignal for aktiemarkedet. Og det er netop det, som er tæt på at ske, hvilket kan ses i den røde cirkel.
VIX indexet betragtes normalt som aktiemarkedets "frygt-index". Så længe dette... Læs merePosted af John Yde, 08/10/2013
Grafen herover viser, at aktieinvestorerne er for positive. Næsten alle aktierne i C20 indexet ligger over 200 dages gl. gns., og det er typisk et tegn på, at markedet er fuldt investeret og har indkalkuleret de positive forhold med risiko for at blive skuffet. Den sorte linie viser C20 indexet, mens den blå kurve angiver procenten af aktier i C20 indexet, der er over 200 dages gl. gns. I midten af september viste denne indikator faktisk 100%. Det er sjældent, og det er ofte en indikator for, at markedet ikke kan blive mere positivt. Den nederste røde kurve viser C20 indexet i forhold til 200 dages gl. gns., og det ses tydeligt, at aktieindexet fortsat er i optrend, men at styrken aftager og viser divergenser (læg mærke til højere og højere aktieindex og lavere og lavere toppe i den røde linie. Det går ofte forud for en top i markedet. Det er dog vigtigt at understrege, at denne situation kan fortsætte i nogen tid, indtil markedet bryder støtte og dermed bekræfter en top. Men det er altså et oplæg til, at optrenden er tæt på at kulminere.
Grafen herover viser, at aktieinvestorerne er for positive. Næsten alle... Læs merePosted af John Yde, 04/10/2013
Det er endnu ikke kritisk, men det kan det snart blive. Faldet i bl.a. S&P 500 indexet (den gule kurve) nærmer sig vigtig støttelinie samtidig med, at VIX indexet (hvid kurve), der måler markedets volatilitet er begyndt at stige. Man kalder også VIX indexet for en måling af markedet frygt. Så længe indexet er i bund, har markedet tiltro til trenden. Når indexet stiger, så er det er signal om, at trenden risikerer at vende, så stigning i VIX indexet sammen med evt. brud på støttelinien vil være et betydeligt faresignal for aktiemarkedet.
Det er endnu ikke kritisk, men det kan det snart... Læs merePosted af John Yde, 03/10/2013
En Youtube video af en amerikansk Tesla bil i brand efter en ulykke har fået aktien til at dykke med over 6% i går. Tesla er markedsleder for elektriske biler, og som det fremgår af grafen herover, så har er aktien næsten tidoblet på et år. Men siden midten af 2013 har aktien bevæget sig opad i noget, der ligner et kileformet afslutningsmønster mellem de to stiplede røde linier. Brud på bundlinien (og det kræver yderligere fald i aktien i aften) kan signalere udbrud og dermed foreløbig top i aktien, der kan korrigere ned under 100 niv., idet første større korrektive mål er ved 89.50 niv.
En Youtube video af en amerikansk Tesla bil i brand... Læs merePosted af John Yde, 02/10/2013
Meget tyder på, at den opadrettede korrektion i guldprisen er ved at være overstået, og at guldet igen er på vej tilbage i den nedtrend, der blev sat på hold i slutningen af juni måned. Prisen herover er vist i dansk regning, prisen ventes ved et gennembrud nedad at falde til under 7000 kr. per ounce.
Meget tyder på, at den opadrettede korrektion i guldprisen er... Læs mere















