Finansnyt
Posted af John Yde, 23/04/2013
Den sidelæns bevægelse i Vestas aktien siden slutningen af marts (i den blå cirkel) ligner fortsat kun konsolidering – altså blot en pause, før opturen fortsætter. Der er tale om betydelig støtte ved den vandrette linie på 41.90, og den bør holde, hvis det kortsigtede oplæg til en fortsættelse af optrenden skal bevares. Det kan i så fald bringe 49.95-51.25 zonen til fald og dermed yderligere forstærke den positive undertone i aktien. Brud på 41.90 risikerer dybere korrektion tilbage mod 31.14-34.08 området
Den sidelæns bevægelse i Vestas aktien siden slutningen af marts... Læs merePosted af John Yde, 22/04/2013
Vi skrev 25. januar, at hvis en større korrektion i Apple aktien var startet, så kunne aktien ultimativt nå ned til eller under 200 niv. Vi holder fast i dette mål, og vi må konstatere, at der nu er tale om en klart defineret nedadrettet trend. Aktien er placeret under både sin langsigtede røde støttelinie og under den årlige trend (den grønne linie). Aktien er naturligvis ved at være oversolgt, men det er en variabel størrelse, forstået således, at det ikke er nogen nøjagtig angivelse af, at aktien nu ikke kan falde mere. Det er blot en meddelelse om, at man bør holde øje med evt. bundsignaler. Næste større støtte er først ved 304 niv. Kursen skal handles over 420 for at sætte gang i en større modreaktion, der i givet fald kan række ud efter 485-521 området, hvilket betyder en test af den lange trend. Men indtil videre er det altså den negative hovedtrend, som dominerer.
Vi skrev 25. januar, at hvis en større korrektion i... Læs merePosted af John Yde, 12/04/2013
I teknisk forstand ligner Maersk B aktien mere et oplæg til kommende langsigtet gennembrud nedad. I første omgang har aktien dannet et mindre topmønter og er nu i færd med at teste den lange trend (200 dages gl. gns.) på 42.400 niv. Den langsigtede brudlinie nedad er dog ved 39650 niv., som er den stiplede linie, der går fra bunden i starten af 2009. Brud på denne linie vil nemlig betyde, at der er tale om et udbrud fra det triangulære mønster, der er opbygget mellem de to konvergerende stiplede linier. Udløses dette mønster, så risikerer aktien at gå tilbage mod og endda i værste fald under 2009 bunden. Modstand er nu 43160 før toplinien ved 46740-46745 niv.
I teknisk forstand ligner Maersk B aktien mere et oplæg... Læs merePosted af John Yde, 02/04/2013
Det cypriotiske aktiemarked har været lukket siden 15. marts, men starter nu igen. Det ser fortsat svagt ud, idet indexet siden marts kun har formået at korrigere lidt opad og fortsat befinder sig under både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og den gule linie). Indexet skal faktisk over 63 niv. (den vandrette røde linie) for at bekræfte et mere solidt bundmønster. Bemærk, at indexet siden finanskrisens start er faldet fra et niveau i 2007 på næsten 1900 til foreløbig under 35 i slutningen af 2012 – altså et prisfald på 98%!
Det cypriotiske aktiemarked har været lukket siden 15. marts, men... Læs merePosted af John Yde, 15/03/2013
Første reaktion i Samsung aktien til morgen efter præsentationen af den længe “hypede” Galaxy S4 smartphone var lettere negativ, idet aktien bryde under 50 dages gl. gns. under dagens handel og sluttede under snittet. Det kan udvikle sig til en dobbelttop i forbindelse med de top kursstigninger til lige over 157.000 i starten af januar og starten af marts. Det er dog først, hvis aktien bryder også bundlinien i 144.700 og derefter endnu videre den horisontale “halslinie” ved 137.100, at et decideret topmønster udløses. Det kan i givet fald også betyde, at aktien vil bryde 200 dages gl. gns., der er på vej op mod 137.100 niv.
Første reaktion i Samsung aktien til morgen efter præsentationen af... Læs merePosted af John Yde, 14/03/2013
Grafen herover viser en historisk sammenligning med den nuværende situation i det amerikanske aktiemarked. Den hvide kurve viser den aktuelle udvikling i S&P 500 indexet siden toppen 2007. Den grønne linie viser udviklingen i Nasdaq Composite indexet fra toppen i IT boblen i 2000 med udgangspunkt i, at bunden i 2002 rammer bunden i S&P indexet i 2009. Den gule linie viser Dow Jones Industrial Average fra 1930, hvor bunden i 1932 rammer bunden i S&P indexet i 2009. Grafen illustrerer dermed, hvad der skete i Nasdaq efter 2002 bunden og i Dow Jones indexet efter 1932.
Grafen herover viser en historisk sammenligning med den nuværende situation... Læs merePosted af John Yde, 12/03/2013
It verdenen venter nu på Samsungs Galaxy S4 smartphone, men kan Samsung blive ved med at opfylde markedets forventninger? Ellers havner man lige som Apple i en skuffelse? Vi kan konstatere, at Samsung aktien med få mellemrum har vist en stigende trend i hele aktiens levetid. Der er dog et par forhold, som gør os lidt bekymrede. Vi kan konstatere, at aktien siden it boblen bristede i 2000 har vist en indsnævrende kileformet struktur inden for de viste to røde stiplede linier. Samtidig har omsætningen været faldende, hvilket søjlerne i midten illustrerer. Omstæningen var højest i 2000 og er siden faldet. Der er også tale om divergenserne, idet aktien tester toplinien i kilen, og det varsler aftagende trendstyrke. Måske var kursdykket i Apple (den gule linie) et signal til markedet om, at “festen er slut”. Samsung aktien skal bryde 1418.000 og derefter 1.371.000 for at bekræfte topsignal, der kan sende aktien på en større rutsjetur. Apple aktien er foreløbig faldet med ca. 40% efter den toppede i september 2012.
It verdenen venter nu på Samsungs Galaxy S4 smartphone, men... Læs merePosted af John Yde, 12/03/2013
Sølvprisen viser igen nedtrend i forhold til både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og gule linie). Men kursen er nu også brudt under støttelinien fra 2008, hvilket naturligvis yderligere forstærker den nedadrettede trend. Næste vigtige test nedad er den vandrette linie ved 26.40 niv. Brud heraf betyder, at nedtrenden for alvor er etableret. Modstand ses i form af toplinien ved 32.20-25 niv.
Sølvprisen viser igen nedtrend i forhold til både 50 og... Læs merePosted af John Yde, 11/03/2013
Det virker lidt som om, at Vestas aktien er ved at finde støtte på den linie, som tidligere var modstand. Læg mærke til den stiplede røde linie, som går fra 2011 toppen, og som bremsede kursen i september 2012 på 51.25 niv. Derefter faldt Vestas tilbage til og endda marginalt under medio 2012 bunden, før kursen igen rejste sig. I starten af 2013 brød aktien den omtalte linie, og ved tilbagefaldet i januar og februar ændrede denne linie betydning og blev til støttelinie ved pilen til højre. Dermed synes markedet nu at have etableret en trendvending, idet aktien samtidig fik befæstet sin stilling over både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og den gule linie). Næste skridt er så, at kursen nu skal bryde og lukke over 51.25 niv. for at bekræfte, at et klassisk dobbeltbundmønster er etableret med udgangspunkt i de to bunde omkring 25 niv. Dette bundmønster vil indikere et potentiale op til 100 niv.
Det virker lidt som om, at Vestas aktien er ved... Læs merePosted af John Yde, 08/03/2013
Den blå kurve herover viser iflg. Morgan Stanley et billede af aktiemarkedets prisfastsættelse. Der er tale om antallet af aktier, som er dyre i forhold til deres historiske P/E værdi, og det er gældende, at markedet tidligere har været ved en top, når denne andel er ved 45%, som den altså er i øjeblikket. Vi har for sammenligningens skyld placeret S&P 500 indexet over denne graf som den røde linie.
Den blå kurve herover viser iflg. Morgan Stanley et billede... Læs mere















