Finansnyt
Posted af John Yde, 09/07/2024

Det franske CAC 40 aktieindex kan være i færd med at danne et klassisk topmønster siden nov. 2023. Det viste “skulder-hoved-skulder” topsignal er i så fald i sine sidste faser, idet brud på “halslinien” i 7522 (den røde stiplede linie) vil fuldende mønstret og sammen med brud på den lange trend (200 dages gl. gns.) ved 7632 (den gule linie) signalere en større, negativ trendvending. Målzonen risikerer i givet fald at være mellem 6032 og 5475 niv. – måske ultimativt endnu lavere.
Det franske CAC 40 aktieindex kan være i færd med... Læs merePosted af John Yde, 28/06/2024

Det franske CAC 40 index trækker det tyske DAX index med nedad. DAX indexet forsøgte at stige i dag, men fortsatte kursfald i CAC 40 index er med til at få det tyske index til at vende igen. Kigger vi på DAX futuren (basis sept. 2024), så vil brud på 18221 og især 18162 sandsynligvis udløse en større negativ korrektion.
Det franske CAC 40 index trækker det tyske DAX index... Læs merePosted af John Yde, 26/06/2024

Vores analyse i går af Nvidia aktien beskrev en ugentlig “key-reversal” nedad i Nvidia aktien. Men er aktien nu ved at danne næste topmønster? Det er i hvert fald en mulighed, hvis den aktuelle stigning stopper snart og derefter bryder “halslinien” (den røde punkterede linie) i 118.15. Det vil nemlig fuldende et klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster (de punkterede gule linier), og det taler for en reaktion nedad i aktien til under kurs 100. Vigtig støtte er ved 95.85. Brud på dette niveau kan for alvor vende udviklingen.
Vores analyse i går af Nvidia aktien beskrev en ugentlig... Læs merePosted af John Yde, 25/06/2024

Efter de markante divergenser i ugechartet herover (de modsatrettede pile) gav aktien til sidst efter. Det skete i form af en “key-reversal” nedad i sidste uge (den lysegule bar). Og aktien har fortsat nedturen i denne uge, hvilket synes at bekræfte topsignalet. Det kan lægge op til korrektion tilbage til området mellem kurs 86 og 74. Kun brud på 64-68 området vil dog være kritisk i forhold til den langsigtede optrend i aktien.
Efter de markante divergenser i ugechartet herover (de modsatrettede pile)... Læs merePosted af John Yde, 24/06/2024

Normalt er der en god harmoni mellem udviklingen i de amerikanske ledende indikatorer fra Conference Board og aktiemarkedet. Det ses tydeligt i grafen herover. Men siden 2022 er der sket en markant disharmoni, idet de ledende indikatorer fortsætter med at falde (den hvide kurve), mens aktiemarkedet styrkes. Det ser helt forkert ud! Er det “this time it is different?”
Normalt er der en god harmoni mellem udviklingen i de... Læs merePosted af John Yde, 14/06/2024

Grafen herover illustrerer Novo aktiens himmelflugt. Den øverste rude viser udviklingen i Novo aktiens markedsværdi (den gule kurve) i forhold til en anden af de helt store danske aktier, nemlig A.P. Møller Maersk (den hvide kurve). Omkring finanskrisen var det Maersk aktien, som havde den største markedsværdi, men det har tydeligvis ændret sig over tid. Faktisk viser den nederste figur, at Novos markedsværdi nu er 2460% større end Maersks.
Hvis man i stedet kigger på Novo aktien i forhold til OMXC25 indexet, så finder vi, at Novo aktiens markedsværdi nu udgør godt 77% af hele C25 indexet, som den blå kurve nederst illustrerer.

Posted af John Yde, 04/06/2024

Den mexicanske peso viser større, nedadrettet korrektion efter en afsluttet trendfase opad ved 0.4250 niv. Læg i første omgang mærke til, at kursen på dette punkt netop viste en “normal” stigning på 61.8% af den foregående trend. Nu har kursen brudt ned i forhold til kanalen (de to stiplede røde linier) og synes på vej til test af 0.3650, 0.3265 eller 0.3275-80, idet sidstnævnte er det kritiske niveau i forhold til en mulig returnering til og endda under 0.2677 bunde fra marts 2020.
Den mexicanske peso viser større, nedadrettet korrektion efter en afsluttet... Læs merePosted af John Yde, 03/06/2024

Orange Juice futuren på NY ICE børsen nåede ny “all-time-high” på næste kurs 500 under handelen i sidste uge. Kigger vi på grafen herover, som viser den månedlige udvikling siden 1960’erne, har markedet samtidig ramt et trendmål ved 477$. Det er klart, at prisen er stærkt overkøbt efter den voldsomme prisstigning til nye højder, og det kan lægge op til en større modreaktion nedad, når den slår igennem. Det sker ved brud på 432 og især 405 niv. En større modreaktion kan sende prisen ned til mellem 258 og 211 niv. Der er langsigtet støtte ved de tidligere historiske topniveauer (det gule område) mellem 235 og 205.
Orange Juice futuren på NY ICE børsen nåede ny "all-time-high"... Læs merePosted af John Yde, 17/05/2024

Efter en markant optrend i kakao futuren er prisen nu på vej nedad igen. Fra en bund i sept. 2022 steg futuren fra 2190 til over 11700 i april 2024 efter problemer med produktionen i Vestafrika – især Ghana og Elfenbenskysten. Grafen herover viser udviklingen i 2. position kontrakten, der synes på vej ned i støttezonen mellem 6175 og 5066 niv. I denne zone vil markedet også teste den lange trend (200 dages gl. gns.), som er den gule linie ved 5342 niv. p.t. En fortsættelse under 4156 vil i højere grad signalere langsigtet top og dermed en returnering til “normale” priser mellem ca. 3000 og 2000 niv. Prisen skal handles over 9621 for at advare om afsluttet korrektion og risiko for ny optrendfase til og over 11722 toppen.
Efter en markant optrend i kakao futuren er prisen nu... Læs merePosted af John Yde, 17/05/2024

Grafen herover viser den kortsigtede udvikling i aktien, der i løbet af få dage blev 6 doblet. Det producerede dog samtidig flotte 5 faser opad fra april bunden, som angivet med 1-5. Den sidste fase op viser endda også tydelige 5 faser markeret med (i)-(v). En modreaktion nedad har taget over, og den tester allerede første vigtige støttezone mellem 31.78 og 25.50 niv. Holder aktien denne zone, kan en ny optrendfase starte via 42.35, der kan true 64.83 toppen og endda betyde test over 100 niv. (se analysen 15. maj 2024). Det bliver meget mere kritisk og kan signalere vigtig top, hvis aktien fortsætter under 20.45 niv. Det kan i stedet på sigt også true basen omkring 10 niveauet.
Grafen herover viser den kortsigtede udvikling i aktien, der i... Læs mere





