Finansnyt
Posted af John Yde, 26/09/2012
Stemningsbarometrene fra Sverige indikerer, at den svenske krone fortsat er for høj, selv om vi har set en mindre, nedadrettet korrektion i kursen. Billedet herover viser som den hvide kurve SEK/DKK forholdet. Den gule linie viser den økonomiske tendens, mens den grønne linie er forbrugertilliden og den røde linie erhvervstilliden iflg. de seneste tal for september.
Stemningsbarometrene fra Sverige indikerer, at den svenske krone fortsat er... Læs merePosted af John Yde, 26/09/2012
Grafen herover sammenligner udviklingen i det amerikanske Dow Jones Industrial index (hvid kurve) med dets “søster” Transportation indexet (gul linie). Begge index er sat til 1/1-2012 = 100 og viser dermed deres direkte bevægelse i år. Mens Industrial indexet er op med 8½%, så er Transportation indexet ned med 3%. Læg mærke til, at skillelinien mellem de to index var i juli måned, hvor Transportation skiftede spor, mens Industrial fortsatte opad. Spørgsmålet er nu, om Transportation er et billede på den “ægte” økonomi, mens Industrial er et “fatamorgana” på baggrund af finansmarkedernes overdrevene likviditet.
Grafen herover sammenligner udviklingen i det amerikanske Dow Jones Industrial... Læs merePosted af John Yde, 26/09/2012
Grafen herover dokumenterer den klare sammenhæng mellem PMI indexet og væksten i eurozonen. Den blå kurve viser PMI indexet for industridelen rykket to pladser tilbage, idet PMI indexet er den ledende indikator for økonomien. De rød/grønne søjler illustrerer den kvartalsvise vækst i eurozonen, og hvis billedet fortsætter, så indikerer det altså, at eurozonen fortsat vil vise negativ vækst (hvilket vel også er mest sandsynligt).
Grafen herover dokumenterer den klare sammenhæng mellem PMI indexet og... Læs merePosted af John Yde, 26/09/2012
Grafen herover viser en sammenligning af kurverne på hhv. Dow Jones Ind. Ave. (gule bars) og højrente obligationer (Ishares EFT’er) siden optakten til finanskrisen. Læg mærke til det markante sammenfald på de to kurver. Men mens efterspørgslen efter de store aktier i Dow Jones indexet er fortsat, så har højrente obligationerne kun lige været i stand til at holde niveauet. Det kan være en advarsel om, at optrenden i aktiemarkedet er ved at toppe ud, idet markedet nu i højere grad efterspørger “kvalitet” frem for afkast.
Grafen herover viser en sammenligning af kurverne på hhv. Dow... Læs merePosted af John Yde, 25/09/2012
Der har været tale om en indtil videre perfekt korrektion nedad i Vestas aktien efter mødet med 200 dages gl. gns. i starten af september måned. Som det ses med de to lysegule pile, så holdt aktien sig over 50 dages gl. gns., ligesom RSI modellen (nederst) netop ramte 40 niv. Det danner udgangspunkt for et nyt forsøg opad, og aktien er nu igen ved den kritiske modstandszone, som starter ved 200 dages gl. gns. (p.t. ved 46.30) og strækker sig via “halslinien” til et større klassisk bundmønster (“skulder-hoved-skulder”) over næsten 1 år ved 49.25 til den vandrette 50 linie. Brud på dette område vil signalere, at en mere afgørende bund er etableret, og det kan skubbe aktien videre op mod 100+ niv., som er objektivet i forbindelse med bundmønstret (se de punkterede orange pile). Det er naturligvis afgørende, at støtte ved 34.20 niv. nu støtter, hvis vi skal kunne se et snarligt gennembrud opad.
Der har været tale om en indtil videre perfekt korrektion... Læs merePosted af John Yde, 24/09/2012
De spekulative salgspositioner i euroen er blevet reduceret markant siden juni. Iflg. den seneste opgørelse fra det amerikanske futuresmarked (rød/grøn kurve) er der nu ca. 73500 flere salgs- end købskontrakter i EUR/USD blandt spekulanterne. Det er en reduktion fra 214000 fra juni. Som det fremgår, er der normalt en god korrelation med positionerne og udviklingen i EUR/USD (blå linie). Reduktionen kan altså betyde chance for snarlig top og genoptagelse af nedtrenden i EUR/USD. Den røde linie nederst viser EUR/USD i forhold til den årlige trend, og her viser testen af nulpunktet, at markedet har testet den lange trend, hvilket er et perfekt udgangspunkt for en snarlig genoptagelse af nedtrenden.
De spekulative salgspositioner i euroen er blevet reduceret markant siden... Læs merePosted af John Yde, 20/09/2012
Grafen herover viser den saudi arabiske olieproduktion (blå linie) siden 2000 sammenholdt med råolieprisen (sort linie = Brent olien). Det lyseblå område skitserer den forventede produktionskapacitet, der altså indikeres på hele 12,5 mio. tønder om dagen, hvilket altså giver en produktionsreserve på over 2,5 mio. tønder. Saudi Arabien har lovet at sørge for forsyningen af råolie, idet landet er bekymret for virkningen af den prisstigning på olie, som vi har set. Flere informationer i dette link:
Grafen herover viser den saudi arabiske olieproduktion (blå linie) siden... Læs merePosted af John Yde, 19/09/2012
Bank of Japan lempede igen pengepolitikken til morgen, hvor man hævede loftet for sit opkøbsprogram med 10.000 mia. JPY. Landet lider fortsat under det deflationære scenario, som har præget markedet i kølvandet på toppen i aktiemarkedet i 1989. I figuren herover vises udviklingen i Nikkei indexet med blåt, mens den japanske centralbanks styrerente er den røde linie. Den rød/grønne kurve viser den årlige udvikling i inflationen, som altså iflg. den seneste opgørelse er på -0,4%. Læg mærke til, at inflationen har været mere under nul (det røde område) end over nul (det grønne område) siden 2000. Flere oplysninger om Bank of Japan senere skridt i denne artikel:
Bank of Japan lempede igen pengepolitikken til morgen, hvor man... Læs merePosted af John Yde, 18/09/2012
Der var tale om markante prisfald i flere af afgrøderne i USA mandag. Grafen herover viser med gult prisen for majs, med grøn prisen for sojamel og med hvidt hvedeprisen. Alle priser er vist som december 2012 kontrakten, og 1/6-2012 er sat til 100 for at vise den relative udvikling. Prisstigningen i majsen, der jo især er tørkeramt i USA, var altså på et tidspunkt på over 60% i løbet af få måneder, mens majsen steg over 50% og hveden med over 40%.
Der var tale om markante prisfald i flere af afgrøderne... Læs merePosted af John Yde, 18/09/2012
Gårsdagens offentliggørelse af det amerikanske Empire State index (hvid kurve) viste et negativt tal på 10,41 – ikke set siden april 2009. Hvis man sammenligner udviklingen i dette index med aktiemarkedet (S&P 500 indexet = gul linie), så er det tydeligt, at der i øjeblikket er en meget forskelligartet udvikling, som ikke kan fortsætte. Hvis de økonomiske udsigter ikke snart bedres, så vil det trække aktiemarkedet nedad.
Gårsdagens offentliggørelse af det amerikanske Empire State index (hvid kurve)... Læs mere















