Finansnyt
Posted af John Yde, 22/02/2024

Grafen herover viser, hvordan det japanske Nikkei index er tilbage ved den historiske top, som blev sat ultimo 1989 (de rød cirkler). Grafen viser desuden, at indexet (ikke underligt) er meget overkøbt.
Grafen herunder sammenligner situationen i Nikkei Indexet nu med udviklingen i det amerikanske aktiemarked efter Wall Street krakket i 1929. I grafen herover er Nikkei indexet (den hvide kurve) sammenlignet med Dow Jones Ind. Ave. (orange kurve). Læg mærke til, at mens det i USA tog godt 24 år at nå tilbage til den tidligere top (krydset af de blå linier), så har det japanske index brugt over 33 år på det samme (krydset ved de røde linier).

Posted af John Yde, 19/02/2024

Taiwans meget vigtige og førende Semiconductor fabrik, TSMC, hoppede næsten 10% efter afslutningen på det kinesiske nytår. Det betyder et forsøg på at bryde over de tidligere toppen i aktien fra starten af 2021 og 2022 ved 680 niv. Indtil videre vil vi ikke betegne udbruddet opad som en realitet. Der er samtidig et gab i priskurven ned til 646 niv. Brud på 600 niv. risikerer at betyde, at udbruddet opad mislykkedes, og det kan sende aktien tilbage til trenden i 563-564 (50 ugers gl. gns. = grøn linie). Brud heraf risikerer endda pres på den vigtige, langsigtede støttelinie i 454-455. Aktien behøver altså en snarlig ny acceleration opad for at bekræfte, at optrenden er tilbage.
Taiwans meget vigtige og førende Semiconductor fabrik, TSMC, hoppede næsten... Læs merePosted af John Yde, 16/02/2024

Grafen herover viser udviklingen i den samlede markedsværdi af fire udvalgte amerikanske aktier. Det drejer sig om Microsoft (blå) og Apple (grøn), der kæmper i sin egen liga på næsten 3000 mia. $, mens Nvidia aktien (hvid) forsøger at indhente, idet værdien skyder til vejrs og har passeret Tesla (rød). Læg mærke til, hvordan Nvidias markedsværdi i en lang årrække næsten ikke bevægede sig. Der skulle hungrende chipkraft til fra krypto-mining.
Grafen herover viser udviklingen i den samlede markedsværdi af fire... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2024

Den kortsigtede analyse af bitcoin viser, at kursen er tæt på at ramme et delmål ved 50498 niv. Det kan give anledning til en modreaktion nedad. Men idet kursen holder sig til (eller over) zonen mellem 47126 og 46121, så kan optrenden efterfølgende fortsætte mod 53496 – måske 56705 obj. Brud på 46121 vil neutralisere, men kursen skal under 45116, før det i højere grad ligner en vigtig top og risiko for et større kursfald.
Den kortsigtede analyse af bitcoin viser, at kursen er tæt... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2024

kakao futuren når nye historiske rekordhøjder på grund af dårlige vejrforhold i det vestlige Afrika, som er hoved dyrkningsområde for kakao bønnen. Prisen er nået over den tidligere rekord fra 1977 og den mest omsatte kontrakt (maj 2024) ramte fredag 5798$ per ton. Prisen er teknisk set stærkt overkøbt, og vi noterer samtidig, at der har været et stort spekulativt nettokøb på futuresmarkedet, som er ved at blive reduceret. Maj 2024 kontrakten viser nu støtte mellem 5112 og 4900 niv. Så længe denne zone holder, kan optrenden stadigvæk nå højere. Brud på 4900 neutraliserer, mens yderligere prisfald under 4688 taler for, at en mere vigtig top er etableret, og at den lange trend (p.t. ved 3678) kan blive testet – måske endda endnu lavere niveauer.
kakao futuren når nye historiske rekordhøjder på grund af dårlige... Læs merePosted af John Yde, 08/02/2024

Det ligner en ny afvisning ved “halslinien” på 14500 niv. i Maersk B aktien lige efter nytår. Det aktuelle kursfald kan således ses som en forlængelse af den nedadrettede trend, der også er et produkt af det store klassiske “skulder-hoved-skulder” (SHS) topmønster, der blev fuldendt i marts 2023. Hvis vi bruger den normale udregningsmetode, så vil dette mønster indikere et prisfald på Maersk B aktien til 7000 niv. (se de røde pile). Det stemmer fint overens med en test af Fibonacci støtte på 7024 niv. Næste potentielle støtte er ved 61.8% Fibonacci punktet på 9208. Modstand ses omkring den lange trend (200 dages gl. gns. ved 12284 (den gule linie) og så naturligvis “halslinien” til topmønstret, som nu er placeret ved 14527.
Det ligner en ny afvisning ved "halslinien" på 14500 niv.... Læs merePosted af John Yde, 07/02/2024

New York Community Bancorp aktien falder kraftigt. Senest sker det på baggrund af en nedjustering af vurderingsbureauet Moody’s, der har placeret selskabets langsigtede rating til Ba2, som er under investment grade. Det kommer på baggrund af en beslutning fra banken om at skære i udbyttet og hæve reserverne – bl.a. pga. bankens involvering i erhvervsejendomme.
Grafen herover viser de seneste måneders kraftige nedtur, der har bragt kursen under både marts 2023 bunden og marts 2009 bunden (finanskrisen). Aktien handles nu på et niveau, der ikke er set siden 1997. De tidligere bunde virker som modstand ved 5.81 og 7.68.
New York Community Bancorp aktien falder kraftigt. Senest sker det... Læs merePosted af John Yde, 29/01/2024

Der er sket et større nedbrud i det kinesiske aktiemarked, når vi kigger på udviklingen i et større perspektiv. I grafen herover viser vi Shanghai Composite indexet (den hvide kurve), der tydeligvis har brudt ned i forhold til en langsigtet støttelinie (den røde stiplede linie). Det risikerer at føre til yderligere kursfald i det kinesiske aktiemarked. Endnu værre står det til med den kæmpestore ejendomsudvikler, Evergrand, der blev suspenderet efter et kursfald til kun 0.163 (den gule linie). Dette selskab med en gæld på mere end 2000 mia. DKK skal nu tvangsopløses.
Der er sket et større nedbrud i det kinesiske aktiemarked,... Læs merePosted af John Yde, 25/01/2024

Tesla aktien faldt med næsten 10% på den tyske børs efter at selskabet ikke levede op til forventningerne til indtjeningen. Der er rygter om en billig mindre SUV. Aktien har brudt den tidligere bund fra ultimo oktober ved 182.24, og der er nu et “gab” i priskurven op til seneste bund ved 190.94. Hvis dagen slutter på det aktuelle niveau eller lavere, så har aktien også brudt med 61.8% korrektionsniveauet ved 177.51. Det vil i givet fald tale for yderligere svækkelse af aktien.
Tesla aktien faldt med næsten 10% på den tyske børs... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2024

Bitcoin befinder sig i en optrend, men der er mulighed for, at en lidt større korrektion er på vej. Det skyldes bl.a. de markante divergenser, der er tydelige i forbindelse med kursstigningen til 49000 niv. den. 11. januar (se de modsatrettede pile). Brud på 40290 niv. (den røde stiplede linie) kan således åbne for en test af støttezonen mellem 37858 og 34953 niv. Holder kursen sig til denne zone, så kan optrenden efterfølgende fortsætte. Det betyder i så fald også, at kursen netop holder sig over den lange trend (200 dages gl. gns.) ved p.t. 33481 (den gule linie). Brud på 32271 tyder i højere grad på, at en vigtig top er etableret, og at bitcoin risikerer at falde endnu mere.
Bitcoin befinder sig i en optrend, men der er mulighed... Læs mere





