Finansnyt
Posted af John Yde, 24/02/2015
Jyske Bank aktien falder i dag på et skuffende regnskab, men baseret på den tekniske analyse er kursfaldet endnu ikke alvorligt. Aktien har gennem det meste af 2014 befundet sig i et sidelæns interval, hvor aktiekursen har krydset over og under både 50 og 200 dages gl. gns., der nu er samlet lige over 300 niv. Disse trendmodeller er ikke til megen hjælp, så længe aktien befinder sig i et sidelæns interval. Vi må derfor bruge andre metoder. Det sidelæns interval kan vise sig blot at udgøre en pause i trenden, men hvis der er tale om f.eks. et triangulært (trekantet) mønster, så bør aktien holde fast i 288.40 bunden fra slutningen af 2014. Ellers risikerer aktiens nedtur at fortsætte til 279.30 og videre derefter mod 253.25-255.80 og evt. endda til mellem 231 og 222 niv., før aktien genvinder fodfæstet. Men indtil videre lever det sidelæns interval, og ny stigning kan faktisk betyde, at konsolideringen er afsluttet, og at aktien er på vej til at genoptage optrenden via brud på 321.65-323.65 zonen. Det peger i givet fald mod brud på også 341 toppen, idet minimums målet så er 367-368.
Jyske Bank aktien falder i dag på et skuffende regnskab,... Læs merePosted af John Yde, 20/02/2015
Kortet herover viser med farvemarkering Standard & Poors kreditvurdering af statsobligationer per august 2014. Danmark er stadigvæk med i den eksklusive klub af lande med karakteren AAA.
Kortet herover viser med farvemarkering Standard & Poors kreditvurdering af... Læs merePosted af John Yde, 20/02/2015
Verdenskortet herover viser procentdelen af drikkevandet i de enkelte lande, hvor der er indeholdt flour til at rense. Få lande – og altså iflg. denne statistik Tyskland – kan klare sig helt uden tilsætning af flour.
Verdenskortet herover viser procentdelen af drikkevandet i de enkelte lande,... Læs mere
Posted af John Yde, 20/02/2015
Da jeg var dreng havde min bror en T-shirt med teksten:
Det slogan kunne man måske bruge om lange realkreditlån i disse dage. I hvert fald prøver mange at markedsføre dem som interessante – blandt andet fordi alle de andre også vælger dem.
En analyse fra Seges (se den her, men kræver abonnement) har været med til at sætte fokus på fastforrentede lån i landbruget. Der har været artikler i Børsen, Maskinbladet og i dag også i Effektivt Landbrug.
I onsdagens Børsen kunne DLR stolt fortælle at over halvdelen af deres kunder nu havde valgt at skifte til lange realkreditlån. Spørgsmålet er selvfølgelig om skiftet baserede sig på rådgivning eller det faktum, at DLR sidste år forhøjede bidraget til fleks-lån? Dengang citerede Effektivt Landbrug blandt andet DLR for:
Vi vil gerne have så mange som muligt til at flytte fra F1-belåning til lån baseret på længereløbende obligationer – som minimum tre år. Formålet er at sikre vores rating.
Ifølge Børsen har Seges beregnet at landbruget vil kunne spare 25 mia. på restgælden hvis renten stiger 1%-point, hvis man omlægger til fastforrentet nu. En endog stor besparelse, der er mere end de sidste 10 års indtjening i landbruget, fremhæves det.
Prisen for denne mulige rabat på gælden er dog ganske anseelig. Mer-renten vil udgøre ca 6 mia. om året ved finansiering i en 30 årig 2%. Penge I skal tage ud af driften og likviditeten. Endelig er det også vigtigt at rentestigningen og konverteringen sker inden fire år, da besparelsen ellers er spist op af den højere rente.
Skulle renten stige er lykken dog ikke fuldendt. For selvom man barberer 25 mia af restgælden, vil den samlede renteudgift stadig være højere efter konvertering til et 3% lån.
Det overrasker sikkert ikke vore faste læsere, men vi mener ikke landmænd skal overveje fastforrentede lån endnu. Desuden er der stor sammenhæng mellem renten og landbrugets produkter, hvorfor I påfører Jer renterisiko ved at låse renten.
Posted af John Yde, 19/02/2015
Grafikken herover baserer sig på afsløringen af 100.000 hemmelige bankkonti i storbanken HSBCs afdelinger i Schweiz mellem 2005 og 2007. Et team af journalister fra 45 lande har tygget sig igennem 60.000 dokumenter. Grafen viser med firkanterne størrelsen af de enkelte landes skjulte konti.
Grafikken herover baserer sig på afsløringen af 100.000 hemmelige bankkonti... Læs merePosted af John Yde, 19/02/2015
Presset på kronen har i hvert fald ikke ødelagt den danske forbrugertillid. Forbrugerne mærker jo i øjeblikket og mest til de positive aspekter i forbindelse med lave renter. Den danske forbrugertillid steg til 9,1 i februar (den hvide kurve), og det lover ganske godt for BNP væksten (den gule linie) i 4. kvartal, der offentliggøres 27. februar. I 3. kvartal var den årlige vækstrate beskedne 1%.
Presset på kronen har i hvert fald ikke ødelagt den... Læs merePosted af John Yde, 18/02/2015
Den britiske avis The Telegraph har lavet et interaktivt verdenskort, hvor man ved at klikke på de enkelte lande/områder kan få et indblik i centralbankernes kamp mod de faldende priser. Artiklen hedder: “Hvordan centralbankerne mistede kontrollen med verden”. Klik på kortet herover for at blive dirigeret til det interaktive verdenskort.
Den britiske avis The Telegraph har lavet et interaktivt verdenskort,... Læs merePosted af John Yde, 18/02/2015
Grafen herover stammer fra BPs nye “Energy Outlook 2035” og viser firmaets forventninger til den primære energy produktion fordelt på verdensdele og til højre stigningen i de nye energi former herunder vedvarende energi. BP har samtidig lavet et interaktivt værktøj, hvor prognosen er visualiseret. Dette chart værktøj kan findes ved at klikke på billedet herunder. Hele “BP Energy Outlook 2035” kan downloades ved at klikke på billedet nederst:
Posted af John Yde, 16/02/2015
Bloomberg Briefs viser denne graf, der illustrerer årets høst af rentenedsættelser indtil videre. Rusland er i spidsen (nominelt set) efterfulgt af Pakistan og så Danmark.
Bloomberg Briefs viser denne graf, der illustrerer årets høst af... Læs merePosted af John Yde, 16/02/2015
De danske producentpriser faldt med 5% p.a.i januar (den hvide kurve). Det sker efter et fald for måneden på 0,6% (de gule søjler). Det er med til at cementere den aktuelle tendens i retning af deflation i Europa.
De danske producentpriser faldt med 5% p.a.i januar (den hvide... Læs mere