Finansnyt
Posted af John Yde, 02/10/2015
Der er tale om en nedadrettet trend i Carlsberg aktien, der befinder sig under både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. de grønne og den gule linie i grafen herover). Indtil videre viser aktien et sidelæns tendens siden den foreløbige bund i august måned. Men der er indtil videre kun tale om en midlertidig stilstand, og det kan betyde, at den nedadrettede trend fortsætter efterfølgende.
Det er nok i den forbindelse vigtigt at holde øje med den ganske tydelige bundlinie på nu 484-485 niv. Brud og lukkepris under denne linie kan nemlig signalere, at den nedadrettede trend fortsætter under 2014 bunden.
Der er et “hul” i priskurven mellem 554 og 571.50 i august måned under kursfaldet, som ideelt set ikke bliver lukket – altså kursen bør holde sig under dette “hul” for at bekræfte, at den nedadrettede trend er intakt. I så fald kan dette “hul” virke som et “breakaway gab”.
Der er tale om en nedadrettet trend i Carlsberg aktien,... Læs merePosted af John Yde, 29/09/2015
Grafen herover viser den langsigtede udvikling i TDC aktien, der i august måned viste et udbrud nedad. Læg mærke til det sidelæns interval (triangel), der er opbygget siden bunden i 2003 (det lysegule område). Der kan ses de nødvendige fem sving siden 2003 bunden. Det sidste sving opad var toppen i år.
På kortere sigt er aktien tæt på en meget vigtig næste støttezone mellem 31.01 og 30.36 niv. På længere sigt risikerer udbruddet fra det store mønster ultimativt at tvinge aktien videre ned til mellem 20.81 og 18.46, der er det langsigtede mål (se de gule pile).
Det er klart, at aktien på nuværende tidspunkt er stærkt oversolgt efter et kursfald siden midten af juli på 37%! Læg også mærke til den røde indikatorlinie i grafen, der nu er på et oversolgt niveau (den grønne cirkel), der er mere markant end ved bunden i f.eks. 2009.
Med udgangspunkt i dagens indtil videre laveste kurs (33.78), så er der potentiale til korrektion mod 39.06-40.34 zonen – evt. endda helt til 41.90-42.61 zonen, før næste top viser sig.
Det vil i givet fald kun indikere en reaktion op til trenden og fjerne den aktuelle oversolgte situation.
Grafen herover viser den langsigtede udvikling i TDC aktien, der... Læs merePosted af John Yde, 22/09/2015
Grafen over udviklingen i Vestas Wind Systems viser opbygningen af et muligt “skulder-hoved-skulder” topmønster siden april måned. Det er vist i form af de tre punkterede gule buer, som viser de tre faser i dette mønster.
Læg mærke til, at aktien siden bunden i august kun lige har været oppe og snuse til undersiden af den mellemlange trend (50 dages gl. gns.), som er vist som den grønne linie.
Brud på “halslinien” ved p.t. 316-317 niv. og efterfølgende fortsættelse under den lange trend (200 dages gl. gns.), som er vist som den gule linie, vil bekræfte, at en top er etableret, og det risikerer at sende aktien betydeligt lavere.
Støttepunkter vil derefter være 283.45, 254.90 og 229.20.
Grafen over udviklingen i Vestas Wind Systems viser opbygningen af... Læs merePosted af John Yde, 24/08/2015
Der er flere forhold, der signalerer, at Pandora aktien kan have toppet ud – ikke bare på kort, men også på lang sigt. Chartet herover viser den daglige udvikling, der illustrerer, at aktien er brudt ned i forhold til et kile-formet afslutningsmønster siden april måned mellem de to stiplede røde linier.
Det falder også sammen med de normale divergenser i forbindelse med aktiens seneste kursstigninger (se den nedadrettede pil nederst i grafen, der står i kontrast til højere og højere topniveauer i selve aktiekursen. Hvis vi har et udbrud fra en kile, så ventes aktien som minimum at gå tilbage til startniveauet – altså min. juni bunden ved 658.
Men hvis der er tale om starten på noget endnu større, så kan aktien have afsluttet en hele trendfase i fem bevægelser siden 2011 bunden, som vist i den ugentlige graf herunder (tallene 1-5). Det næste langsigtede skridt vil i givet fald være brud på bundlinien på 638 og test af næste horisontale støtte ved 536.
Problemet er dog, at det dermed også bryder den lange trend (50 ugers gl. gns. = den grønne linie), hvilket så producerer korrektive mål ved 408.50, 244.00 og evt. endda 167.75. Læg mærke til, at der også i det ugentlige chart er tale om markante divergenser i forbindelse med optrenden siden april (den gule pile nederst i grafen).
Der er flere forhold, der signalerer, at Pandora aktien kan... Læs merePosted af John Yde, 13/08/2015
Grafen herover viser, at toplinien holdt i Bang & Olufsen aktien, der nu er sendt til tælling og tester den lange trend (50 ugers gl. gns. = den grønne linie). Det betyder, at der endnu ikke er skabt en stabil base i starten af 2015 ved 30 niv., og det advarer om, at aktien fortsat kan bevæge sig sidelæns i en periode, før den nedadrettede trend fortsætter og dermed også truer primo 2009 bunden ved 27.50 niv. Aktien skal over og sandsynligvis vise en ugentlig slutkurs over toplinien ved 68 niv., før aktien viser reel ny styrke.
Grafen herover viser, at toplinien holdt i Bang & Olufsen... Læs merePosted af John Yde, 26/06/2015
Med morgenens kurfald har det kinesiske Shanghai Composite index ikke udviklet sig bedre end det hjemlige C20 index, når vi tager udgangspunkt i niveauet ved årets start.
Grafen herover viser den procentvise udvikling i Shanghai indexet, der nu er op med 25% siden nytår (den hvide kurve). C20 indexet er op med næsten 28% (den røde linie), mens Dax indexet er op med 17% (den gule linie), men det amerikanske S&P 500 index kun er op med 2% (den blå linie).
Med morgenens kurfald har det kinesiske Shanghai Composite index ikke... Læs merePosted af John Yde, 04/06/2015
Det er urolige markeder for tiden og netop i sådanne situationer er det vigtigt at have en strategi og følge den.
Det kan vi hjælpe dig med!
Vi er en uafhængig finansiel virksomhed, der ikke er bange for at tage stilling til markedet. Vi analyserer markedet og giver på baggrund af analyserne vores holdning til kende.
Du kan se en af vore analyser her:
Den udkommer hver måned – i næste uge er der en ny. Du kan bestille prøveabonnement på vore analyser her. Så får du Månedens Trend i næste uge!
Du kan også blive klogere på markederne i vores bog Finansielle Markedsanalysers Anatomi – det har mange allerede gjort. Læs mere om bogen og køb den her!
Du kan også høre Svend Jørgen Jensen fortælle om vore metoder i et foredrag holdt på årets investormesse i Aarhus.
Det er urolige markeder for tiden og netop i sådanne... Læs merePosted af John Yde, 01/06/2015
Børsen skriver, at CitiGroup har sat Vestas aktien på salg, og der er da også noget, der kunne tyde på, at aktien vil få det vanskeligt – hvis altså et par forhold bliver bekræftet. For det første kan vi konkludere, at aktien er steget betydeligt mere end f.eks. råolieprisen (den blå linie). Faktisk begyndte Vestas aktien at stige, før olieprisen nåede sin bund i januar. Aktien bundede i oktober 2014. Aktien tester nu sin tekniske støttelinie på 329-330 niv. Brud og lukkepris under dette niveau vil yderligere signalere top og pege mod test af medio 2014 toppen ved 303 niv. Brud heraf indikerer, at aktien kan falde yderligere mod den lange trend (200 dages gl. gns.), som lige nu er ved 256 (den gule linie). Det er klart, at hvis olieprisen er i færd med at toppe ud, så truer det med at lægge yderligere pres på Vestas aktien.
Børsen skriver, at CitiGroup har sat Vestas aktien på salg,... Læs merePosted af John Yde, 07/04/2015
Grafen herover sammenligner udviklingen i Maersk B aktien (den hvide kurve) i forhold til container fragtprisen fra Shanghai til Rotterdam. Priserne er på vej nedad, og aktiekursen er også til en vis grad.
Grafen herover sammenligner udviklingen i Maersk B aktien (den hvide... Læs merePosted af John Yde, 27/03/2015
Vi skrev 24. marts om en toplinie i Novo aktien, der havde mange berøringspunkter og således var vigtig for udviklingen. Denne linie er nu brudt og betydningen vender rundt, så den nu udgør støtte på 349.70 niv. (den røde stiplede linie). Der er tale om et udbrud i aktien, idet Novo hopper til et nyt niveau. Det giver et “hul” i priskurven ned til 347 niv. (det orange interval). Hvis der er tale om et validt udbrud, så bør dette “hul” ikke blive ramt igen. Novo aktien bør altså holde sig over 347 niv. for at bekræfte en forstærket optrend.
Vi skrev 24. marts om en toplinie i Novo aktien,... Læs mere