Finansnyt
Posted af John Yde, 24/01/2014
Coloplast B aktien rammer mellem 380 og 390 sin toplinie, der har bremset stigningerne siden 1994 (se den lysegule cirkel i chartet herover). Aktien er fortsat i optrend, men der er flere svaghedstegn at spore. Der er således tale om faldende omsætning siden november 2013, og det er normalt ikke noget signal om en stærk trend. Vi bør se stigende omsætning, hvis optrenden skal være stærk. Der er også oplæg til divergenser opad (se den røde pil nederst), hvilket komplimenterer den vigende omsætning og også tyder på aftagende trendstyrke. Men aktien er altså i optrend, indtil andet bevises. Indtil videre skal aktien bryde 367 og 348 for at vise første håndgribelige tegn på, at trenden er ved at vende. Den lange trend (200 dages gl. gns.) finder vi p.t. på 330 niv.
Coloplast B aktien rammer mellem 380 og 390 sin toplinie,... Læs merePosted af John Yde, 16/01/2014
B&O aktien tester modstand midt i det sidelæns interval. Det sker oven på et positivt regnskab i dag. Og det sker også efter, at det lige netop lykkedes at holde fast i bundzonen siden 2010 på 44 niv. Aktien tester nu modstand ved 61 niv., som er cirka midten af det sidelæns interval og det niveau, hvor aktien blev bremset nedad i 2012 og opad i 2013. Brud på niveauet tyder på, at markedet vil gøre et forsøg på at teste toppen af det sidelæns interval, som først bliver ramt omkring 85 niv.
B&O aktien tester modstand midt i det sidelæns interval. Det... Læs merePosted af John Yde, 02/01/2014
Den procentvise udvikling herover viser, at det danske C20 index (hvid linie) foreløbig klarer sig betydeligt bedre end f.eks. DAX (gul linie) og S30 indexet (grøn linie). Bl.a. en stigning på 3½% i Vestas aktien er med til at sikre fremgang.
Den procentvise udvikling herover viser, at det danske C20 index... Læs merePosted af John Yde, 18/12/2013
Vestas aktien korrigerede til lige under 50 dages gl. gns. (den grønne linie) i starten af december, men aktien er nu ved at kravle over dette snit igen. Det betyder, at der igen er lidt mere usikkerhed med hensyn til en top i starten af november. Hvis vi skal vurdere på kursudviklingen siden toppen, så må vi også konkludere, at der ikke er tale om et bekræftet trendmønster nedad. Det kunne derfor betyde, at kursen skal tilbage til eller over den tidligere top – altså at optrenden endnu ikke er helt afsluttet. Men det er helt afgørende, at aktien er i stand til at rykke opad. Sagen er nemlig, at vi kan betragte den aktuelle stigning som højre “skulder” i et klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster (de orange punkterede buer). Det bliver derfor særdeles alvorligt for aktien, hvis kursen vender rundt nu og bryder “halslinien” (den vandrette orange stiplede linie) på 138 niv. Brud og lukkepris under denne linie vil fuldende et klassisk topmønster og viser vej yderligere nedad.
Vestas aktien korrigerede til lige under 50 dages gl. gns.... Læs merePosted af John Yde, 03/12/2013
Vi ser nu de første tegn på vending i Vestas aktien, der siden november sidste år – altså over de seneste 12 måneder – er steget fra 23.25 til 170.40. Det er langt højere, end vi i første omgang havde forventet, men det udgør faktisk en ret perfekt test af et mål, som vi har udregnet til 169-170 (se analysen 6. november 2013). Læg mærke til, at kursen både nu er ved at bryde bundlinien i sin kanal og 50 dages gl. gns. (den grønne linie), der ellers har virket som en stabil støtte til trenden i lang tid. Vi mangler dog også at se en lukkepris under linien og en fortsættelse nedad i kursen i morgen for at give et mere håndfast signal om top. Det kan i givet fald sende aktien mod 127.20, og hvis der er tale om en korrektion af hele stigningen siden nov. sidste år, så udvides pladsen nedad helt til mellem 91 og 75 niv., hvilket de fleste nok vil anse som usandsynligt nu, men som jo på ingen måde er mere usandsynligt, end kursstigningen fra 23 til 170 – snarere tværtimod!
Vi ser nu de første tegn på vending i Vestas... Læs merePosted af John Yde, 26/11/2013
Grafen herover viser C20 indexet (sort linie) sammen med antallet af aktier i indexet, der er placeret over 200 dages gl. gns. (blå kurve). Denne indikator viser typiske en for overdreven positiv situation over 80%. Denne indikator er i øjeblikket på 90%. Den røde kurve nederst viser C20 indexet i forhold til sit eget 200 dages gl. gns., og her bør vi notere de markante divergenser opad. De kommer af, at indexet bevæger sig mod fortsat højere og højere niv., men indikatoren viser lavere og lavere topniveauer. Det er et advarselssignal.
Grafen herover viser C20 indexet (sort linie) sammen med antallet... Læs merePosted af John Yde, 13/11/2013
En Gallup undersøgelse viser, at der kun er 13% på globalt plan, der er engageret i deres arbejde. Næsten dobbelt så mange (24%) er direkte uengagerede, som udklippet herover viser. Hele undersøgelsen kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
En Gallup undersøgelse viser, at der kun er 13% på... Læs merePosted af John Yde, 06/11/2013
Vestas aktien fortsætter optrenden, idet aktien uden problemer har været i stand til at holde sig over vigtige støtteniveauer. Op til bunden i 2012 var det næsten umuligt at få nedtrenden til at vende. Nu er det omvendte så tilfældet, idet der har (og er) fortsat oplæg til, at aktiens optrend er i færd med at opbygge et topsignal. Men dette topsignal bliver altså først udløst, hvis aktien bryder støtte. Vi har et næsten objektivt støtteniveau, som vi kan forholde os til, og det er 50 dages gl. gns. (den grønne linie), som nu befinder sig på 136, men som jo altså flytter sig opad. Lige over dette finder vi bundlinien i den potentiel kileformation (afslutningsmønster) opad (de to stiplede røde linier) på 143.50. Brud og lukkepris under disse to niveauer vil signalere, at toppen er i hus. Indtil det sker, kan optrenden i første omgang forsøge at nå toplinien i kilen, som er ved 169-170 og muligvis også næste større mål, som er 2008 bunden (fra finanskrisen) på 180. Det er nemlig ikke unormalt, at kursen kortvarigt går over toplinien i en kileformation, før tendensen vender. Hold øje med evt. divergenser mellem de højere aktiekurser og lavere toppe i de tekniske modeller, ligesom en faldende omsætning i forbindelse med højere kurser også kan være et varsel om, at køberinteresserne er “mættet”.
Vestas aktien fortsætter optrenden, idet aktien uden problemer har været... Læs merePosted af John Yde, 24/10/2013
Grafen over Maersk B aktien viser, at den aktuelle kurs er tæt på at tangere toppene fra 2010/2011, der danner en modstandszone mellem 54250 og 54900. Der er støtte til kursen i en støttezone mellem 48160 og 47480. Aktien er i en optrend over 50 og 200 dages gl. gns. (den grønne og gule linie), og der er tegn på, at aktien viser udbrud fra et triangulært mønster, der er opbygget i det indsnævrende interval fra medio 2010 toppen til en bund medio 2013 – altså over 3 år. Hvis dette mønster er rigtigt, så kan aktien stige til 69.000 niv. baseret på den klassiske udregning, som er vist med de orange pile.
Grafen over Maersk B aktien viser, at den aktuelle kurs... Læs merePosted af John Yde, 08/10/2013
Grafen herover viser, at aktieinvestorerne er for positive. Næsten alle aktierne i C20 indexet ligger over 200 dages gl. gns., og det er typisk et tegn på, at markedet er fuldt investeret og har indkalkuleret de positive forhold med risiko for at blive skuffet. Den sorte linie viser C20 indexet, mens den blå kurve angiver procenten af aktier i C20 indexet, der er over 200 dages gl. gns. I midten af september viste denne indikator faktisk 100%. Det er sjældent, og det er ofte en indikator for, at markedet ikke kan blive mere positivt. Den nederste røde kurve viser C20 indexet i forhold til 200 dages gl. gns., og det ses tydeligt, at aktieindexet fortsat er i optrend, men at styrken aftager og viser divergenser (læg mærke til højere og højere aktieindex og lavere og lavere toppe i den røde linie. Det går ofte forud for en top i markedet. Det er dog vigtigt at understrege, at denne situation kan fortsætte i nogen tid, indtil markedet bryder støtte og dermed bekræfter en top. Men det er altså et oplæg til, at optrenden er tæt på at kulminere.
Grafen herover viser, at aktieinvestorerne er for positive. Næsten alle... Læs mere