Finansnyt
Posted af John Yde, 06/02/2013
Markedet tager godt imod regnskabet fra Vestas, idet aktien viser pæn stigning fra morgen. Der er da også en del, der tyder på, at den nedadrettede korrektion siden 11. januar kan være ovre. Vi ser således et potentielt oplæg til en genoptagelse af optrenden, hvis aktien i dag er i stand til at slutte ved eller tæt på sit øvre punkt. Næste gennembrud opad sker via den stiplede røde linie (p.t. på 40.22), hvorefter brud på 43.79 vil forstærke optrenden, der senere kan føre til og over 51.98, hvorved et dobbeltbundmønster (i forbindelse med de top bunde i hhv. juli og november 2012) bliver udløst. Derefter bliver objektivet for Vestas aktien 68.60 niv. Hvis aktien giver op nu, risikerer vi at se yderligere korrektion til næste støttezone mellem 31.85 og 30.93 niv. jvnf. vores anlayse 16. januar (link)
Markedet tager godt imod regnskabet fra Vestas, idet aktien viser... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2013
Den amerikanske præsident omtalte overraskende klimaforandringerne i sin 2. tiltrædelsestale i går, og det har til morgen påvirket Vestas aktien i beskedent omfang. Der er to kortsigtede punkter, som aktien skal over for at signalere mere fast base og et nyt forsøg på at række ud efter den afgørende modstand ved 50 niv., hvor vi finder “halslinien” til et større bundmønster. De to kortsigtede niveauer er vist i grafen herover på først 39.25 og så 40.92 niv. En artikel i New York Times beskriver klimaforandringer i en artikel med betegnelsen “endgame”. Artiklen kan læses via linket herunder:
Den amerikanske præsident omtalte overraskende klimaforandringerne i sin 2. tiltrædelsestale... Læs merePosted af John Yde, 16/01/2013
En modreaktion er i gang i Vestas aktien efter opbygningen af noget, der ligner første reelle forsøg på at vende trenden siden finanskrisen. Vi har set et par tidligere forsøg lige over 200 dages gl. gns., men de er ikke kommet efter et tilsvarende potentielt bundmønster, som vi ser i øjeblikket. Men der er ikke noget givet endnu, idet bundmønstret indtil videre kun er i støbeskeen, og aktien bør derfor nu respektere kortsigtet støtte, som vi finder i første omgang mellem 35.68 og 33.31 niv. En test af denne zone bevarer også aktien ved 200 dages gl. gns. En dybere korrektion kan søge ned mellem 31.85 og 30.93 niv., der er ultimativ støtte, hvis basen i november 2012 skal kunne kaldes for sikker. Det vil også indikere en test af 50 dages gl. gns. Derefter skal aktien bevæge sig op mod og over 50 niv. for at fuldende det store bundmønster med sigte mod 100 niv.
En modreaktion er i gang i Vestas aktien efter opbygningen... Læs merePosted af John Yde, 09/01/2013
Vestas aktien handles igen omkring 200 dages gl. gns. (se den orange cirkel), efter at det lykkedes at stabilisere aktiekursen omkring den tidligere bund i november måned. Et gennembrud på 200 dages snittet – altså en lukkekurs over 36.20 niv. – vil signalere potentiale til at nå næste modstand ved 50 niv., som nok er aktiens markante skillelinie opad, idet brud på dette niveau kan fordoble aktiekursen på basis at det dobbeltbundmønster, der i så fald er opstået (på hhv. juli og nov. 2012 bundene). Kortsigtet støtte i aktien er nu i 31.85 før 28.65 niv., hvis november bunden skal forsvares.
Vestas aktien handles igen omkring 200 dages gl. gns. (se... Læs merePosted af John Yde, 28/11/2012
Stigningen i Vestas aktien i forbindelse med indgåelsen af en ny bankaftale har ikke betydet en sikker bund. Som vi skrev i seneste analyse, skulle kursen over mindst 34.20 (den stiplede røde linie), og det er ikke sket endnu. Dertil kommer, at aktien derefter også skal bryde over 200 dages gl. gns. (ikke vist) i p.t. 39.24. Det er nu vigtigt, at aktien stabiliserer sig over den tidligere bund for at vise tegn på, at en vending er på vej.
Stigningen i Vestas aktien i forbindelse med indgåelsen af en... Læs merePosted af John Yde, 26/11/2012
Vestas aktien stiger næsten 20% efter en ny bankaftale. Denne aftale er uafhængig af Mitsubishi forhandlingerne. Aktien mangler dog at krydse er par vigtige linier opad for at signalere mere fast bund. I første omgang drejer det sig om 34.20, som afviste opad i starten af november. Brud heraf vil også betyde brud på 50 dages gl. gns. (grøn linie). Derefter skal aktien fortsætte over 200 dages gl. gns. i nu 39.55 og senere over 50 niv. for at fuldende et klassisk dobbeltbundmønster i forbindelse med de to forsøg under 25 i juli og nu i november. Dette bundmønster kan i givet fald sigte mod 100 niv.
Vestas aktien stiger næsten 20% efter en ny bankaftale. Denne... Læs merePosted af John Yde, 21/11/2012
Grafen herover viser den ugentlige udvikling i SAS aktien siden slutningen af 2007. Aktien forsøger at danne en bund i den nedadrettede trend. Læg mærke til, at aktien nu i to tilfælde er banket på en meget veldefineret modstandslinie (den røde stiplede linie) ved de to plie. Denne linie er p.t. placeret på 6.6 niv. Brud på linien vil samtidig betyde, at aktien også bryder over sin årlige trend (grøn linie), og det kan i givet fald sætte gang i en større, opadrettet korrektion i aktien. Men det er altså vigtigt, at aktien er i stand til at bryde og levere en ugentlig slutpris over linien.
Grafen herover viser den ugentlige udvikling i SAS aktien siden... Læs merePosted af John Yde, 07/11/2012
I vores tidligere indlæg (25. september 2012) skrev vi, at aktien skulle bryde 46.30 for at give første bundsignal (der senere skulle bekræftes over 49.25-50.00 niv.). Men aktien kunne netop ikke bryde over 46.30 i september og faldt senere under 34.20 støtten, der nu er blevet til det nye foreløbige vendepunkt for markedet. Aktien nærmer sig den tidligere bundrekord på 24.65. Brud heraf indikerer støtte næste gang omkring 22.80-85 niv.
I vores tidligere indlæg (25. september 2012) skrev vi, at... Læs merePosted af John Yde, 30/10/2012
Danske Bank aktien falder efter morgenens udmelding. Aktien befinder sig p.t. under 50 dages gl. gns. (grøn linie) men over den lange trend 200 dages gl. gns. (gul linie). I overordnet forstand er der tale om en neutral trendsituation, hvilket også understreges af de to konvergerende trendlinier (de to stiplede røde linier), som fastlåser situationen mellem ca. 84 og 108. Et brud på en af disse linier bør overvåges som et signal om en ny trend i aktien.
Danske Bank aktien falder efter morgenens udmelding. Aktien befinder sig... Læs merePosted af John Yde, 25/09/2012
Der har været tale om en indtil videre perfekt korrektion nedad i Vestas aktien efter mødet med 200 dages gl. gns. i starten af september måned. Som det ses med de to lysegule pile, så holdt aktien sig over 50 dages gl. gns., ligesom RSI modellen (nederst) netop ramte 40 niv. Det danner udgangspunkt for et nyt forsøg opad, og aktien er nu igen ved den kritiske modstandszone, som starter ved 200 dages gl. gns. (p.t. ved 46.30) og strækker sig via “halslinien” til et større klassisk bundmønster (“skulder-hoved-skulder”) over næsten 1 år ved 49.25 til den vandrette 50 linie. Brud på dette område vil signalere, at en mere afgørende bund er etableret, og det kan skubbe aktien videre op mod 100+ niv., som er objektivet i forbindelse med bundmønstret (se de punkterede orange pile). Det er naturligvis afgørende, at støtte ved 34.20 niv. nu støtter, hvis vi skal kunne se et snarligt gennembrud opad.
Der har været tale om en indtil videre perfekt korrektion... Læs mere