Finansnyt
Posted af John Yde, 10/02/2011
Alm. Brand aktien viser et højest negativt trendmønster, og det bliver ikke bedre af de seneste bevægeler, som kan tolkes som en fortsættelse af bruddet medf støtten ved 22.20 niv. (den vandrette stiplede røde linie). Det peger iflg. den klassiske teori i retning af en svækkelse mod kurs 3 (de røde pile). Der er naturligvis teknisk støtte omkring 7.35-7.40 niv. (den vandrette stiplede grønne linie) ved bundenen fra 1993 og 1994.
Posted af John Yde, 10/02/2011
Danske Bank falder markant til morgen, og det synes at afslutte optrenden fra marts 2009. Læg mærke til en kileformede stigning mellem de to røde, stiplede linier, der har været i gang siden medio 2009. En kile er et afslutningsmønster, og den er forladt i forbindelse med morgenens kursfald, der samtidig betyder, at aktien hopper under 200 dages gl. gennemsnit (den gule linie). Den klassisk teori omkring kiler indikerer, at kursen som min. vil vende tilbage til kilens start, hvilket vil sige den vandrette grønne linie ved 103 niv. Men ser vi tilbagefaldet som en respons på hele kursstigningen siden marts 2009, så gælder de gule niveauer ved 86.70, 72.10 og 59.95 som mulige mål for et større tilbagefald i Danske Bank aktien. Vi forventer under dette scenario at se modstand ved bundlinien i kilen (og 200 dages gl. gns.) ved 136-137 niv.
Posted af John Yde, 02/02/2011
Figuren herover viser udviklingen i DSV aktien med rødt og Baltic freight dry indexet med blåt. Historisk har der været en ganske betydelig sammenhæng mellem aktien og fragtindexet, men det er siden midten af 2010 afløst af en markant ændret tendens, idet de to kurver nu peger i hver sin retning.
Posted af John Yde, 25/01/2011
I vores analyse 17. januar talte vi for en yderligere korrektion i aktien til mellem ca. 191.50 og 218.25 niv. Denne zone har aktien nu grebet fat i, og der er samtidig de første signaler om top i aktien, hvilket via bundlinien i p.t. 181.50 og derefter under 171.85 kan sende aktien tilbage i en nedadgående trend, hvilket på sigt risikerer at føre aktien under 155 bunden fra ultimo november.
Posted af John Yde, 19/01/2011
DSV aktien har siden slutningen af august bevæget sit opad i en stigende kileformation omkranset af de to røde, stiplede linier. Kursen skød over toplinien i starten af januar, og det er helt normalt i en kile, at aktien går kortvarigt overtoplinien for at falde efterfølgende tilbage under bundlinien, og det indikerer normalt, at optrenden er kulmineret. Næste signal om top i aktien vil være brud på den orange stiplede linie på 119 niv., der kan fuldende et “skulder-hoved-skulder” topmønster, der yderligere skubber aktien nedad mod 111 (den vandrette blå stiplede linie). Men hvis kileformationen bekræftes, så risikerer aktien faktisk ultimativt at skulle tilbage til starten af kile, hvilket altså vil sige tæt på 90 niv. igen. For at holde topmønstret intakt bør aktien nu holde sig til/under den tidligere bundlinie, der nu har skiftet rolle og er blevet til modstandslinie på 125 niv.
Posted af John Yde, 17/01/2011
Novo aktien viser et muligt klassisk topmønster at typen “skulder-hoved-skulder” siden slutningen af december. Hvis (og vi understreger hvis) dette mønster er aktuelt, så vil kursen nu være et stykke henne i højre “skulder”, der således højest bør gå til ca. 650 niv., før vi ser gennembrud på “halslinien” (den vandrette røde stiplede linie) på 610-615 niv. Brud heraf kan starten en større, nedadrettet korrektion i aktien, der isoleret set indikerer et potentiale til ca. 565 niv., men som på baggrund af andre analyser giver en mulig test af 445-480 zonen.
Posted af John Yde, 17/01/2011
Vestas aktien har mulighed for at korrigere yderligere opad til en zone mellem ca. 191.50 – 218.25 niv., før aktien genoptager sin nedadrettede trend. For at bevare denne option på højere priser bør aktien nu holde sig til eller naturligvis endnu bedre over 161.00-166.50 zonen forinden. Ellers risikerer nedtrenden at tage over igen direkte.
Posted af John Yde, 06/12/2010
Vores analyse af udviklingen i Parken Entertainment viser, at den seneste markante stigning har bragt aktien til men ikke over vigtig modstand ved 152.00-161.50 zonen. Yderligere modstandsniveauer, der fremgår af chartet, ved 183, 248 og 335. Den kortsigtede analyse viser, at aktien skal under 110 niv. for at signalere risiko for top og en deraf følgende genoptagelse af nedtrenden.
Posted af John Yde, 02/12/2010
Hvis Vestas aktien er i stand til at bryde over 166 modstanden, så er der et potentiale for en korrektion til mellem 181 og 190 niv., før markedet for alvor møder modstand. Brud på 166 niv. er dog ikke i sig selv et signal om langsigtet bund for aktien.
Posted af John Yde, 22/11/2010
Fortsat et meget negativt trendbillede på Vestas aktien, der i de seneste uger forgæves har forsøgt at kravle over 180 niv., der er modstand i form af 2008 bunden, som figuren herover viser. Der er risiko for, at aktien vil falde helt til mellem 125 og 111 jvnf. analysen fra 24. sept. – se her: http://www.teknisk-analyse.dk/blog/index.php?id=sh3