Finansnyt
Posted af John Yde, 06/12/2010
Vores analyse af udviklingen i Parken Entertainment viser, at den seneste markante stigning har bragt aktien til men ikke over vigtig modstand ved 152.00-161.50 zonen. Yderligere modstandsniveauer, der fremgår af chartet, ved 183, 248 og 335. Den kortsigtede analyse viser, at aktien skal under 110 niv. for at signalere risiko for top og en deraf følgende genoptagelse af nedtrenden.
Posted af John Yde, 02/12/2010
Hvis Vestas aktien er i stand til at bryde over 166 modstanden, så er der et potentiale for en korrektion til mellem 181 og 190 niv., før markedet for alvor møder modstand. Brud på 166 niv. er dog ikke i sig selv et signal om langsigtet bund for aktien.
Posted af John Yde, 22/11/2010
Fortsat et meget negativt trendbillede på Vestas aktien, der i de seneste uger forgæves har forsøgt at kravle over 180 niv., der er modstand i form af 2008 bunden, som figuren herover viser. Der er risiko for, at aktien vil falde helt til mellem 125 og 111 jvnf. analysen fra 24. sept. – se her: http://www.teknisk-analyse.dk/blog/index.php?id=sh3
Posted af John Yde, 09/11/2010
Det er et potentielt problem og en forværring af situationen for Vestas aktien, at det begynder at virke som om, at aktien er i færd med at stabilisere sig under den tidligere bund (i 2008 – se den røde cirkel). Det kan advare om, at der endnu ikke er skabt en stabil bund i aktien, og at kursen kan runde 111-125 zonen (se bl.a. analysen 26. oktober her: http://www.teknisk-analyse.dk/blog/index.php?id=vb0
Posted af John Yde, 27/10/2010
Den kortsigtede tekniske analyse viser et potentiale opad for korrektion i Vestas aktien til mellem 191.00 og 195.50 niv. Men så længe aktien holder sig til eller under denne zone, så risikerer nedtrenden efterfølgende at fortsætte.
Posted af John Yde, 26/10/2010
Tæt på alvorligt nedbrud i Vestas Aktien i dag. Efter en test fra morgenen ved 50 dages gl. gennemsnit på 214 niv. er aktien nu i færd med at tangere 2008 bunden. Gennembrud heraf giver et objektiv i aktien på mellem 111 og 125 niv. (se også vores analyse 24. september – http://www.teknisk-analyse.dk/blog/index.php?id=sh3)
Posted af John Yde, 24/09/2010
Vestas aktien viser en nedadrettet trend, der nu er tæt på at tangere ultimo 2008 bunden. Aktien er kun i moderat grad teknisk oversolgt, så markedet skal nok ikke vente den store hjælp fra den kant. Støtte er ved 186-207 niv. – altså lige netop det område, som markedet i øjeblikket betræder. Brud på denne zone risikerer at trække kursen videre ned til områdett mellem 125 og 111 niv. Teknisk modstand findes mellem 239 og 252 niv., som aktien skal overvinde, før vi ser tegn på, at markedet har ramt et mere stabilt kursniveau.
Posted af John Yde, 18/08/2010
Dagens nedtur i Vestas aktien betyder, at vi nu balancerer på “afgrundens rand”. Sagen er, at kursen var været marginalt under de tidligere bundniveauer (markeret med rød og grøn linie i chartet), og at det sker efter, at aktien i starten af august forgæves forsøgte at generobre den tidligere støttelinie, nu modstandslinie (vist med den gule punkterede streg) på 300 niv. Samtidig er det negativt, at faldet sker under stigende omsætning (se nederste søjlegraf). Et brud og dermed en lukkekurs under 246.60 risikerer at føre til tangering af 2008 bunden (180) eller det, der er værre.
Posted af John Yde, 10/06/2010
D/S Torm er brudt under trendkanalen mellem de røde linier og er tilbage i en langsigtet nedtrend. Der ses en stærk dynamik nedad, der kun giver plads til en konsolideringsfase under med øvre grænse i 50-52 zonen i det grønne område. Det ventes at gå forud for ny nedtur under 2009 bunden i 41.50 mod 35.50-37.50 zonen og eventuelt dybere i 31-33 zonen, før en større base kan opbygges.
Posted af John Yde, 10/06/2010
D/S Norden er brudt under den langsigtede støttelinie p.t. i 248. Det er et stærkt negativt signal, der samtidigt etablerer en nedtrend på mellemlang sigt. Det forventes at lægge et meget stærkt pres på kritisk støttezone i 215-220, hvor 200 dages gl. gennemsnit og bundniveauerne i 2010 er placeret. Et gennembrud under disse niveauer vil både etablere en langsigtet nedtrend og fuldende et potentielt dobbelttopmønster. Så kan det skabe en meget stærk dynamik nedad mod topmønsteret et objektiv i 175. Opad ventes 240-245 zonen at begrænse på kort sigt.