Finansnyt
Posted af John Yde, 30/05/2017
Det økonomiske tillidsbarometer for eurozonen svigtede i maj ved at falde til 109,2 (den hvide kurve). Det skete på baggrund af et lidt større fald i erhvervstilliden til 0,90 (den gule linie), mens forbrugertilliden steg til -3,3 i maj (den blå linie), hvilket bekræftede det foreløbige tal.
Det økonomiske tillidsbarometer for eurozonen svigtede i maj ved at... Læs merePosted af John Yde, 24/05/2017
Grafikken herover viser til venstre forholdet mellem omkostninger og indkomster i forskellige lande og regioner, mens grafen til højre viser procentdelen af dårlige lån i nogle af problemlandene i eurozonen.
Umiddelbart ser kurverne for Cypern og Grækenland tilforladelige ud, men her skal man bemærke, at de kører på sin egen y-akse til højre, og der er tale om nogle helt andre niveauer – altså mellem 45 og 50% af lånene i disse to lande er i restance.
Grafikken strammer fra den netop udsendte stabilitetsrapport fra ECB, der kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Grafikken herover viser til venstre forholdet mellem omkostninger og indkomster... Læs merePosted af John Yde, 23/05/2017
De foreløbig estimater af PMI indexene fra eurozonen er igen bedre end forventet, idet industriindexet for hele zonen steg til 57,0 i maj mod et forventet mindre fald (den hvide kurve). Det sker på baggrund af en kraftig stigning til 59,4 for det tyske PMI index (den gule linie), mens det franske faldt til 54,0 (den blå linie).
De foreløbig estimater af PMI indexene fra eurozonen er igen... Læs merePosted af John Yde, 23/05/2017
Reuters skriver, at der ikke i går blev enighed om at yde Grækenland ny hjælp. Eurozone finansministermødet sluttede uden en aftale, men man enedes om at genoptage drøftelserne i juni.
Det er så også ved at være sidste chance for Grækenland, der trues af statsbankerot i juni, hvor man skal tilbagebetale 7,3 mia. €, som man ikke har.
Den græske regering har sænket pensioner og indført skatteforhøjelser for at bringe sig i en position, hvor man kan opnå en ny aftale.
Flere oplysninger i dette link:
Reuters skriver, at der ikke i går blev enighed om... Læs merePosted af John Yde, 22/05/2017
Forbrugertilliden blev forbedret til -3,3 i maj iflg. de foreløbige tal (den hvide kurve), og det var mindre end ventet, idet markedet havde forventet, at tilliden steg til -3,0.
Forbrugertilliden blev forbedret til -3,3 i maj iflg. de foreløbige... Læs merePosted af John Yde, 19/05/2017
Financial Times skriver, at EU parlamentet ønsker større åbenhed omkring ECBs opkøb af virksomhedsobligationer. Derfor har EU parlamentsmedlemmer skrevet til ECBs Mario Draghi for at få klarhed om, hvorvidt ECB favoriserer visse virksomheder og dermed skaber ulige konkurrencevilkår.
I øjeblikket er det hver enkelt lands centralbank, der køber op på ECBs vegne. Men offentliggør ikke hvor store beløb, der er tale om.
Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Financial Times skriver, at EU parlamentet ønsker større åbenhed omkring... Læs merePosted af John Yde, 18/05/2017
Den europæiske centralbank (ECB) er nu begyndt at udsende referater fra de pengepolitiske møder – i øvrigt i overensstemmelse med, hvad der sker i mange af de andre store centralbanker.
Referatet af mødet 26.-27. april er nu klar og kan ses via linket herunder:
Den europæiske centralbank (ECB) er nu begyndt at udsende referater... Læs merePosted af John Yde, 17/05/2017
Byggeinvesteringerne i eurozonen faldt med 1,1% i marts (de gule søjler), og det betød derfor, at den årlige udvikling faldt til 3,6% p.a. (den hvide kurve).
Byggeinvesteringerne i eurozonen faldt med 1,1% i marts (de gule... Læs merePosted af John Yde, 17/05/2017
Den fortsat nedadrettede tendens i dollaren er i virkeligheden mere et fænomen omkring euroen. Grafen herover viser således, hvad der er sket med dollaren i forhold til en vifte af forskellige valutaer med udgangspunkt i starten af april.
I grafen vises prisen på dollaren relativt til euroen som de hvide søjler. Der er også vist udviklingen mod pund (den orange linie) mod japanske yen (den blå linie) mod canadiske dollar (den røde linie) mod australske dollar (den gule linie) og endelig mod schweizerfrancen (den grønne linie).
I alle tilfælde er startdatoen sat til 100 for at vise den relative udvikling. Dollaren er således faldet med næsten 5% mod euroen siden starten af april, men den er steget med 1-2% mod yen og canadiske dollar.
Den fortsat nedadrettede tendens i dollaren er i virkeligheden mere... Læs merePosted af John Yde, 16/05/2017
Vi havde forventet, at USD/DKK ville holde sig over den bund, som blev skabt mandag d. 8. maj. Men den ellers lovende stigningen i dollaren stoppede sidste torsdag lige før den lange trend (200 dages gl. gns.) – se den gule pil.
Derefter er dollaren igen faldet over for euroen og kronen, og kursen er i dag brudt under den tidligere bund, hvilket nødvendiggør en revision af vores scenario.
Relativt til trendmodellerne er der jo tale om en nedadrettet trend, men vi bør se renteforskellen bevæge sig i samme retning (nedad), hvis en nedadrettet trend skal bekræftes. Og det sker foreløbig ikke. Den orange linie viser således den 2 årige renteforskel.
Det gør, at vi stadigvæk er tvivlende over for, om en større nedtur i dollaren er startet. Et muligt mål er ved 671.45, som er tæt på det aktuelle niveau. Men det udgør altså kun et potentielt mål.
Vi er p.t. nødt til at afvente, at markedet giver klarere signaler – især også fordi svækkelsen af dollaren vel i virkeligheden snarere er en styrkelse af euroen (og dermed kronen).
Vi havde forventet, at USD/DKK ville holde sig over den... Læs mere













