Finansnyt
Posted af John Yde, 20/11/2015
Bruxelles baserede Bruegel viser denne graf i en ny analyse af kapitalbevægelserne, den finansielle cyklus og pengepolitikken i eurozonen. Den viser, at den økonomiske cyklus i Tyskland (den blå linie) siden euroen indførelse har svinget ud af takt med eurozonen som helhed (den røde linie), og det er en god forklaring på den særdeles vanskelige situation, som ECB har skullet styre pengepolitikken efter.
Hele rapporten kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Bruxelles baserede Bruegel viser denne graf i en ny analyse... Læs mere
Posted af John Yde, 20/11/2015
Bloomberg Briefs viser denne graf, der illustrerer det aktuelle opkøbsprogram fra ECBs side fordelt på obligationstyper. Det seneste referat af rådsmødet i den europæiske centralbank viser, at de fleste af medlemmerne er parate til at øge og måske udvide opkøbsprogrammet allerede på næste møde i starten af december måned.
Hele referatet af mødet kan læses via linket herunder:
ECB referat af mødet 22. oktober i Malta
Bloomberg Briefs viser denne graf, der illustrerer det aktuelle opkøbsprogram... Læs merePosted af John Yde, 19/11/2015
Finlands økonomi bløder, selv om landet er en af “duksene” i eurozonen. Væksten er i bedste fald nul (hvid kurve), inflationen er under nul (den gule kurve), og industriproduktionen har taget et ordentligt dyk siden 2008 og senest siden 2010 (den blå linie).
The Telegraphs Ambrose Evans-Pritchard har i en artikel beskrevet landets depressions lignende tilstand, der i virkeligheden er et endnu større bevis på den fælles valutas problematik end det konkurs ramte Grækenland.
Læs selv artiklen i linket herunder:
Finlands økonomi bløder, selv om landet er en af "duksene"... Læs merePosted af John Yde, 18/11/2015
Bloomberg har i en artikel fokuseret på, hvordan tidligere ledere fra Wall Street i vid udstrækning styrer verdens centralbanker. Senest er det kommet til udtryk ved, at den netop udnævnte, Neel Kashkari, der skal stå i spidsen for Minneapolis afdelingen af den amerikanske centralbank, er uddannet i Goldman Sachs. Det gælder faktisk for en tredjedel af alle cheferne i centralbankens 12 distrikter.
Det gælder også for Bank of Englands Mark Carney og ECBs Mario Draghi, osv. osv. Er det så et problem? Ikke nødvendigvis, hvis de er i stand til at tænke selvstændigt. Risikoen er naturligvis, at deres fortid betyder, at de vil løse problemer set fra en privat banks synsvinkel.
Læs selv hele artiklen via linket herunder:
Bloomberg har i en artikel fokuseret på, hvordan tidligere ledere... Læs merePosted af John Yde, 18/11/2015
Grafikken herover fra Bloomberg Briefs viser tydeligt, at Grækenland har hovedparten af beskæftigelsen fra små virksomheder på under 10 ansatte. Det drejer sig om hele 60% af den samlede beskæftigelse. Italien har også en stor del af beskæftigelsen fra små virksomheder, mens Tyskland – måske ikke overraskende – har under 20% af beskæftigelsen via virksomheder med 10 eller færre ansatte.
Grafikken herover fra Bloomberg Briefs viser tydeligt, at Grækenland har... Læs merePosted af John Yde, 17/11/2015
De fleste europæiske lande kæmper med budgetunderskud og en høj statsgæld, der stiller krav til nedskæringer og besparelser. Samtidigt er der tale om en høj arbejdsløshed, der er særlig udtalt i Eurozonens periferi lande, så som Grækenland, Spanien, Portugal og Italien. Lav vækst, nedskæringer og høj arbejdsløshed er kilde til social uro. Grafikken ovenfor viser en opgørelse af antallet af social uro hvert år siden 1919. Det er tydeligt, at den sociale uro stiger i forbindelse med recessioner i økonomien, som i starten af 80’erne, starten af 90’erne, i 2001 og i forbindelse med finanskrisen. Grafikken nedenfor viser frekvensen af social uro opdelt på kaos, demonstrationer, uroligheder, snigmord, generalstrejker under forskellige finanspolitiske regimer lige fra et øget offentligt forbrug (blå) og i modsatte ende en nedskæring af det offentlige forbrug på over 5%. Det er tydeligt, at uroen er størst, når nedskæringerne er størst. Samtidigt giver det grobund for en radikale politiske partier. Nederst ses, hvordan partier som ‘Golden Dawn’ i Grækenland, Podemos i Spanien og Front National i Frankrig har vundet frem fra januar 2014 til september 2015.
De fleste europæiske lande kæmper med budgetunderskud og en høj... Læs merePosted af John Yde, 17/11/2015
Angrebet på World Trade Center har startet en krig imod terrorisme, der også har ramt Europa. Grafikken fra Economist.com viser de terrorangreb, der har dræbt 2 eller flere i Europa siden 2001. Hver firkant udgør et dødsfald. Den overvejende del af dødsfaldene er terrorangreb relateret til yderliggående islamister (grønne firkanter).
Angrebet på World Trade Center har startet en krig imod... Læs merePosted af John Yde, 10/11/2015
Reuters skriver i en artikel på basis af kilder tæt på beslutningerne i den europæiske centralbank, ECB, at flere medlemmer ønsker en relativt stor rentenedsættelse, der bringer ECB renten et godt stykke ned i negativt territorium, da de seneste indikationer tyder på, at man i hvert fald frem til 2017, før der er chance for, at inflationen nærmer sig 2% målet.
Sagen er, at det næste ECB møde kommer allerede 3. december, mens det næste møde i den amerikanske centralbank først er 16. december. Spørgsmålet er så, om en ret aggressiv rentenedsættelse fra ECB kan forhindre Fed. i at hæve renten et par uger senere?
Flere oplysninger i dette link:
Reuters skriver i en artikel på basis af kilder tæt... Læs merePosted af John Yde, 10/11/2015
Den spanske regering i Madrid slås med en uafhængigheds bevægelse i Catalonien, der i går stemte for at fortsætte med at arbejde hen mod en løsrivelse fra Madrid i løbet af de næste 18 måneder (Reuters artikel). Den spanske regering under ledelse af Mariano Rajoy slår fast, at denne afstemning ikke har nogen gyldighed, og at han vil bruge alle midler på at forhindre en løsrivelse (Reuters artikel).
Imens venter vi på afstemning i Portugal, hvor den sidende mindretalsregering under ledelse af Pedro Passos Coelho forventes at blive væltet af en venstre koalition under ledelse af den socialistiske Antonio Costa.
Den portugisiske præsent har tidligere været imod at acceptere en venstrefløjet regering men kan nu blive nødt til at erkende, at der er et flertal, som må afprøves. Alternativt har han mulighed for at udnævne et forretningsministerium frem til præsidentvalget, der skal afholdes i januar/februar 2016 (Bloomberg artikel).
Det store spørgsmål er, hvad disse to forhold kan komme til at betyde for den fremtidige ro (eller uro) i eurozonen?
Den spanske regering i Madrid slås med en uafhængigheds bevægelse... Læs merePosted af John Yde, 10/11/2015
Grafikken herover viser en rundspørge, som Eurostat har fået foretaget, og som angiver populariteten af den fælles valuta blandt borgerne i de viste eurolande.
Generelt er valutaen populær, men det er interessant at konstatere, at der er under 50% af italienerne, som taler favorabelt om valutaen, men der er hele 65% af grækerne.
Hele rapporten kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Grafikken herover viser en rundspørge, som Eurostat har fået foretaget,... Læs mere
















