Finansnyt
Posted af John Yde, 08/04/2014
OECD har udsendt sine økonomiske ledende indikatorer for februar, der for hele OECD området viste uændret 101.2, som billedet herover viser. Hele OECDs rapport kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
OECD har udsendt sine økonomiske ledende indikatorer for februar, der... Læs merePosted af John Yde, 08/04/2014
Gideon Rachman skriver i Financial Times, at selv om ECBs Mario Draghi har erklæret, at man vil gøre alt for at redde euroen, så risikerer det ikke at være nok. I artiklen argumenteres for, at selv om renten i de sydeuropæiske lande er faldet, så risikerer de politiske risici af den langvarige lavkonjuktur først at være ved at vise sig. Er eurokrisen overstået, nej den er blot i gang med at bevæge sig fra periferi landene til kernen, idet frygten nu drejer sig om Italien og Frankrig. Italien har iflg. artiklen mistet 25% af sin industrikapacitet siden 2008. Hele artiklen kan læses via dette link (kan kræve registrering):
Gideon Rachman skriver i Financial Times, at selv om ECBs... Læs merePosted af John Yde, 07/04/2014
ECB har netop udsendt sin årsberetning for 2013. Det er et digert værk på 265 sider, som på dansk kan downloades ved at klikke på billedet herover.
ECB har netop udsendt sin årsberetning for 2013. Det er... Læs merePosted af John Yde, 07/04/2014
Investortilliden i eurozonen steg lidt overraskende igen i april iflg. Sentix, hvor indexet nåede op på 14,1 (den hvide kurve). Det er med til at holde aktiemarkedet i live. Den gule kurve herover viser udviklingen i Euro Stoxx 50 indexet.
Investortilliden i eurozonen steg lidt overraskende igen i april iflg.... Læs merePosted af John Yde, 07/04/2014
Grafen herover viser iflg. Conference Board udviklingen i udvalgte landes inflationsrate fra februar 2013 til februar 2014. Som det fremgår, så har langt de fleste lande en faldende inflationsrate. Faktisk er det kun Japan og Norge af de nævnte lande, som viser stigning i inflationen.
Grafen herover viser iflg. Conference Board udviklingen i udvalgte landes... Læs merePosted af John Yde, 07/04/2014
Obligationsmarkedet reagerede positivt fredag, efter at det kom frem, at Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) skrev, at ECB var i gang med at undersøge effekten af et opkøbsprogram på op til 1000 mia.€. Centralbankens undersøgelse tydede på, at det over et år ville være i stand til at hæve inflationen med mellem 0,2% og 0,8%. Et sådant opkøbsprogram vil dog nok ikke glide glat igennem. Det er bemærkelsesværdigt, at chefen for den tyske Bundesbank og medlem af ECB rådet, Jens Weidmann i samme avis (FAZ) udtalte, at det ville være et forkert signal at give Frankrig yderligere tid til at nå sit budgetmål. Weidmann er naturligvis bange for, at flere af de sydeuropæiske land i så fald ville blive fristet til at slække på deres stramme finanspolitik for at få en “fransk løsning”. Flere oplysninger i disse links:
Frankfurter Allgemeine Zeitung artikel
Obligationsmarkedet reagerede positivt fredag, efter at det kom frem, at... Læs merePosted af John Yde, 04/04/2014
The Economist viser denne informative grafik, der viser den russiske gasforsyning til Europa med angivelse af ruter og nederst procentdelen af de forskellige landes behov, der kommer fra Rusland. Der har ført været tale om, at Rusland forsyner en tredjedel, men iflg. denne grafik, så er det snarere en fjerdedel af Europas naturgas behov.
The Economist viser denne informative grafik, der viser den russiske... Læs merePosted af John Yde, 03/04/2014
Ambrose Evans-Pritchard skriver i The Telegraph, at ECB er på vej til at drive Italien, Spanien og Frankrig i en gældsfælde. Iflg. Evans-Pritchard viser flere af de sydeuropæiske økonomier allerede markante tegn på deflation, hvis man renser de officielle inflationstal for virkningerne af den stramme finanspolitik. Iflg. hans beregninger falder priserne med 6,5% i Grækenland, 5,6% i Italien, 4,7% i Spanien, 4% i Portugal, 3% i Slovenien og næsten 2% i Holland. Flere oplysninger i dette link:
Ambrose Evans-Pritchard skriver i The Telegraph, at ECB er på... Læs merePosted af John Yde, 03/04/2014
Spanien lægger pres på ECB, skriver Financial Times, efter at den spanske inflation igen er under nulpunktet. Senest er inflationen opgjort til -0,2% p.a. (den hvide kurve), og producentpriserne viser endnu stærkere fald på -2,9% p.a. (den gule linie). Dermed synes det lille dyk under nulpunktet i inflationen i oktober 2013 ikke at være det lille ubetydelige blip, som man den gang anså det for at være. Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Spanien lægger pres på ECB, skriver Financial Times, efter at... Læs merePosted af John Yde, 02/04/2014
Producentpriserne i eurozonen faldt med 0,2% i februar (de gule søjler), hvilket betød en årlig nedgang på 1,7% (den hvide kurve). Det er med til at trække yderligere ned i forbrugerpriserne, der jo som bekendt senest blev opgjort til +0,5% iflg. den foreløbige beregning for marts (den blå linie).
Producentpriserne i eurozonen faldt med 0,2% i februar (de gule... Læs mere