Finansnyt
Posted af John Yde, 05/09/2014
Det første estimat af BNP væksten i eurozonen i 2. kvartal viste et rundt nul (de gule søjler). Det betød, at den årlige vækstrate faldt fra 1% til kun 0,7% (den hvide kurve). Dette tal var sikkert medvirkende til at presse ECB til gårsdagens aggressive skridt.
Det første estimat af BNP væksten i eurozonen i 2.... Læs merePosted af John Yde, 05/09/2014
ECB skal med sit nye opkøbsprogram til at bygge sin balance op igen. På grafen herover ses det tydeligt, at ECB (den grønne kurve) har tabt højde i sammenligning med US Fed. (den blå kurve) og Bank of Japan (den røde kurve). Alle tre kurver er omregnet til USD for at gøre dem sammenlignelige. ECB balance er faldet markant, da de tidligere hjælpe foranstaltninger stort set er betalt tilbage. Derfor er Bank of Japan og ECBs balance nu ca. på samme niveau, selv om økonomien i eurozonen er betydeligt større end den japanske. Det er et billede på Bank of Japans kraftigt ekspansive pengepolitik. Man ved endnu ikke, hvor stort ECBs nye opkøbsprogram bliver. Detaljer følger efter næste ECB møde i starten af oktober.
ECB skal med sit nye opkøbsprogram til at bygge sin... Læs merePosted af John Yde, 04/09/2014
På dagens pressemøde bekendtgjorde ECB chef, Mario Draghi, at man ud over rentenedsættelsen også fra oktober starter opkøb af sikrede værdipapirer – altså det, man kalder for kvantitativ lempelse, som den amerikanske centralbank er begyndt at nedtrappe. Den amerikanske centralbank har den fordel, at den kan købe statsobligationer og realkreditbaserede obligationer. ECB har langt vanskeligere ved at købe statsobligationer. Hvilke lande skal den købe, og tyskerne har gjort opmærksom på, at opkøb i nogle lande involverer en risiko, som man er nødt til at tage hensyn til. Men ECB forsøger at spille på alle kort, og Mario Draghi sagde, at man var parat til yderligere tiltag, hvis det blev nødvendigt. Spørgsmålet er dog, om det er muligt. Det kom nemlig også frem, at beslutningen i dag ikke var enstemmig. Detaljer omkring opkøbet vil blive givet efter mødet 2. oktober.
På dagens pressemøde bekendtgjorde ECB chef, Mario Draghi, at man... Læs merePosted af John Yde, 04/09/2014
ECB overraskede igen markedet ved at sætte renten yderligere ned. Repo renten er nu nede på 0,05% (den hvide kurve), mens udlånsrenten reduceres til 0,30% (den grønne linie) og indlånsrenten til -0,20% (den røde linie). Pressekonferencen kl. 14.30 bliver nu ekstra spændende. Man kan selv følge med på WEB-cast via linket herunder:
ECB presse konference (WEB-cast link)
ECB overraskede igen markedet ved at sætte renten yderligere ned.... Læs merePosted af John Yde, 04/09/2014
Dagens offentliggørelse af PMI tallene for detailsektoren i eurozonen varsler nye problemer. For hele eurozonen faldt tallet til 45,8 (den hvide kurve), og alle de 3 store økonomier viste tilbagegang – i Tyskland til 49,4 (gul kurve), i Frankrig til 45,5 (blå kurve) og i Italien til 40,8 (rød kurve).
Dagens offentliggørelse af PMI tallene for detailsektoren i eurozonen varsler... Læs merePosted af John Yde, 04/09/2014
Spiegel Online skriver, at der var tale om en samtale mellem ECBs Mario Draghi og den tyske kansler, Angela Merkel, efter Draghis ganske overraskende udmelding på Feds. Jackson Hole symposium. Iflg. samtalen skulle Draghi have forsikret Merkel om, at der ikke var tale om nogen ny holdning fra den europæiske centralbank, og at han ud over at omtale muligheden for yderligere pengepolitiske skridt også lagde vægt på de nødvendige strukturelle reformer. Flere oplysninger i dette link:
Spiegel Online skriver, at der var tale om en samtale... Læs merePosted af John Yde, 03/09/2014
Avisen The Guardian skriver, at mange spaniere holder fast i deres gamle valuta, pesetas, på trods af pengeombytningen i 2002. Den spanske centralbank har opgjort det til 864 mio. € i sedler og 805 mio. € i mønter, som fortsat mangler at blive omvekslet. Befolkningen har indtil 2020, før alle pesetas skal være omvekslet. Flere oplysninger i dette link:
Avisen The Guardian skriver, at mange spaniere holder fast i... Læs merePosted af John Yde, 03/09/2014
PMI service indexene fra eurozonen skuffede også i august, hvor indexet for hele eurozonen dykkede til 53,1 (den hvide kurve). Det kommer på baggrund af fald i det tyske PMI service index til 54,9 (den gule kurve), det franske til 50,3 (den blå kurve) og ikke mindst det italienske PMI service index, der dukkede til under 50 i 49,8 (den orange kurve). Dermed er presset lagt over på ECB i forhold til morgenens pengepolitiske møde.
PMI service indexene fra eurozonen skuffede også i august, hvor... Læs merePosted af John Yde, 02/09/2014
Den spanske regering har barslet med tanken om en 50 årig statsobligation. Mandag blev det en realitet med udstedelser for €1 milliard med en kupon på 4% og en løbetid frem til oktober 2064. Det er sket som en ‘privat udstedelse’, hvor obligationerne er solgt direkte til specificerede investorer. Dermed ligger der ikke noget krav om en løbende udstedelse af obligationen for at sikre likviditet i obligationsserien. Spanien får på den måde taget bestik af et forholdsvist lavt til at finansiere noget af statsgælden, der beløber sig til 94% af BNP.
Den spanske regering har barslet med tanken om en 50... Læs merePosted af John Yde, 01/09/2014
Denne opgørelse fra OECD viser, at USA har den højeste effektive virksomhedsbeskatning blandt de industrialiserede lande. Danmark ligger på et gennemsnit for OECD landene, hvor det kun er Sverige og UK, der ligger lavere blandt de lande, vi typisk sammenligner os med.
Denne opgørelse fra OECD viser, at USA har den højeste... Læs mere











