Finansnyt
Posted af John Yde, 29/05/2015
En ny undersøgelse af PEW Research Center peger på, at et flertal af amerikanerne fortsat støtter drone angreb. 58% er for, mens 35% er i mod. Støtten er størst blandt de republikanske vælgere, men det interessante er dog, at der er flertal i alle grupper. Hele PEW rapporten kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
En ny undersøgelse af PEW Research Center peger på, at... Læs merePosted af John Yde, 29/05/2015
Det danske BNP viste en uændret årlig vækstrate på 1,5% i 1. kvartal (den hvide kurve). Det var en mindre skuffelse, idet markedet havde forventet en stigning til 1,7% vækst. Den kvartårlige vækst var på 0,4% (de gule søjler).
Det danske BNP viste en uændret årlig vækstrate på 1,5%... Læs merePosted af John Yde, 29/05/2015
De japanske forbrugerpriser steg med 0,4% i april – det samme som i marts (de gule søjler). Men læg mærke til, hvad der skete i april sidste år. Der blev afgifterne hævet, og priserne steg med 2,1%.
Det tal er nu ude af beregningen af den årlige inflation, der altså blev markant ændret fra 2,3% til kun 0,6% (den hvide kurve). Det er med til at fastholde den stærkt lempelige pengepolitik.
De japanske forbrugerpriser steg med 0,4% i april - det... Læs merePosted af John Yde, 29/05/2015
Den britiske forbrugertillid dykkede til +1 i maj fra +4 i april iflg. GfK (den hvide kurve). Det er naturligvis ikke nok til at fastslå, at tendensen er vendt, men forbrugertilliden er steget markant siden primo 2012.
Der har været en ganske stor sammenhæng mellem forbrugertillid og værdien på pundet (den blå linie). Den britiske vækstrate er også dykket i 1. kvartal til en vækstrate på 2,4% p.a. (den gule kurve).
Den britiske forbrugertillid dykkede til +1 i maj fra +4... Læs merePosted af John Yde, 29/05/2015
St. Louis afdelingen af den amerikanske centralbank har lavet et arbejdspapir, der forsøger at finde ud af den optimale pengepolitik i et miljø med nulrente. Afdelingens chef, James Bullard, er medforfatter på rapporten, der kan downloades ved at klikke på billedet herover.
St. Louis afdelingen af den amerikanske centralbank har lavet et... Læs merePosted af John Yde, 29/05/2015
Bloomberg Briefs viser denne tabel, der beskriver forskellige scenarier for eurozonens fremtid – lige fra en total opløsning til yderligere integration i form af en politisk union.
Bloomberg Briefs viser denne tabel, der beskriver forskellige scenarier for... Læs merePosted af John Yde, 29/05/2015
Financial Times skriver, at den russiske regering har gjort det til en forbrydelse af tale, skrive eller på anden måde kommunikere om russiske militær tab i fredstid.
Skridtet er næsten uden tvivl et forsøg fra Kreml på at stoppe kommunikationen omkring den russiske involvering af konflikten i det østlige Ukraine. Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Financial Times skriver, at den russiske regering har gjort det... Læs merePosted af John Yde, 29/05/2015
Grafen herover viser den samlede markedsværdi af forskellige store aktiemarkeder. De seneste markante stigninger i det kinesiske aktiemarked har sendt Shanghai Composite Indexet op på en tredjeplads kun overgået af Nasdaq og NYSE.
Grafen herover viser den samlede markedsværdi af forskellige store aktiemarkeder.... Læs merePosted af John Yde, 29/05/2015
07.45 Schweiz BNP for 1. kvartal.
08.00 Tyskland detailsalget for april.
09.00 DK arbejdsløshedstal for april.
09.00 DK BNP for 1. kvartal.
09.00 Schweiz KOF barometer for maj.
09.30 Sverige husholdningerne låntagning for april.
09.30 Sverige BNP for 1. kvartal.
10.00 Norge detailsalget for april.
10.00 Norge arbejdsløshedstal for maj.
10.00 Eurozone pengemængden M3 for april.
14.30 US BNP for 1. kvartal (revision).
14.30 Canada BNP for marts og 1. kvartal.
15.45 US Chicago PMI indexet for maj.
16.00 US forbrugertillild for maj fra Uniiv. of Mich.
01.30 Australien PMI indexet for maj fra AiG.
03.00 Kina PMI index for maj.
03.30 Australien byggetilladelser for april.
03.35 Japan PMI indexet for maj (endelige tal).
03.45 Kina PMI indexet for maj fra HSBC (endelig).
Posted af John Yde, 28/05/2015
Billedet herover viser, at der er så varmt i nogle steder i Indien, at asfalten smelter. Billedet stammer fra Safdarjung i Delhi, mens grafikken herunder viser, at temperaturerne i den indiske hovedstad ser ud til at fortsætte omkring 45 grader. Den hidtidige varmerekord er fra maj 1949 på 47,2 grader:
Flere oplysninger i dette link:
Billedet herover viser, at der er så varmt i nogle... Læs mere