Finansnyt
Posted af John Yde, 15/11/2010
The Telegraphs Ambrose Evans-Pritchard har før leveret kontroversielle artikler, og nu følger endnu en. Evans-Pritchard citerer en artikel i Frankfurter Allgemeine, der foreslår en ny “hård valuta” med deltagelse af Tyskland, Østrig, Benelux landene, Finland, Polen og Tjekkiet men uden Frankrig. Artiklen argumenterer for, at den aktuelle politik kan skubbe Grækenland til randen af borgerkrig, og at det er bedre at splitte euroen op end et mislykket forsøg på at holde sammen på to forskellige politikker. Finansmarkedets problem er, at det ikke føler sig sikker på, at flere af landene er stærke nok til flere redningspakker. I 2015 vil den offentlige gæld være 250% af BNP, 125% i Italien og 110% i USA. Den eneste løsning ud over at skrotte eurozonen og indføre skrap kontrol med kapitalen er, at afbøde finanspolitiske stramninger med pengepolitisk lempelse. Men det er højest usikker, om det vil ske pga. de forskellige ideologier mellem Tyskland og de sydeuropæiske lande. ECB benægter, at det fører kvantitative lempelser på linie med den amerikanske centralbank. Det kan føre Sydeuropa mod depression, og et demokrati vil ikke tillade sig at blive styret af en monetær uniion i længere tid.
Artiklen kan læses her:
http://www.telegraph.co.uk/finance/comment/ambroseevans_pritchard/7730964/Forget-the-wolf-pack-the-ongoing-euro-crisis-was-caused-by-EMU.html
Posted af John Yde, 15/11/2010
Billedet herover viser med rødt den japanske reelle vækstkurve siden 1993. I løbet af disse 17 år har væksten været 17% – altså 1% reel vækst om året. Den blå kurve er udviklingen i den nominelle vækst, der altså viser, at Japan i dag er på samme niveau som 1993!
Posted af John Yde, 15/11/2010
Eurostat, det europæiske statistiske bureau, opjustede mandag det græske 2009 underskud til at udgøre 15,4% af BNP, hvilket dermed overstiger det irske underskud på 14,4%. Gælden steg til 126,8% af BNP, hvilket overstiger den italienske gæld på 116%. Tallet kommer i forlængelse med fortsatte spekulationer om “PIGS” landene (Portugal, Irland, Grækenland og Spanien).
Bloomberg meddeler, at Irland forhandler med Tyskland om de aktuelle markedsbetingelser, idet Tyskland presser på med at få en hjælpepakke til Irland på plads. Bloomberg artikel: http://www.bloomberg.com/news/2010-11-14/ireland-urged-to-take-aid-by-officials-amid-debt-crisis.html.
Wall Street Journal Europe meddeler, at Portugal har i weekenden luftet tanken om, at det kan blive nødvendigt at forlade eurozonen, hvis ikke landet tackler sine problemer.
Artikel i WSJ: http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704393604575614441403968942.html
Posted af John Yde, 15/11/2010
Iflg. IndsiderScore.com dumpes amerikanske aktier med en rekord hastighed (nederste kurve i grafen herover). Det er et udpræget svaghedstegn. Dertil kommer, at markedsholdningen er udpræget positiv samtidig med, at antallet af aktier i langsigtet optrend ikke nær er oppe på niveauet ved toppen i april. Stemningsbarometrene peger i højere grad på top end en stærk ny optrend i aktiemarkedet p.t.
Posted af John Yde, 15/11/2010
Råolien viste en markant nedtur fredag, og som figuren herover viser, så er der også tale om en markant overvægt af spekulative nettokøbspositioner (den øverste grønne kurve). Denne kurve viser, at der er 130.000 flere spekulative købs- end salgspositioner på New York børsen. Den nederste kurve viser forskellen mellem 1. position og 3., 5. og 7. positions kontrakterne. De fremtidige kontrakter er fortsat højere end den nærmeste future. Bruger vi Brent futuren (dec. 10) som udgangspunkt, så vil brud på 84.00-84.50$ være første reelle signal om top.
Posted af John Yde, 11/11/2010
Den indiske aktiemarked tangerer sin top fra januar 2008 på 21200 niv. Pas på risikoen for i hvert fald en foreløbig afvisning her.
Posted af John Yde, 11/11/2010
Den irske rente bliver ved med at stige og er lige nu tæt på at ramme 9% niv. I figuren herover vises en sammenligning mellem det irske aktieindex (rød kurve) og den 2 og 10 årige rente(hhv. grøn og blå kurve). Rentekurverne er vendt på hovedet for at vise det pres, der i øjeblikket lægges på aktiemarkedet.
Posted af John Yde, 11/11/2010
Grækenland, Irland og Spanien er tynget af høj gæld og høj arbejdsløshed, hvilket har udvidet rentespændene til de Nordeuropæiske lande. Det går også ud over aktiemarkedet som vist i grafen, der er indexeret til 100 ved bunden i marts 2003. Her ses, at Grækenland ligger på niveau med bunden i marts 2009 (lilla graf). Det er også bemærkelsesværdigt, hvor stor variationen er de seneste 3 ugers. Til trods for udsigten til yderligere kvantitative lempelser i USA og en kraftig stigning i det tyske DAX index (sort), så ses et fald i både det spanske (rød) og det græske aktiemarked (lilla), mens Irland (blå) viser en flad udvikling.
Posted af John Yde, 11/11/2010
Figuren herover viser, hvordan udviklingen har været og hvordan den forventes at vil blive blandt de 10 største udviklingslande i forhold til det globale BNP. Det er helt tydeligt, at der er tale om en voksende andel, og at der er særlige forventninger til Kina. Kilde er Financial Times.
Posted af John Yde, 11/11/2010
Iflg. en artikel i The Telegraph vil Kina i løbet af 2012 vil producere mere end USA, og at landet i 2020 vil have 24,1% af den globale produktion mod USAs 14,8%. Beregningerne er lavet af The Conference Board og præsenteret i deres seneste world economic outlook. Artiklen kan læses her:
http://blogs.telegraph.co.uk/finance/jeremywarner/100008581/china-may-be-bigger-economy-than-us-within-two-years/