Finansnyt
Posted af John Yde, 07/06/2010
S&P500 vender rundt i bunden af en korrektiv modstandszone mellem 1105 og 1150 og lige ved 200 dages gl. gennemsnit (gul linie), før fredagens stærke fald. Det er i sig selv et stærkt negativt signal. Det er samtidigt værd at bemærke en stigning i omsætningen i forbindelse med fredagens fald efter, at omsætningen har vist faldende tendens på de forudgående stigninger. Det forstærker blot fredagens salgssignal.
Posted af John Yde, 07/06/2010
Maj måneds beskæftigelse er steget med 431.000, hvoraf 411.000 er midlertidige offentlige ansatte til den 10 årige folketælling i USA. Historisk er de midlertidige ansættelser toppet i maj måned. Det ses eksempelvis i grafen for 2000, der foreløbigt har et identisk forløb til de midlertidige ansættelser i 2010.
Posted af John Yde, 07/06/2010
Er ungarn i den samme situation som Grækenland? Markedet frygter det værste, efter at “trolden” slap ud i sidste uge. Over weekenden har den ungarske regering haft travlt med at dementere, at situationen overhovedet kan sammenlignes med Grækenland. Moody’s siger, at det er rigtigt – at situationen er anerledes. Men tror markedet også på det. Figuren øverst viser, at markedet er i fuld gang med at foruddiskontere problemerne i Ungarn. Figuren viser prisen for at sikre sig mod statsbankerot. Den ungarske er vist med lyseblåt, den græske med brunt og den danske risikopræmie med lilla. Yderligere beskrivelse af situationen omkring Ungarn kan læses her:
http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=20601109&sid=aqrYA0wFq08I
Posted af John Yde, 04/06/2010
Dagens amerikanske arbejdsløshedstal imødeses altid med spænding – men måske især denne gang, hvor markedet forventer, at der er skabt 536.000 nye jobs uden for landbruget. Det er et meget stort tal, der dog skal ses i sammenhæng med, at ca. 300.000 af disse er de såkaldte “census workers”. Det er folk, der er hyret til at foretage den 10 årige folketælling og er midlertidig hyret af regeringen. Så det reelle tal, man forventer, er altså tættere på 200.000, hvilket skal sammenholdes med april tallet på +290.000. Dette tal bliver dog revideret i dag.
Man bør således være opmærksom på, at arbejdsløshedstallet i dag kan give anlednng til nogen forvirring.
Dagens amerikanske arbejdsløshedstal imødeses altid med spænding - men måske... Læs merePosted af John Yde, 04/06/2010
På nogle områder er der tale om en situation i USA, der er værre end under den store depression i 1930’erne, som denne artikel illustrerer:
http://www.safehaven.com/article/17017/key-indicators-of-a-new-depression
Posted af John Yde, 04/06/2010
Den totale værdi af Apple (hvid kurve) er nu mere værd end Microsoft (grøn kurve), som billedet herover viser. Der er tale om en fantastisk stigning i værdien på Apple aktien. Og som en historie lyder, så startede Apple med tre stiftere. Den ene af disse, Ronald Wayne, fik 2300$ for sine aktier. Hvis han havde beholdt dem, var de nu over 22 mia. $ værd.
Posted af John Yde, 03/06/2010
Den seneste undersøgelse fra McKinsey viser, at aktieanalytikkere fortsat er alt for positive overfor virksomhedernes indtjening. Billedet herover viser, hvordan analytikkerne på S&P 500 selskaberne har været tvunget til at nedjustere deres forventninger i både 2007 og 2008. Derimod var de for negative, da aktierne vendte i 2003.
Posted af John Yde, 03/06/2010
Omsætningen i S&P500 fortsætter seneste 1½ uges faldende tendens på trods af onsdagens stærke stigning. Det bliver vigtigt at følge, om denne tendens fortsætter ved yderligere stigninger op i den korrektive modstandszone mellem 1105 og 1150. I så fald vil det være svaghedstegn, der vil styrke scenariet om en naturlig opadrettet korrektion i 3 faser (A-B-C), før næste dynamiske nedtur som vist med de stiplede hvide linier.
Posted af John Yde, 03/06/2010
Markedet forventer fortsat stigninger i oliemarkedet. I chartet herover vises øverst de spekulative nettopositioner i futuresmarkedet. Markedet er altså p.t. netto lang med godt 40.000 kontrakter, selv om det er justeret ned fra over 100.000. Nederst vises spændet mellem den aktuelle kontrakt og 3., 5. og 7. kontrakt. Når der er tale om en grøn kurve, så betyder det, at futureskontrakterne er over den nærmeste kontrakt – altså at markedet implicit forventer højere priser i fremtiden. Læg mærke til, at markedets spekulative positioner næsten altid er højest, når prisen er det.
Posted af John Yde, 02/06/2010
Det er vigtigt at holde tungen lige i munden, når der tales om forbedringer i antallet af ansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse i USA. Antallet af førstegangansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse i USA (initial jobless Claims) er faldet fra 650.000 i marts til 460.000 i maj, hvilket er positivt. Samme positive billede tegner sig umiddelbart i det meget anvendte – Continuing Claims, der opgør det samlede antal ansøgere indenfor den normale understøttelsesperiode. Her er der imidlertid ikke taget højde for den ekstraordinære emergency ordning, der tildeles dem, der har været arbejdsløse længere end den normale periode på omkring 22 uger. Alle ordningerne er inkluderet i den nederste graf. Her er der kun tale om en mindre nedgang, hvilket vidner om, at der fortsat er store udfordringer med at få arbejdsmarkedet på fode igen.