Finansnyt
Posted af John Yde, 14/07/2010

Det stærke fald i guldet 1. juli ligner udbruddet og afslutningen af et kiletopmønster. Vi mangler den endelige bekræftelse med brud under den langsigtede støttelinie i 1200 (rød). Det vil samtidig styrke udbredte udmattelsestegn i optrenden på mellemlang sigt og oplægget til en langtidsholdbar top. Seneste bundpunkt fra 7. juli i 1185 kan vise sig at få stor betydning. Yderligere løft på kort sigt mod 1233 efterfulgt af ny svækkelse, kan nemlig færdigudvikle endnu et potentielt topmønster, der vil afsluttes via juli måneds bundpunkt i 1185 (som vist med de sorte streger). I så fald er det en yderligere forstærkelse af oplægget til en større nedtur til lavpunktet fra 2010 i 1045 niveauet i første omgang.
Posted af John Yde, 14/07/2010

Baltic Dry Fragt indexet (BDI) er under styring af et topmønster med et uopfyldt objektiv i 1500 niveauet. BDI rammer et delmål på vejen i 1750-1760 zonen ved den røde linie. Den røde linie har ageret modstand og støtte siden 1989 (se cirkler), og derfor er der tale om stærk støtte. Et gennembrud under vil forstærke det negative udtryk i priskurven på vej mod 1500. Det vil endda udvide pladsen nedad til bevægelse videre mod lavpunktet i 2009. Situationen er oversolgt på kort sigt efter uafbrudt fald siden 26. maj og samme tendens ses på mellemlang sigt. Derfor bliver det vigtigt at følge, om BDI kan tage afsæt på 1750-1760 støtten. Så vil det give basis for en opadrettet korrektion til 2165 og eventuelt højere, før nedtrenden fortsætter.
Posted af John Yde, 14/07/2010

Den amerikanske ugentlige ledende indikator fra ECRI faldt til -8,30% p.a. i sidste uge. Det er vanskeligt at forestille sig, at økonomien vil udvikle sig gunstigt på den konto. Typisk følger BNP (blå kurve) efter udviklingen i den ledende indikator, som figuren herover tydeligt viser. Et niveau under 10% p.a. er normalt et sikkert forvarsel om recession.
Posted af John Yde, 14/07/2010

USA har et budgetunderskud på $68.4 mia. i juni og $1 trillion for de første 9 måneder af budgetåret startende 1. oktober 2009. Det positive er at udgifterne falder som vist i grafen ovenfor fra ‘Econompicdata’, mens det negative er størrelsen af budgetunderskuddet sammenlignet med budgetårene tilbage til starten af 80’erne. Grafen nedenfor viser det akkumulerede budgetunderskud over de seneste 3 år og 9 måneder. Her er det værd at bemærke, at den gæld regeringen har udstedt til at finansiere budgetunderskuddene langt overstiger behovet. De seneste 3 år og 9 måneder har regeringen udstedt gæld for $4.7 trillioner til at finansiere en vækst i budgetunderskuddet på $3.2 trillioner. Hvad er baggrunden for denne overfinansiering på $1.5 trillioner? 
Posted af John Yde, 14/07/2010
Los Angeles Times rapporter, at de amerikanske husholdningers credit score falder markant. 25,5% af alle har nu en credit score under 600, hvilket gør det vanskeligt at få credit cards eller handle på kredit i det hele taget. Artiklen kan læses her: http://www.latimes.com/business/la-fi-credit-scores-20100712,0,1240553.story
Los Angeles Times rapporter, at de amerikanske husholdningers credit score... Læs merePosted af John Yde, 14/07/2010
The Sydney Morning Herald beretter, at Kinas Dagong Global Credit Rating i sin første rapport har nedjusteret sin vurdering af amerikansk statsgæld til AA, mens Japan, UK og Frankrig kun får AA-. Det kinesiske bureau anklager sine vestlige kollegaer for at favorisere egne markeder. Artiklen kan læses her:
http://www.smh.com.au/business/china-agency-downgrades-us-treasuries-20100713-109g4.html
Posted af John Yde, 14/07/2010
4 smukke grafer over 4 bearmarkets i USA siden 1900. Graferne er justeret for inflation og viser samtidig nederst P/E værdien. Konklusionen er, at vi i hver nedtur siden 1900 har set P/E værdien nå under 10, før nedturen var afsluttet. Det er blot (endnu) ikke sket under den aktuelle bear trend. 
Posted af John Yde, 14/07/2010

Importen stiger hurtigere end eksporten i USA i maj måned og udvider handelsbalanceunderskuddet siden februar 2010. Dermed vil handelsbalancen yde et negativ bidrag til den økonomiske vækst i 2. kvartal 2010 i modsætning til de positive bidrag i gennem hele 2009 og starten af 2010.
Posted af John Yde, 13/07/2010

Det samlede private investeringsniveau i USA (blå og rød graf) er faldet dramatisk fra en top i foråret 2006 ledt an af faldet i investeringer indenfor boligsektoren (lyseblå graf). Selv efter et mindre comeback det seneste år ligger investeringerne på niveau med 1998. Situationen ser endnu værre ud, hvis investeringerne sættes i forhold til BNP. Her ligger de samlede investeringer på niveau med 1993, hvilket bliver trukket godt ned af investeringerne i boligsektoren, der i forhold til BNP ligger under lavpunkterne i både 90erne og 80erne. Det understreger den overkapacitet, der er i virksomhederne, og overudbuddet af boliger, der vil lægge en dæmper på investeringerne og dermed også renterne i en længere årrække.
Posted af John Yde, 13/07/2010

Den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke har gentagne gange pointeret vigtigheden af at sikre bedre vilkår for de mindre virksomheder i USA, hvor 60% af nye jobs bliver skabt. Mens de større virksomheder har haft nemmere adgang til kapital via obligationsudstedelser, er de mindre virksomheder i højere grad afhængigt af bankerne, hvor der er betydelige kreditbegrænsninger. Det fremgår også af den grønne graf ovenfor. Der ses en bedring i forventningerne til kreditbetingelser og adgang til kapital, men indexet ligger fortsat lavt. Det er også en af forklaringerne på, at optimismen i de små virksomheder halter efter ISM for de store virksomheder i øverste graf. Optimismen i de små virksomheder ligger efter seneste stigninger på niveau med lavpunkterne i 90erne. De små virksomheder vurderer, at det er et dårligt tidspunkt for en ekspansion (grå graf) og har heller ikke de store forventninger om kapitalforbrug og investeringer (grøn graf nedenfor). Dermed er der heller ikke udsigt til de store ansættelsesrunder. Den blå graf nedenfor viser en stigning i planerne om ansættelser, men foreløbigt ses ikke den store bedring i indexet for jobmuligheder i de små virksomheder, hvilket ligger på niveau med lavpunktet i 2002. Graferne viser, at der fortsat er store udfordringer med at sikre den fornødne optimisme og adgang til kapital til at sikre, at investeringer og jobskabelsen kommer i gang i de mindre virksomheder i USA. 





