Finansnyt
Posted af John Yde, 06/05/2015
ECB vil diskutere muligheden for at stramme op på kravene, hvis centralbanken skal yde mere hjælp, siger unavngivne kilder til Bloomberg. Den 2 årige græske rente er begyndt at stige igen og er nu på over 21% (den hvide kurve), mens den 10 årige rente er på 11,2% (den gule linie). Det græske aktiemarked viger en smule og er generelt fortsat i en nedadgående trend (den blå kurve). Flere oplysninger i dette link:
ECB vil diskutere muligheden for at stramme op på kravene,... Læs merePosted af John Yde, 30/04/2015
Usikkerheden omkring Grækenland får virksomheder og private til at trække kapital ud af de græske banker. I marts blev der trukket €2.5 milliarder ud. Fra december 2014 til marts 2015 er der trukket €27 milliarder ud af de græske banker – et fald på 16%. Virksomhedsindskud er reduceret med 29%, detailkunder med 13% og andre kunder med 14%. Det bringer bankindskuddene ned på det laveste niveau siden 2005 som vist i grafen ovenfor. ECB har trådt til med deres ‘Emergency Liqiudity Assistance’ (ELA) til at sikre de græske bankers refinansieringsmuligheder. ECB står nu for refinansieringen af 27% af de græske bankers aktiver, som vist i grafen nedenfor. Grafen viser, at behovet er steget markant over de seneste måneder.
Usikkerheden omkring Grækenland får virksomheder og private til at trække... Læs merePosted af John Yde, 29/04/2015
UBS har lavet denne grafikken ovenfor til at illustrere, hvilke fem forpligtigelser Grækenland kan misligholde og et bud på konsekvenserne. Det fem områder er, gældsforpligtigelser til investorer i græske statsobligationer, betaling af offentlige lønninger, lån fra IMF, lån fra EU’s krisefond ESFS og bilaterale lån. De sidste 2 områder er ikke akutte. Det er de 3 første derimod, da Grækenland formodentligt løber tør for likviditet i starten af maj. Hvis Grækenland misligholder kan konsekvensen være, at der ganske hurtigt trækkes penge ud af det græske banksystem. Så skal den græske stat rekapitalisere banksystemet, hvis de kan få hjælp fra ECB’s ’emergency liquidity assistance’ (ELA). Ellers risikerer Grækenland at tage et stort skridt i retning af statsbankerot.
UBS har lavet denne grafikken ovenfor til at illustrere, hvilke... Læs merePosted af John Yde, 28/04/2015
Den ovenstående grafik viser, hvornår Grækenland skal afdrage på deres gæld til ECB og IMF. Der er nogle hårde måneder i vente og presset stiger på EU’s finansministre og Grækenland til at finde en midlertid løsning, eller at Grækenland imødekommer reformkravene og modtager en ny hjælpepakke.
Den ovenstående grafik viser, hvornår Grækenland skal afdrage på deres... Læs merePosted af John Yde, 27/04/2015
Noget tyder på at grækernes modparter i forhandlingerne om økonomien, er blevet lidt trætte af finansminister Yanis Varoufakis. I hvert fald har regeringen ændret på sammensætningen af det græske hold.
Yanis Varoufakis har optrådt i medierne med meget markante holdninger og har også personligt sendt nogle signaler. For eksempel har han takket nej til ministerbil og ankommer på motorcykel til ministerkontoret. Før han blev politiker var han professor i spilteori men den viden har øjensynligt ikke gavnet Grækenland i forhandlingerne.
I stedet har man nedsat et hold med regeringens økonomiske talsmand, Euclid Tsakalotos i spidsen.
Det bliver spændende og se om dette kan redde forhandlingerne og få Grækenland på ret kurs.
Du kan læse mere om ændringen her.
Noget tyder på at grækernes modparter i forhandlingerne om økonomien,... Læs merePosted af John Yde, 24/04/2015
Verdenskortet herover viser sikre (grønne områder) (og usikre= røde områder) lande iflg. den vurdering, som det britiske udenministerium er kommet frem til.
Verdenskortet herover viser sikre (grønne områder) (og usikre= røde områder)... Læs merePosted af John Yde, 24/04/2015
Den nye rapport over verdens lykkeligste lande er netop offentliggjort, og den viser nu Schweiz på en første plads efterfulgt af Island og Danmark, som grafikken herover viser. Billedet herunder viser de ulykkeligste lande i verden iflg. denne rapport, der altså topper med Togo og Burundi over Syrien. Hele den omfattende rapport kan downloades ved at klikke på billedet nederst:
Den nye rapport over verdens lykkeligste lande er netop offentliggjort,... Læs merePosted af John Yde, 24/04/2015
Der er i dag generalforsamling i den schweiziske centralbank, SNB, hvor beslutningen i januar om at afvikle låget på schweizerfrancen vil blive debatteret. Chefen for centralbank, Thomas Jordan sagde, at schweizerfrancen fortsat er overvurderet, og at man ikke må udelukke mere intervention. Især en græsk exit fra eurozonen kan skabe ny uro og få schweizerfrancen til at stige yderligere. Flere oplysninger i dette link:
Der er i dag generalforsamling i den schweiziske centralbank, SNB,... Læs merePosted af John Yde, 24/04/2015
Bloomberg skriver, at flere af EUs finansministre har udtrykt frustration over, at den græske regering har forsøgt at undgå et veto på EU mødet i Riga ved at henvende sig til den tyske kansler, Angela Merkel direkte. Flere oplysninger i dette link:
Bloomberg skriver, at flere af EUs finansministre har udtrykt frustration... Læs merePosted af John Yde, 23/04/2015
Financial Times skriver, at den græske regering under ledelse af Alexis Tsipras fra Syriza partiet er kommet under anklage for at have underskrevet en aftale om opgradering af sine 5 P-3B Orion overvågningsfly. Det hænger sammen med, at netop Syriza i sin tid i opposition netop anklagede den tidligere regering for at bruge for meget på militæret og lave aftaler, der ikke var transparente. Den seneste aftale, der er afsløret af avisen Proto Thema, blev netop gennemført uden forudgående diskussion i parlamentet. Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Financial Times skriver, at den græske regering under ledelse af Alexis... Læs mere