Finansnyt
Posted af John Yde, 18/11/2015
Teksten herunder er skrevet af Gabor Steingart fra den tyske avis, Handelsblatt og summer godt den problematiske problemstilling, som verden står over for:
In our nightmares, we always imagined the next world war would be nuclear, carried out with intercontinental ballistic missiles. But reality doesn’t mirror our nightmares.
The new world warriors don’t wear uniforms, but jeans. They don’t set off nuclear warheads, but suicide bomb belts on their waists. They don’t destroy swathes of land, but our sense of freedom and security.
In the aftermath of the Paris massacre, it’s no longer a matter of lone perpetrators. To call it a “terrorist attack” is to downplay it. The situation is more disastrous and more immense than outraged heads of government might suggest. We are not just victims of a terrorist attack; we are at war.
Last Friday’s assassins bear sole responsibility for their inhuman deeds and must be made to pay for their crimes. But the West shares some responsibility for the hostile climate.
Of the 1.3 million lives taken by conflicts from Afghanistan to Iraq to Syria, the invasion of Iraq alone – a campaign based on false premises and contrary to international law – left 800,000 people dead. The majority of victims were peace-loving Muslims, not terrorists. Saddam Hussein was a dictator, but he was verifiably not involved in the attack on the World Trade Center. “You can’t say that those of us who removed Saddam in 2003 bear no responsibility for the situation in 2015,” said Tony Blair, once a willing fighter on the side of the Bush-Cheney corps.
The political scientist Samuel Huntington had warned Blair and other Western leaders before 9/11 they would never be able to impose Western values on Mideast cultures. Americans and Brits tried to do just that when they invaded Bagdad with their battle cry of “regime change.” They fought for Western values by discrediting them. They called out “freedom” and helped to create a world in chaos.
“We will be merciless,” assured French President François Hollande, once again seemingly turned to stone, as he sent his air force to Syria Sunday night to bomb Islamic State positions. A publisher of German daily Frankfurter Allgemeine Zeitung expressed hope the heads of German government would show “a rigid face” in backing such a response. The head of Germany’s Axel Springer media group, Mathias Döpfner, called for a “radicalization of the mainstream middle class.”
But the high costs of absolutist retribution, the deliberate lack of understanding of the other side, the fiery speeches for domestic consumption, the bomb squadrons hastily set into motion, all has brought us to where we are today in this clash of civilizations. That’s not how you end terrorism; that’s how you stoke the fire even more. That’s not how you create peace; that’s how you breed suicide bombers. Western countries’ mainstream middle class should not radicalize itself, but be reminded of its civil citizens’ greatest virtues: prudence and nonviolence.
After the Paris attacks, taking on more responsibility can only mean a greater degree of reflectiveness. Armed forces and intelligence services have to do their work, but politics and society do as well. And none of them are the others’ henchmen.
The blinded terrorists, in their delusions, are not reachable for Obama, Merkel and Hollande. But the puppet masters, their financiers and accomplices, may be. That means the buzzwords for the next months cannot be “fight” or “surrender,” but “order,” “respect” and “moderation.” There are more palatable alternatives to military escalation. Germany doesn’t need a rigid face at the top, but a cool head.
Gengivet uden yderligere kommentarer.
Teksten herunder er skrevet af Gabor Steingart fra den tyske avis, Handelsblatt... Læs merePosted af John Yde, 18/11/2015
Graferne herover viser udviklingen i efterspørgsel og udbud på oliemarkedet (til venstre) og lageropbygningen blandt OECD landene (til højre). Graferne er fra OPECs seneste månedsrapport for november, som kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Posted af John Yde, 18/11/2015
Grafikken herover fra Bloomberg Briefs viser tydeligt, at Grækenland har hovedparten af beskæftigelsen fra små virksomheder på under 10 ansatte. Det drejer sig om hele 60% af den samlede beskæftigelse. Italien har også en stor del af beskæftigelsen fra små virksomheder, mens Tyskland – måske ikke overraskende – har under 20% af beskæftigelsen via virksomheder med 10 eller færre ansatte.
Grafikken herover fra Bloomberg Briefs viser tydeligt, at Grækenland har... Læs merePosted af John Yde, 17/11/2015
Empire State produktionsindexet for New York området ligger på -10.74 mod ventet -6.34 i november. Indexet har været lavere end ventet i 9 ud af de seneste 10 måneder. Underkomponenten ‘nye ordrer’ ligger under nul for syvende måned i træk, hvilket vidner om tilbagegang. Der er også tale om svækkelse i beskæftigelseskomponenten, og indexet for den gennemsnitlige arbejdsuge ligger på -14.5 – det laveste siden 2011.
Empire State produktionsindexet for New York området ligger på -10.74... Læs merePosted af John Yde, 17/11/2015
Den japanske regering og Bank of Japan har været ganske aggressive med at stimulere den japanske økonomi med et stålsat mål om vækst og et inflationsmål på 2%. Det har givet en styrkelse i USD/JPY de seneste 3 år og dermed en forbedret konkurrenceevne for de japanske virksomheder. Det er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt til at få gang i den japanske vækst, hvor BNP viser en negativ kvartalsvækst for andet kvartal i træk. 2 kvartaler i træk med negativ BNP bliver opfattet som en recession, selvom det ikke er den korrekte definition. Det ændrer dog ikke det faktum, at Japan har været i gennem 5 perioder med negativ BNP vækst siden 2008/2009. Udover en afmatning i den globale vækst har Japan også en demografisk udfordring, hvor et faldende befolkningstal og en øget ældrebyrde er en hæmsko.
Den japanske regering og Bank of Japan har været ganske... Læs merePosted af John Yde, 17/11/2015
De fleste europæiske lande kæmper med budgetunderskud og en høj statsgæld, der stiller krav til nedskæringer og besparelser. Samtidigt er der tale om en høj arbejdsløshed, der er særlig udtalt i Eurozonens periferi lande, så som Grækenland, Spanien, Portugal og Italien. Lav vækst, nedskæringer og høj arbejdsløshed er kilde til social uro. Grafikken ovenfor viser en opgørelse af antallet af social uro hvert år siden 1919. Det er tydeligt, at den sociale uro stiger i forbindelse med recessioner i økonomien, som i starten af 80’erne, starten af 90’erne, i 2001 og i forbindelse med finanskrisen. Grafikken nedenfor viser frekvensen af social uro opdelt på kaos, demonstrationer, uroligheder, snigmord, generalstrejker under forskellige finanspolitiske regimer lige fra et øget offentligt forbrug (blå) og i modsatte ende en nedskæring af det offentlige forbrug på over 5%. Det er tydeligt, at uroen er størst, når nedskæringerne er størst. Samtidigt giver det grobund for en radikale politiske partier. Nederst ses, hvordan partier som ‘Golden Dawn’ i Grækenland, Podemos i Spanien og Front National i Frankrig har vundet frem fra januar 2014 til september 2015.
Posted af John Yde, 16/11/2015
Det amerikanske detailsalg for oktober er svagere end ventet. Den årlige vækst i detailsalget ligger på 1.7%, hvilket ligger på niveau med væksten i 2008 under den seneste recession (se grafen ovenfor). Detailsalget uden bilsalg viser en årlig vækst på 0.5%. De seneste 2 gange, hvor detailsalget uden bilsalg har ligget på 0.5%, har den amerikanske økonomi allerede været i recession.
Det amerikanske detailsalg for oktober er svagere end ventet. Den... Læs merePosted af John Yde, 16/11/2015
Efter finanskrisen er der kommet øget fokus på ulighederne i det amerikanske samfund. Det er dog en tendens, der ser ud til at have været i gang over de seneste 25 år i følge den ovenstående grafik. Den orange graf viser de 90% af den amerikanske befolkning med de laveste formuer. Deres samlede formue udgør 23% af den samlede formue i USA og er faldet fra 36% i slutningen af 80’erne. Til sammenligning har 0.1% af de amerikanere med de største formuer en samlet formue, der udgør 22% af den samlede formue i USA. Den andel er vokset fra 7% i slutningen af 70’erne.
Efter finanskrisen er der kommet øget fokus på ulighederne i... Læs merePosted af John Yde, 16/11/2015
Denne grafik fra Wall Street Journal viser, at 54% af den amerikanske import (via containere) går igennem 3 havne i Californien og New York. Den røde graf i midterste grafik viser, at importaktiviteten er faldet fra august til oktober med omkring 10%. Det er første gang i mere end 10 år, at der er et fald containeraktiviteten i september og oktober, selvom det er kendt for at være højsæson inden for shipping branchen. Det tyder på, at der ikke er den samme optimisme omkring efterspørgslen, og det har allerede givet en lageropbygning, der ligger på højde med 2008/2009, når det ses i forhold til salget.
Denne grafik fra Wall Street Journal viser, at 54% af... Læs merePosted af John Yde, 13/11/2015
Den øverste graf viser, hvor mange amerikanere, der ejer deres bolig. I 2005 var der 69% af amerikanerne, der ejede deres egen bolig. Det tal er faldet til under 64% i forbindelse med en bristet boligboble og finanskrisen. Dermed ligger andelen af boligejere på laveste niveau siden 1985 og slutningen af 60’erne. Det tyder på, at boligkrisen ikke har sluppet sit tag på trods af det meget lave renteniveau. I grafen nedenfor ses, hvor mange i aldergruppen fra 18 år til 34 år blandt mænd og kvinder, der bor hos deres forældre. Den andel er vokset siden år 2000 og ligger på 36.4% for kvinder, hvilket er den højeste andel siden opgørelsens start i 1940. Blandt mænd er der 42.8%, der er hjemmeboende. Pew Research Center vurderer, at der er færre unge, der bliver gift i den nuværende generation. Samtidigt er udgifterne til videregående uddannelser steget, hvilket kan tvinge de unge til at blive forsørget længere af deres forældre.
