Finansnyt
Posted af John Yde, 24/11/2014
Markit har lavet en undersøgelse blandt 6.100 virksomheder om deres forventninger til aktiviteten det kommende år. Den viser et fald i optimismen i opgørelsen i oktober i både UK, Eurozonen, USA, Japan og globalt. Grafikken viser procentdelen af virksomheder, der er positive fratrukket den procentdel, der er negative. Der er en overvægt på knap 30% på globalt plan i 3. kvartal i sammenligning med tæt på 40% i 2. kvartal.
Markit har lavet en undersøgelse blandt 6.100 virksomheder om deres... Læs merePosted af John Yde, 24/11/2014
Siden 2007 har den kinesiske regering instrueret bankerne i at lave flere udlån til små virksomheder, som traditionelt er de mest effektive virksomheder. Det har bankerne tidligere været tilbageholdende med, da det er forbundet med større risici. Så har det været nemmere at yde lån til virksomheder, der er helt eller delvist statsejet med en garanti fra den kinesiske regering. Bankerne stiller krav til de små virksomhederne om en garantistillelse. Det kan ske ved, at en anden virksomhed stiller en garanti for den pågældende låntager overfor banken. Denne type garanteret långivning er vokset og fylder 17% i de 4 største banker og omkring 1/3 i de resterende banker. Udfordringen med denne type långivning er, at hvis en virksomhed går konkurs, kan det trække de virksomheder, der har stillet garantier, med i faldet. Derfor er frygten, at det skaber et ‘edderkoppespind’ af lån, der kan bringe flere virksomheder i problemer, hvor dårlige virksomheder kan smitte af på den sunde del af økonomien. Det kan i givet fald få bankerne til at stoppe denne type långivning og få en vigtig lånekilde til at stoppe.
Siden 2007 har den kinesiske regering instrueret bankerne i at... Læs merePosted af John Yde, 20/11/2014
HSBC’s opgørelse af det kinesiske PMI for produktionssektoren falder til 50,0 i november, hvilket er lavere end ventet 50.2. Dermed balancerer PMI på kanten mellem vækst (over 50) og tilbagegang (under 50) og ligger på et 6 måneders lavpunkt. Det bliver interessant at se, om det også trækker ned i det officielle PMI tal fra den kinesiske regering. I oktober lå dette PMI tal på 50.8. Det underliggende komponenter viser vækst i ordrer (51.6) og produktion (53.1), mens der er tilbagegang i eksportordrer (49.9) og beskæftigelse (48.4). Under alle omstændigheder taler PMI ikke for, at den kinesiske BNP vækst er på vej op i et højere gear.
HSBC's opgørelse af det kinesiske PMI for produktionssektoren falder til... Læs merePosted af John Yde, 20/11/2014
Omkring 2.1 milliarder mennesker lider af overvægt eller fedme i en opgørelse i 2013, hvilket er næsten 1/3 af verdens befolkning. Det er en trussel mod disse menneskers sundhedstilstand, men også en økonomisk byrde. En undersøgelse vurderer fedme til at koste den globale økonomi $2.0 billioner i omkostninger til sundhedsydelser, forebyggelse og tabt produktivitet i følge McKinseys Global Institute, hvilket svarer til 2.8% af det globale BNP. Det sender fedme på top 3 over sociale byrder lige efter rygning og krig & terror (se grafikken ovenfor). McKinsey har samtidigt lavet et studie i UK på 74 indsatsområder til at nedbringe fedmeproblemet. Det viser i grafikken nedenfor, at en begrænsning af portionsstørrelse vil have den største effekt.
Omkring 2.1 milliarder mennesker lider af overvægt eller fedme i... Læs merePosted af John Yde, 19/11/2014
NAHB indexet er en opgørelse af den amerikanske byggebranchens forventninger til den fremtidige byggeaktivitet. Den viser en stigning fra 54 i oktober til 58 i november og er højere end ventet. Det ligger kun lidt under seneste højdepunkt i september på 59. Det er imidlertid svært at finde samme optimisme, når der ses på udviklingen i salget af nye boliger (grøn kurve). Salget af nye boliger viser en sidelæns bevægelse i 2013 og 2014 på et niveau svarende til lavpunktet under recessionen i starten af 90’erne. Byggetilladelserne viser samme sidelæns bevægelse. Det virker som om, at NAHB indexet er ude af trit med virkeligheden på samme måde som i 1993 og 1998/1999, hvor NAHB senere måtte give efter og faldt tilbage.
NAHB indexet er en opgørelse af den amerikanske byggebranchens forventninger... Læs merePosted af John Yde, 19/11/2014
Den seneste opgørelse af de kinesiske boligpriser viser, at priserne falder i 64 ud af de 70 største byer i oktober. Det gennemsnitlige årlige prisfald ligger på 2.6% i oktober. Der har samtidigt været tale om et fald i antallet af nystartet boligbyggeri i de første 3 kvartaler af 2014. Da jern og stål indgår som en vigtig del af byggeriet, har det også haft en afsmittende effekt på prisudviklingen i jernmalm, som er faldet med 50% i løbet af 2014 sideløbende med en stigning i de kinesiske lagre af jernmalm.
Posted af John Yde, 19/11/2014
Det amerikanske finansministerium har lavet en undersøgelse af unge amerikaneres ( mellem 18 år og 30 års ) vurdering af de fremtidige jobudsigter. Der er et flertal af unge, der enten er usikre (34%) eller decideret pessimistiske (21%) omkring den fremtidige jobsituation. Det skal ses i lyset af, at der er en arbejdsløshed blandt unge mellem 20 og 24 år på 10.1%, mens den ligger på 6.1% mellem 25år og 34 år. Samtidigt har arbejdsmarkedet efter finanskrisen været præget af, at virksomhederne har gjort flittig brug af tidsbegrænsede ansættelser, deltidsarbejde og øget brug af midlertidige og sæsonmæssige jobs.
Det amerikanske finansministerium har lavet en undersøgelse af unge amerikaneres... Læs merePosted af John Yde, 19/11/2014
I Nordamerika lever omkring 6% af verdens befolkning, mens de til gengæld har 34.7% af de samlede formuer (se grafikken ovenfor). Det giver det højeste gennemsnitlige velfærdsniveau på verdensplan. Europas befolkningsandel er større med 12-13% og den samlede andel af formuerne ligger på 32.4%. Det er tydeligt, at der er en skævvridning i formuer, når Nordamerika og Europa sammenlignes med lande som Kina og Indien. I grafikken nedenfor er formuerne opdelt på tværs af alle lande i en formuepyramide. Øverst er der 35 millioner mennesker eller 0.7% af verdens befolkning, der besidder en samlet formue på $115.9 billioner svarende til 44% af de samlede formuer. I bunden af pyramiden er de fattigste med formuer på under $10.000. De udgør 69.8% af verdens befolkning og besidder 2.9% af de samlede formuer. Et godt billede på ulighederne på verdensplan.
I Nordamerika lever omkring 6% af verdens befolkning, mens de... Læs mere
Posted af John Yde, 18/11/2014
National Center of Family Homelessness har netop offentliggjort en rapport om hjemløse børn i USA. Den viser, at 1 ud af hver 30. barn har været hjemløs i løbet af 2013, hvilket svarer til næsten 2,5 millioner børn. Analysen pointerer vigtigheden af at tage hånd om problemet og rå rodfæstet børn til deres ‘eget hjem’. Ellers kan langtids konsekvenserne være, at disse menneskers fremtid tabes på gulvet og de forbliver en marginaliseret del af samfundet.
National Center of Family Homelessness har netop offentliggjort en rapport... Læs merePosted af John Yde, 18/11/2014
Økonomiprofessor og tidligere rådgiver for det Hvide Hus Alan Krueger argumenterer for, at langtidsledige ikke virker som en ‘stødpude’ mod stigende lønninger og inflation, når beskæftigelsessituationen er ved at være normaliseret. Ifølge Krueger er der langt større udfordringer med at få de langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet. New York Fed. argumenterer for det modsatte på baggrund af en undersøgelse. En af begrundelserne er, at den aktuelle langtidsledighed spreder sig ud over mange sektorer i økonomien, som vist i grafikken ovenfor. Derfor er det et problem, der er relateret til den generelle økonomiske situation. Spørgsmålet er, hvordan Janet Yellen (Fed.) anskuer det? Da der er en meget stor andel af langtidsledige på tværs af mange sektorer, har det ganske stor betydning for, hvor hurtigt det bliver aktuelt at sætte renten op i USA.
Økonomiprofessor og tidligere rådgiver for det Hvide Hus Alan Krueger... Læs mere


















