Finansnyt
Posted af John Yde, 02/08/2011
Det offentlige forbrug i USA fordeler sig i nødvendigvis på den enkelte stat i forhold til det skattegrundlag den enkelte stat leverer. Det fremgår af ovenstående illustration, hvor staterne markeret med rødlig farve, er de stater hvor regeringen har haft et større forbrug, end hvad de har fået i skattebetalinger. Omvendt viser de grønne stater, at regeringens forbrug i disse stater har været mindre en staternes skattebetalinger til regeringen.
Skemaet nedenfor viser forholdet i de enkelte stater, hvor det i sidste kolonne ses i forhold til den enkelte stats BNP.
Posted af John Yde, 01/08/2011
Grafen ovenfor viser den amerikanske regerings bidrag til amerikanernes disponible indkomst (rød graf – venstre akse) via offentlige ydelser og tilskud, hvilket med 13.5% er det højeste i historikken siden 1959. Den blå graf viser det private bidrag til den disponible indkomst (højre akse).
De store offentlige bidrag siden 2009 viser sig også tydeligt i Obama administrationen budgetter, hvor udgifterne har været 45% højere end Bush Administrationens (se nedenfor) og gældsætningen af $960 mia. (332%) højere.
Posted af John Yde, 01/08/2011
Antallet af unge kinesere mellem 15- og 24 år estimeres til at falde med 44.6 millioner fra 2010 til 2020. Det svarer til et fald på 18.5% blandt mænd og 23.9% blandt kvinder. De skal være med til at brødføde en stigende ældre befolkning, hvor andelen af befolkningen over 65 år ventes at stige fra 8.2% i 2010 til 20% (det samme som USA) i 2035 i følge F.N.
Antallet af unge kinesere mellem 15- og 24 år estimeres... Læs merePosted af John Yde, 01/08/2011
Øverste billede viser, hvordan BNP væksten ser ud i USA før og efter fredagens nedrevidering, der viser, at recessionen var noget værre end først antaget i 2008 og 2009.
Nederste 2 grafer viser samme før og efter billede med opdeling i underkomponenterne i BNP.
Før
Efter
Posted af John Yde, 01/08/2011
Væksten i BNP fra 1. til 2. kvartal 2011 svarer til en årlig vækst på 1.3%, hvilket ligger under forventningerne på 1.8%. Grafen ovenfor viser BNP, der er delt op på de 4 hovedområder. Her fremgår det, at væksten i privatforbruget er aftagende. Det er stærk bekymrende, da det er privatforbruget, der skal være ‘trækhesten’ i et økonomisk opsving. Væksten i 2. kvartal består primært af et fald i importen, stigning i regeringens investeringer og private investeringer, der ikke er relateret til boligbyggeri.
Væksten i BNP fra 1. til 2. kvartal 2011 svarer... Læs merePosted af John Yde, 01/08/2011
Den anden hjælpepakke til Grækenland vil ifølge Barclay Capital stabilisere Grækenlands gæld på 150% af BNP de næste 10 år (‘post-summit’ i grafen ovenfor). Derfor regner flere med, at det vil kræve endnu en hjælpepakke til at reducere gælden til 80-90% af BNP, så Grækenland overhovedet har en chance for at forbedre deres økonomiske situation.
I europæisk sammenhæng er Grækenland, Portugal og Irland små ‘spillere’, når det kommer til hjælpepakker. Nederste graf viser, at hvis Spanien og Italien skulle have en hjælpepakke til at dække 2/3 af deres statsobligationer med udløb i 2015, vi det overstige den planlagte hjælpefond (European Financial Stability Facility-EFST) på 440 mia.
Posted af John Yde, 01/08/2011
08.30 Sverige PMI indexet for juli.
09.00 DK detailsalget for juni.
09.00 Norge PMI indexet for juli.
09.55 Tyskland PMI indexet for juli (endelige tal).
10.00 Eurozone PMI index for juli (endelige tal).
10.30 UK PMI indexet for juli.
11.00 DK PMI indexet for juli fra DILF.
11.00 Eurozone arbejdsløshedstal for juni.
16.00 US byggeinvesteringer for juni.
16.00 US ISM indexet for juli.
01.50 Japan monetære base for juli.
03.30 Australien husprisindexet for 2. kvartal.
03.30 Australien byggetilladelser for juni.
06.30 Rentebesked fra Reserve Bank of Australia.
Posted af John Yde, 29/07/2011
Obama administrationen forventer, at man vil løbe tør for midler den 3. august, mens mange analytikere på Wall Street og Washington forventer, at det først vil indtræffe 10 august, som vist i grafikken herover.
Posted af John Yde, 29/07/2011
Danmark har også et gældloft, der blev indført d. 22. december 1993, på oprindeligt 950 mia. DKK, men som i 2010 blev forhøjet til 2000 mia. DKK. Lovteksten kan læses her:
http://www.governmentdebt.dk/C1256B730054214F/sysOakFil/Laanebemyndigelsesloven_ny//AE1637.pdf
Posted af John Yde, 29/07/2011
Grafikken herover fra Reuters viser de globale landespecifikke kreditvurderinger pr. 28. juni fra Standard & Poors.