Finansnyt
Posted af John Yde, 15/09/2010

Øverste graf viser, at antallet af husholdninger i USA, hvor mindst 1 modtager støtte fra Staten er steget fra 39% i 2005 til 44.4% i 2010, mens 13% af husholdningerne ikke betaler noget i skat. Denne udvikling bliver en stor udfordring i relation til at nedbringe budgetunderskuddet.
Den næste graf viser, hvordan andelen af støtte til de private husholdninger har udviklet sig historisk i forhold til statens samlede udgifter i USA. Andelen er steget yderligere efter Obamas tiltræden i forbindelse med blandt andet en forlængelse af arbejdsløshedsunderstøttelsesperioden og andre støtteordninger til at stimulere økonomien. Selv om flere og flere husholdninger i USA modtager støtte, udgør støtten fortsat et langt lavere beløb af deres samlede indkomst i forhold til Europa som vist i OECDs opgørelse i nederste graf.
Posted af John Yde, 15/09/2010

Denne graf fra The Economist viser, at vurderingen af Obamas håndtering af økonomien fortsætter faldet siden 2009.
Posted af John Yde, 15/09/2010
I denne artikel fra Mishs Global Economic Trend Analysis sættes spørgsmålstegn ved validiteten af de amerikanske detailsalgstal. Efter august måneds stigning ligger detailsalget 4.3% under niveauet før recessionen, mens staternes indtægter fra salgsskatter (moms) ligger 5.9% under niveauet før recessionen på trods af, at beskatningen er steget. Der er altså et misforhold mellem disse opgørelse. Et af problemerne er Census Bureaus opgørelse af detailsalget, der ikke tager hensyn til butikker, der er lukket. Det vil sige, at hvis der eksempelvis er 2 butikker i en butikskæde og butik 1 lukker, mens noget af det tidligere salg fra butik 1 flytter over i butik 2, så vil Census Bureau i deres stikprøveundersøgelse registrere det som en fremgang. Se artiklen på dette link: http://globaleconomicanalysis.blogspot.com/2010/09/retail-sales-rise-4-from-july-how-far.html
I denne artikel fra Mishs Global Economic Trend Analysis sættes... Læs merePosted af John Yde, 15/09/2010

Figuren herover er fra SocGen og gengivet af Clusterstock charts. Den viser udviklingen i den kinesiske demografi. Som det fremgår, så er mængden af arbejdskraft tæt på at kulminere, mens antallet af ældre øges markant. Det kan få stor indvirkning på produktionen og økonomien i Kina. Billedet minder om det, vi så i Japan, før denne økonomi toppede. Se chartet herunder, der med den blå kurve viser den totale mængde af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Den rød/grønne kurve viser den årlige vækstrate, mens den sorte kurve er Nikkei indexet. Læg især mærke til, at både væksten og aktiemarkedet toppede ca. 5 år, før den arbejdsduelige befolkningsgruppe gjorde det. 
Posted af John Yde, 14/09/2010
Oliespildet efter BP riggen i den mexikanske gulf er ikke forsvundet, som myndighederne åbenbart forsøger at hævde. Den er blot et sted, hvor man ikke har ledt efter den. Iflg. denne artikel fra ABC news befinder en stor del sig på havbunden. Artiklen kan læses her: http://abcnews.go.com/WN/oil-bp-spill-found-bottom-gulf/story?id=11618039
Oliespildet efter BP riggen i den mexikanske gulf er ikke... Læs merePosted af John Yde, 14/09/2010
Denne artikel fra den britiske avis Telegraph argumenterer for, at der nu er et nyt kapløb i gang for at sikre sig frugtbar landbrugsjord. En nylig rapport fra verdensbanken sætter 2009 opkøbet af landbrugsjord i udviklingslandene til 45 mio. hektar, hvilket er en 10 dobling i forhold til for 10 år siden. Artiklen kan læses her:
http://www.telegraph.co.uk/finance/comment/ambroseevans_pritchard/7997910/The-backlash-begins-against-the-world-landgrab.html
Posted af John Yde, 14/09/2010

De ugentlige tal for antallet af nyansøgere til understøttelse i USA (jobless Claims) bliver løbende revideret. Grafen viser, hvordan tallene er blevet revideret siden 1999. Her er det bemærkelsesværdigt, at i 90% af tilfældene bliver antallet af ansøgere revideret op efterfølgende. Det ligner næsten en systematisk positiv bias fra arbejdsministeriet i USA, og det har naturligvis betydning, da investorerne typisk reagerer på første offentliggørelse af tallet, men sjældent reagerer nævneværdigt på revisioner. Seneste tal (uge 35) er forbundet med endnu større usikkerhed, da 9 stater på grund af Labor Day 6. september, deriblandt Californien ikke har indberettet antallet af ansøgere. Derfor har arbejdsministeret lavet et estimat for de 9 stater for uge 35.
Posted af John Yde, 14/09/2010

De nye Basel III regler stiller krav til, at bankerne har en ansvarlig kapital på 7%. Derudover indføres en mod-cyklisk buffer på op til 2.5% af bankernes risikovægtede aktiver i ekstra ansvarlig kapital, som er et krav, der kan pålægges bankerne, når kreditmarkederne er velfungerende igen. Grafen viser, at de fleste større banker på global plan opfylder begge krav ifølge Credit Suisses opgørelse. Deres vurdering er, at næsten alle europæiske banker vil opfylde kravet i 2012.
Posted af John Yde, 14/09/2010

Denne graf viser, at jo længere uddannelse man tager, jo større er sandsynligheden for at være i arbejde i aldersgruppen 18-44 år i USA.
Posted af John Yde, 14/09/2010

Justeringerne i analytikernes 12 mdrs. indtjeningsforventninger er normalt en god indikator for, hvad der er i vente for aktierne, og som biledet herover viser, så peger denne indikator i øjeblikket nedad for aktierne.





