Finansnyt
Posted af John Yde, 06/02/2020

Grafen herover stammer fra den netop udsendte Economic Bulletin nr. 1/2020 fra den europæiske centralbank og viser , hvilke sektorer der er med til at skabe inflation i eurozonen.
Hele bulletinen kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 05/02/2020

Grafen herover viser den generelle tendens til rentefald i verdens økonomien fra 1317 til 2018. Billedet stammer fra en publikation udgivet af Bank of England, som kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 04/02/2020

Uanset hvilket emne du vil analysere, er der fire økonomiske parametre, du skal tage hensyn til:
- Fundamental analyse
- Teknisk analyse
- Cyklisk analyse
- Business Cycle Analyse (konjunkturanalyse)
For såvel ”almindelige personer” som professionelle er det overmåde vanskeligt at være i besiddelse af de 4 kompetencer. For ”Almindelige personer”, som har et arbejde, er det umuligt, fordi det kræver både adgang til de nødvendige data og den nødvendige indsigt.
Det er uhyre sjældent, at professionelle er i besiddelse af den dybere forståelse af alle 4 elementer. Økonomistuderende på Handelshøjskoler og Universiteter ved stort set intet om teknisk analyse, cyklisk analyse og business cycle analyse. De er naturligvis i besiddelse af økonomisk forståelse, men det betyder ikke, at de har en dybere forståelse af renteudviklingen. Der er stor forskel på at være i den praktiske verden, fordi en fejlanalyse går ud over kunderne. I den teoretiske verden koster det ikke kunder.
Derfor bliver beslutningsprocessen præget af en del psykologi, fordi du er under et vist pres for at gøre det rigtige. Et andet element er den politiske dagsorden. Et realkreditinstitut har f.eks. en indtjening på låneomlægninger. Det er svært at bevare den økonomiske objektivitet, når realkreditinstituttet tjener på omlægningerne.
Man kan også udtrykke det på en anden måde: ”What you see is what you get”, men den politiske tolkning kan være en anden. Økonomi er ikke er en eksakt videnskab, derfor er der rigeligt med rum til fortolkning. Hvis det var en eksakt videnskab, ville der ikke være plads til store afvigelser i fortolkningen. Vær også opmærksom på, at Centralbankerne har en politisk dagsorden. I 2007 forventede alle centralbanker en konjunkturnedgang, men det ville blive en ”blød” landing med en vækst på over 1%. Vi fik relativt store negative vækstprocenter. Centralbanker forecaster stort set aldrig recessioner. Derimod er det vigtigt, at stole på ”almindelige mennesker” d.v.s. husholdningernes adfærd. Som gruppe har husholdningerne ingen skjult dagsorden.
Lad os se på indholdet i den fundamentale analyse: Det er givet, at økonomisk forståelse af de makroøkonomiske tidsserier er vigtig, men i vores optik er forholdet mellem BNP (tæller) og pengemængden (nævner) vigtigst i den fundamentale renteanalyse. Hvis BNP stiger stærkere end pengemængden stiger renten som udgangspunkt. På det overordnede plan så vi denne udvikling indtil 1981. Herefter har vi set faldende renter og faldende forhold mellem BNP og pengemængden.
Ser vi på den tekniske analyse opererer man med trends. På det overordnede plan har rentetrenden været ned siden 1981. Nu har vi 2 elementer, der spiller en rolle for renteudviklingen, nemlig den fundamentale analyse og den tekniske analyse i princippet siden 1940erne til i dag.
Her har vi opereret med en langsigtet cyklisk renteanalyse, der grundlæggende har korrelation med råvareprisudviklingen, idet en top og en bund i råvarepriserne også spiller en rolle for renteudviklingen. Det ved vi, fordi vi har industriråvaredata og renteudviklingen tilbage til 1800. Det psykologiske problem er, at vi ikke lever i så mange år. Derfor er sådanne analyser kun nødvendige til at forstå, hvor vi er i dag. Så derfor er vi nødt til at operere med kortere trends i såvel den tekniske analyse som i den fundamentale analyse.
I den korte cykliske analyser anvender vi 40 måneders cyklisk analyse med principper om, hvornår renten er langt fra ligevægt, d.v.s. både over ligevægt og under ligevægt. Når renten er under ligevægt, kan vi forvente en opadgående korrektion i renterne og når vi er over ligevægt kan vi forvente et rentefald. Teknisk analytisk set kan man her anvende f.eks. 12 måneders glidende gennemsnit.
Endelig skal man til sidst anvende Business Cycle Analyse, d.v.s. konjunkturanalyse med begreber som ledende økonomiske indikatorer. Indikatorerne, der falder sammen med BNP og endelig de sene økonomiske indikatorer, hvor renterne ligger. Går man systematisk til værks kan man i business cyclen finde ud af, hvornår vi står overfor en recession og hvornår vi får en konjunkturopgang. Der vil altid være et tidsspænd på op til 9 måneder, før konjunkturændringer finder sted. Et af elementer i de ledende økonomiske indikatorer er rentekurven. En omvendt rentekurve d.v.s. hvor de korte renter er højere end de lange renter er en advarsel om en forestående konjunkturnedgang.
De fleste læsere vil nu sige til sig selv: ”Kommer han ikke snart til konklusionen. Hvilken rente skal jeg som låntager ligge i?” I figuren har vi vist 4 elementer. Der er ikke tale om en komplet renteanalyse, men principperne ligger i billedet:
- Den fundamentale analyse: BNP/MZM ligger i nedtrend. Det signalerer rentefald.
- Teknisk Analyse: Siden 2008 har renten ligget under 12 mdrs. glidende gennemsnit. Det signalerer rentefald.
- Den cykliske analyse viser fald.
- Bag ved denne cyklus ligger renteindikatorerne, som kaldes lagging indicators. Det er et element i den amerikanske business cycle. Besparelsen i renten er arealet mellem de 25-35 årige renter og de korte 0-3 års renter.
Der er ingen af de 4 renteelementer, der antyder rentestigninger. Derfor er den objektive vurdering, at realkreditlån skal hjemtages med meget kort løbe tid, f.eks. Flex-kort eller 3 mdrs. renter. Objektivt set må man ikke hjemtage f.eks. 5 årige realkreditlån. Det har aldrig kunnet betale sig. Hvis du vil konvertere til et 30 årigt lån til f.eks. 0 rente vil et markant rentefald betyde en kurs over 100 på det 5 årige lån.
Endelig: Hvis realkreditinstituttet eller banken har en anden anbefaling er det sandsynligvis en politisk betragtning.
Uanset hvilket emne du vil analysere, er der fire økonomiske... Læs merePosted af John Yde, 04/02/2020

Den australske centralbank fastholdt renten på 0,75% efter rentemødet i dag (den hvide kurve). Inflationen er med udgangen af 2019 opgjort til 1,8% (den gule kurve).
Reserve Bank of Australia skriver i sin pressemeddelelse, at man anser det aktuelle rente for passende, og at man forventer, at renten forbliver lav i en længere periode.
Man kan læse pressemeddelelsen via linket herunder:
Reserve Bank of Australia pressemeddelelse
Den australske centralbank fastholdt renten på 0,75% efter rentemødet i... Læs merePosted af John Yde, 30/01/2020

Bank of England fastholdt som ventet renten på 0,75% (den hvide kurve). Det skete med stemmerne 7 mod 2. To personer, Saunders og Haskel, ønskede en rentenedsættelse nu. Bank of England har nedjusteret forventningerne til rentebanen, idet banken nu forventer, at inflationen vil holde sig under målet indtil udgangen af 2021.
Man fastholdt opkøbsprogrammet på 435 mia. £ og 10 mia. £ i erhvervsobligationer.
Banken udsendte samtidig en udgave af sin pengepolitiske rapport. Forventningerne i denne er baseret på en 0,25% nedsættelse i 1. kvartal 2021. Den pengepolitiske rapport kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Pressekonferencen kl. 13.30 med centralbankchef, Mark Carney, kan følges via videolinket herunder:
Posted af John Yde, 30/01/2020

Den amerikanske centralbank (Fed.) valgte som ventet at fastholde sin Fed. funds target rate mellem 1,5% og 1,75% (den hvide kurve herover viser midterpositionen). Den brede definition af inflationen er på 2,3% (den gule kurve), men det tilfredsstiller ikke centralbanken, der kigger på en smallere definition af prisudviklingen, og den er konstant under 2%.
På pressemødet kaldte centralbankchef, Jerome Powell, renten for passende til at støtte et opsving, men det er utilfredsstillende, at inflationen fortsat holder sig under 2% målet. Han så et yderligere usikkerhedsmoment i corona virusset, der indtil videre især påvirkede den kinesiske økonomi.
Fed. ville i hvert fald frem til april fortsætte med at give ekstra likviditet til pengemarkedet i form af repo forretninger, og disse ville blive forrentet med 1,6%, hvilket er en stigning på 1,55% i forbindelse med mødet.
Pressekonferencen med Jerome Powell kan følges i videoen herunder:
Pressemeddelelsen fra centralbanken kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 24/01/2020
Bank of Japan har udsendt referat af det pengepolitiske møde, som blev afholdt 18.-19. december, og som ikke indeholdt ændringer i pengepolitikken.
Referatet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 23/01/2020
Den europæiske centralbank fastholdt som ventet renten uændret på 0% (den hvide kurve) efter rentemødet torsdag. Inflationen i eurozonen er senest per december steget til 1,3% (den gule linie), men er altså fortsat et pænt stykke fra målzonen lige under 2%.

Opkøbet af obligationer på 20 mia. € vil fortsætte indtil lige før, renten begynder at blive sat op, og man vil reinvestere de udløbne obligationer i en periode, efter at renten bliver sat op.
ECB vil offentliggøre resultatet af en gennemgang af ECBs politik kl. 15.30. Det er første gang siden 2003, at centralbankens politik bliver revideret.
Pressemødet med Christine Lagarde efter rådsmødet kan følges live kl. 14.30 på videolinket herunder:
Posted af John Yde, 23/01/2020

Norges Bank fastholdt som ventet renten på 1,5% efter dagens rentemøde (den hvide kurve). Inflationen har været for nedadgående siden starten af 2019 og er nu på 1,37% (den gule kurve).
Banken forventer, at renten vil forblive på det aktuelle niveau i nogen tid fremover.
Norges Bank har siden nytår fået en komite for pengepolitik og finansiel stabilitet, som består af centralbankchef, Øystein Olsen, de to vicedirektører, Jon Nicolaisen og Egil Matsen, samt to eksterne personer, Jeanette Strøm Fjære og Ingvild Almås.
Pressemeddelsen i forbindelse med rentemødet kan læses via linket herunder:
Norges Bank fastholdt som ventet renten på 1,5% efter dagens... Læs mere






