Finansnyt
Posted af John Yde, 14/09/2018
Tabellen herover viser ECB økonomernes seneste forventninger til renteudviklingen. Den stammer fra deres netop udsendte revision af deres makroøkonomiske prognose.
Som det fremgår af tabellen har økonomerne skruet ned for forventningerne til den fremtidige renteudvikling. I juni prognosen forventede man, at 3 mdrs. Euribor ville stige til +0,2% i 2020, nu hedder tallet 0%. Den 10 årige rente i 2020 hedder nu 1,6% mod 1,7% i juni prognosen.
Det fremgår endvidere af pronosen, at inflationen ikke vil være nået op på 2% i 2020.
Hele den seneste ECB prognose kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Tabellen herover viser ECB økonomernes seneste forventninger til renteudviklingen. Den... Læs merePosted af John Yde, 13/09/2018
Grafen herover viser, hvordan den globale gæld fortsætter med at stige efter finanskrisen – både i nominelle termer og ikke mindst i forhold til bruttonationalproduktet. Grafen til venstre viser jo, at den globale gæld i 10 året siden Lehman Brothers krak er steget fra omkring 280% til nu tæt på 320% af BNP.
Som artiklen fra Bloomberg antyder, så er centralbankerne med den amerikanske i spidsen så småt i gang med at forsøge at spole tiden tilbage til det normale før finanskrisen. Artiklen stiller også spørgsmålet, om man kan forestille sig, at de ekstremt store opkøb kan sælges igen i en verden, der er fyldt til randen med gæld? Verdens gæld er opgjort til næsten 250.000.000.000.000$. Denne gæld er steget med 45% siden finanskrisen og med næsten 200% siden 2000.
Læs selv den spændende Bloomberg artikel via dette link:
Grafen herover viser, hvordan den globale gæld fortsætter med at... Læs merePosted af John Yde, 13/09/2018
Den europæiske centralbank (ECB) fastholdt som ventet renten på nul procent (den hvide kurve). Den seneste opgørelse af kerneinflationen i eurozonen viste da også et dyk til 1,0% (den gule linie).
I erklæringen efter mødet fremgår det, at ECB vil holde renten uændret indtil efter sommeren 2019. Man forventer dog, at opkøbsprogrammet bliver helt afsluttet ved udgangen af december måned. Men det vil være afhængig af de data, som kommer ind frem til udgangen af året.
Man kan følge pressemødet i Frankfurt med ECBs Mario Draghi via videolinket herunder:
Den europæiske centralbank (ECB) fastholdt som ventet renten på nul... Læs mere
Posted af John Yde, 13/09/2018
Den tyrkiske lira har gjort et vist comeback efter, at den tyrkiske centralbank overraskende hævede den ugentlige rente yderligere fra 17,75 til 24% (den gule linie). Det er sket for at hjælpe den trængte valuta og forhindre inflationen i at stige yderligere. Det seneste tal for inflationen viste 17,9% (den blå linie).
Stigningen i TRY/DKK er dog indtil videre begrænset, idet kursen nu hedder 1,0357. Kursen var dog nede i 0.98 tidligere i dag (den hvide kurve), der også viser 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. grøn og rød linie).
Den tyrkiske lira har gjort et vist comeback efter, at... Læs merePosted af John Yde, 13/09/2018
Bank of England fastholdt som forventet renten på 0,75% på dagens rentemøde. Renten blev jo netop sat op med 0,25% på sidste møde (den hvide kurve). Den EU harmoniserede inflation steg dog senest lidt til 2,5% (den gule kurve).
I den udsendte erklæring slår Bank of England fast, at det vil være nødvendigt med yderligere rentestigninger for at sikre inflation og beskæftigelse. Rentebeslutningen blev taget i enstemmighed.
Erklædringen fra mødet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Bank of England fastholdt som forventet renten på 0,75% på... Læs merePosted af John Yde, 10/09/2018
Courtesy of: Visual Capitalist Læs mere
Posted af John Yde, 06/09/2018
Sveriges Riksbank fastholdt igen renten på -0,5% (den hvide kurve) efter dagens rentemøde. Det sker på trods af, at den svenske inflation har været stigende. I grafen herover viser vi kerneinflationen (den gule kurve).
Man siger dog fra Riksbankens side, at der fortsat er behov for en meget lempelig pengepolitik.
Tabellerne herunder viser øverst bankens forventninger til hovedtallene i den svenske økonomi og derunder den forventede rentebane frem mod 3. kvartal 2021.
Herunder kan man downloade både pressemeddelelsen fra det pengepolitiske møde og til højre den seneste pengepolitiske rapport fra Riksbanken:
Sveriges Riksbank fastholdt igen renten på -0,5% (den hvide kurve)... Læs merePosted af John Yde, 06/09/2018
Den canadiske rente blev fastholdt på 1,5% som ventet efter rentemødet onsdag (den hvide kurve). Det sker på trods af, at den canadiske inflation stikker af og i juli ramte 3% (den gule kurve).
Man forventer da også, at renten vil stige yderligere for at sikre inflationen. Næste møde er 24. oktober, og markedet forventer her en forhøjelse af renten på 0,25%.
Erklæringen fra gårsdagens møde kan læses ved at klikke på billedet herunder:
Den canadiske rente blev fastholdt på 1,5% som ventet efter... Læs merePosted af John Yde, 04/09/2018
Den australske rente blev fastholdt på 1,5% efter morgenens rentemøde i Reserve Bank of Australia (den hvide kurve). Det sker på trods af, at inflationen steg i 2. kvartal til 2,1% (den gule kurve). Centralbanken forventer dog, at inflationen i år ender på omkring 1,75% og dermed fortsat under målet.
Erklæringen efter mødet kan læses via linket herunder:
Reserve Bank of Australia erklæring
Den australske rente blev fastholdt på 1,5% efter morgenens rentemøde... Læs merePosted af John Yde, 03/09/2018
Den tyrkiske inflation nåede 17.9% i august (den hvide kurve). Dermed er inflationen på vej til at indhente den 10 årige tyrkiske rente, der ligger på 20,35% (den blå linie). Imens fortsætter den tyrkiske lira med at falde, og koster nu kun 0,97 (den gule linie).
Den tyrkiske inflation nåede 17.9% i august (den hvide kurve).... Læs mere












