Finansnyt
Posted af John Yde, 09/06/2016
Bank of Korea nedsatte overraskende renten til morgen til 1,25% (den hvide kurve), hvilket er den laveste rente nogensinde i landet. Det sker på baggrund af faldende vækst på 0,5% (den røde kurve). Inflationen er også faldende og viser 0,8% (den blå linie).
Sydkoreas problemer er ikke blevet mindre af, at deres valutakurs, won, siden finanskrisen i dansk regning er steget fra 0.0038 til næsten o.006 – altså mere end 50% kursstigning (den gule linie).
Bank of Korea nedsatte overraskende renten til morgen til 1,25%... Læs merePosted af John Yde, 09/06/2016
Bloomberg skriver, at ECB iflg. kilder er gået i gang med at opkøbe virksomhedsobligationer i forbindelse med centralbankens omfattende opkøbsprogram. Grafen herover fra BloombergBriefs viser udviklingen i renten på euro virksomhedsobligationer af god kvalitet.
Ifølge unavngivne kilder skulle gårsdagens opkøb være sket i bl.a. italienske Telecom Italia og spanske Telefonica. Det gælder f.eks. for Telecom Italia, at man i givet fald køber op i papirer, som ikke har højeste rating. Faktisk er selskabet hos både Moody’s og S&P under det, man betegner som “investment grade”.
Dermed risikerer man yderligere at være havnet på en glidebane, som jo kan føre til, at centralbanken risikerer at lide tab. Man er i hvert fald nødt til at se på risikoen for dette.
Desuden anfører Bloomberg, at det nye tiltag sandsynligvis giver mindre generel stimulans, men at det derimod risikerer at få rente på enkelte papirer til at flukturere uden sammenhæng med markedet i øvrigt, hvilket altså kan vise sig at være konkurrence forvridende.
Bloomberg skriver, at ECB iflg. kilder er gået i gang... Læs merePosted af John Yde, 09/06/2016
EU afholder Economic Forum i Bruxelles, hvor ECBs Mario Draghi skal tale fra kl. 9.00. Man vil have fokus på nødvendige strukturelle reformer for at skabe vækst og jobs, og der vil også blive talt om fremtiden for euroen.
Klik på billedet herover for at se et live stream fra konferencen.
EU afholder Economic Forum i Bruxelles, hvor ECBs Mario Draghi... Læs merePosted af John Yde, 08/06/2016
Den 10 årige tyske rente nåede foreløbig i dag ned på 0.033% (den højre røde cirkel), hvilket udtrykker et nyt historisk lavpunkt, da det er under det tidligere på 0.049%, som blev sat i april 2015 (den venstre røde cirkel).
Den 10 årige tyske rente nåede foreløbig i dag ned... Læs merePosted af John Yde, 08/06/2016
Grafen herover viser ændringerne i huspriserne i 2015 i udvalgte lande og stammer fra den nye kvartals rapport fra BIS (Bank for International Settlements) i Basel, der kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Grafen herover viser ændringerne i huspriserne i 2015 i udvalgte... Læs merePosted af John Yde, 08/06/2016
Alt imens den europæiske centralbank, ECB, fortsætter sine månedlige opkøb (de gule søjler), så vokser det samlede opkøb til nu at være på over 1000 mia. € (den grønne kurve).
Det har fået ECBs samlede balance til at nærme sig den tidligere rekord fra medio 2012 (toppen på gældskrisen i eurozonen), hvor balancen netop rundede 3100 mia. €.
Alt imens den europæiske centralbank, ECB, fortsætter sine månedlige opkøb... Læs merePosted af John Yde, 08/06/2016
Verdensbanken har opdateret deres store Global Economic Prospects, hvori de nedjusterer deres forventninger for den globale vækst i både 2016 og 2017.
De har lavet en infographic, der viser hovedtallene, og som kan findes ved at klikke på billedet herover. Hele den store rapport kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Verdensbanken har opdateret deres store Global Economic Prospects, hvori de... Læs merePosted af John Yde, 07/06/2016
Den 10 årige tyske rente nærmer sig den bund på 0,05%, som blev ramt i april 2015 (se den punkterede gule linie). Renten var i fredags i 0.065%, og retningen peger fortsat nedad.
Den 10 årige tyske rente nærmer sig den bund på... Læs merePosted af John Yde, 06/06/2016
Grafikken herover fra Deutsche Bank viser, at 75% af de schweiziske statsobligationer giver negativt afkast. Næsten 70% af de japanske og over 65% af de tyske. I Danmark er tallet på 43% iflg. denne tabel.
Grafikken herover fra Deutsche Bank viser, at 75% af de... Læs merePosted af John Yde, 02/06/2016
Selv om den kaldes “Beige Book”, så er der ikke meget “beige” over bogen, der danner oplæg til det kommende pengepolitiske møde i USA.
Der er tale om en opsamling på den aktuelle økonomiske situation set fra centralbankens distrikts kontorer. Denne gang er den lavet af Feds. afdeling i Minneapolis.
Klik på billedet herover for at downloade et eksemplar.
Selv om den kaldes "Beige Book", så er der ikke... Læs mere

















