Finansnyt
Posted af John Yde, 24/08/2015
Grafen herover viser, at de seneste ændringer i renteforventningerne er en stærk faktor for svækkelsen af dollaren. Den gule linie viser renteforskellen mellem 2 årige statsobligationer i Tyskland og USA. Reduktionen i renteforskellen siden midten af august har været med til at drive EUR/USD kursen (den hvide kurve) opad (og dermed svækket dollaren/styrket euroen). Den relative styrkelse af euroen er et nyt potentielt problem for ECB, da det alt andet lige vil være med til at forhindre en normalisering af inflationen og betyde en svækkelse af konkurrenceevnen – ikke mindst for Sydeuropa, der jo trænger til det modsatte.
Grafen herover viser, at de seneste ændringer i renteforventningerne er... Læs merePosted af John Yde, 21/08/2015
De markante fald på råvaremarkedet skaber usikkerhed på de finansielle markeder omkring det globale vækstbillede. Det ser samtidigt ud til at vende rundt på inflationsforventningerne. Den 1 årige inflation swaprente viser forventninger om en inflation på 0.09% i Europa, og de 5 årige inflationsforventninger ligger på 1.66%. ECB lancerede deres opkøbsprogram af obligationer for €60 milliarder om måneden i marts 2015 for at indkapsle risikoen for deflation. De nuværende inflationsforventninger ligger under niveauet i marts. Dermed ser det foreløbigt ikke ud til, at ECB’s mission har haft den ønskede effekt.
De markante fald på råvaremarkedet skaber usikkerhed på de... Læs merePosted af John Yde, 18/08/2015
Denne grafik viser private økonomers forventninger til den første renteforhøjelse i USA. I januar, februar og marts var der et flertal af private økonomer (rød søjle), der forventede en rentestigning i juni. Derefter har der været et klart flertal, der forventer, at rentestigningen bliver på rentemødet 17.-18. september. I den seneste undersøgelse fra august er der over 80% af de adspurgte, der forventer en rentestigning i september. De finansielle markeder ser ud til at være splittet mellem en renteforhøjelse i september og december 2015.
Denne grafik viser private økonomers forventninger til den første renteforhøjelse... Læs merePosted af John Yde, 17/08/2015
Det er meget svært at se de økonomiske argumenter for, at den amerikanske centralbank (Fed.) skal sætte renten op i 2015. Fed. har tidligere meldt ud, at udviklingen på arbejdsmarkedet og et inflationsmål på 2% er pejlemærkerne for renteudviklingen. Inflationen ligger på 0.2% i juni og vil falde yderligere med seneste fald i råvarepriserne. Kerneinflationen uden energi og fødevarer er Fed.’s foretrukne inflationsmål, og den ligger på 1.77%. Den cykliske udvikling for kerneinflationen er vist ovenfor. Den er faldet under nullinien til en fase, hvor inflationen i gennemsnit ligger under 2% (se røde tal). I denne fase er der større sandsynlighed for, at kerneinflationen aftager, end at den stiger. Fed. virker også bevidste om, at inflationen ikke er noget problem. Det er i hvert fald påfaldende, at Fed. pludselig har fraveget inflationsmålet, som pejlemærke for den første rentestigning, og kun betinger det på beskæftigelsen. Selvom Fed. udelukkende styrer efter beskæftigelsen, er det svært at se argumentet for en rentestigning. Den officielle arbejdsløshed er markant forbedret i de seneste 6 år. Det samme er ikke tilfældet i den såkaldte beskæftigelses ratio, der er antallet i beskæftigelse i forhold til alle amerikanere i den arbejdsdygtige alder. Den ligger på niveau med midten af 80’erne og langt de tidligere højdepunkter. Derfor ses heller ikke noget lønpres i USA, der til siger en rentestigning. En rentestigning i USA kan være bekvem for rentemedlemmerne, der sidder med en indgroet frygt for at være for langsomme med at sætte en historisk lav rente op. Det er ikke et økonomisk rationelt argument – det er følelser. Fed. risikerer at begå en ‘fejl’ med en rentestigning. Det risikerer at øge hastigheden af den nuværende opbremsning i den amerikanske økonomi og vejen frem mod en ny recession, der vil indtræffe inden for 2 år. Derfor kan de senere blive tvunget til at sætte renten ned igen.
Det er meget svært at se de økonomiske argumenter for,... Læs merePosted af John Yde, 14/08/2015
Grafen herover viser den amerikanske centralbanks Atlanta afdelings prognose for væksten i 3. kvartal baseret på de indkomne data. De kalder det GDPNow, og den viser en vækstprognose på kun 0,7% p.a. i 3. kvartal (den grønne linie).
Det skal sammenholdes med markedets konsensus, der forventer en vækstrate i USA på omkring 2,75% (den blå linie) med en konfidens interval som vist med det blå område.
Hvis det niveau fortsætter, så indikerer det, at den amerikanske centralbank ikke vil have hastværk med at hæve renten.
Grafen herover viser den amerikanske centralbanks Atlanta afdelings prognose for... Læs merePosted af John Yde, 12/08/2015
Klik på billedet herover for at læse den tale om historisk pengepolitik og finansiel stabilitet, som daterer sig tilbage fra tidernes morgen (det vil sige Romerriget), og som Bank of Englands Jon Conliffe holdt i London 28. juli 2015.
Klik på billedet herover for at læse den tale om... Læs merePosted af John Yde, 07/08/2015
Bloomberg Briefs viser denne graf, der illustrerer, hvordan de enkelte medlemmer af Bank of Englands pengepolitiske råd har skiftet holdning til, om renten bør sættes op.
Seneste referat viste, at et medlem, McCafferty, ønskede en renteforhøjelse. Men i 2014 var der i en periode to medlemmer, der ønskede en renteforhøjelse og i en periode i 2010/2011 var det tale endda oppe på tre.
Bank of England har siden marts 2009 fastholdt en rente på 0,5%, som grafen herunder viser.
Bloomberg Briefs viser denne graf, der illustrerer, hvordan de enkelte... Læs merePosted af John Yde, 07/08/2015
Grafen herover viser udviklingen i den kinesiske margin finansiering på aktiemarkedet siden starten af 2014. Billedet stammer fra den seneste kvartaloversig fra Reserve Bank of Australia.
Hele kvartalsoversigten kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Grafen herover viser udviklingen i den kinesiske margin finansiering på... Læs merePosted af John Yde, 06/08/2015
Grafen herover viser Bank of Englands forventninger til udviklingen i inflationen frem til 2018. Illustrationen er fra den netop udsendte opdatede inflationsrapport, der kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Grafen herover viser Bank of Englands forventninger til udviklingen i... Læs merePosted af John Yde, 06/08/2015
Bank of England fastholdt renten på 0,5% og opkøbsprogrammet på 375 mia. £.
Banken udsendte samtidig referat af mødet. Dette referat kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Bank of England fastholdt renten på 0,5% og opkøbsprogrammet på... Læs mere