Finansnyt
Posted af John Yde, 18/02/2015
Bank of England har udsendt referat af sit seneste pengepolitiske møde. Beslutningen om at fastholde renten og opkøbsprogrammet blev taget i fuld enighed. Klik på billedet herover for at downloade referatet fra centralbanken.
Bank of England har udsendt referat af sit seneste pengepolitiske... Læs merePosted af John Yde, 18/02/2015
Den britiske inflationsrate faldt i januar til 0,3% (den hvide kurve) efter et fald på 0,9% for januar alene. Inflationen nærmer sig derfor snarere deflation end det 2% mål, som Bank of England har fastlagt. Spørgsmålet er så, om det vil kunne få centralbanken til at ændre på 0,5% basis renten (den røde linie), som har været gældende siden marts 2009?
Den britiske inflationsrate faldt i januar til 0,3% (den hvide... Læs merePosted af John Yde, 18/02/2015
Den britiske avis The Telegraph har lavet et interaktivt verdenskort, hvor man ved at klikke på de enkelte lande/områder kan få et indblik i centralbankernes kamp mod de faldende priser. Artiklen hedder: “Hvordan centralbankerne mistede kontrollen med verden”. Klik på kortet herover for at blive dirigeret til det interaktive verdenskort.
Den britiske avis The Telegraph har lavet et interaktivt verdenskort,... Læs merePosted af John Yde, 18/02/2015
Bank of Japan fastholdt som ventet pengepolitikken efter rådsmødet til morgen. Dermed står beslutningen om en årlig forøgelse af den monetære base på 80.000 mia. JPY ved magt. Pressemeddelelsen efter mødet kan downloades ved at klikke på billedet herover.
Bank of Japan fastholdt som ventet pengepolitikken efter rådsmødet til... Læs merePosted af John Yde, 16/02/2015
Grafikken herover viser på baggrund af statistiske data fordelingen af den græske statsgæld. Hvis man lægger obligationer ejet af ECB oven på EFSF (The European Financial Stability Facility) lånene, så udgør de altså omtrent halvdelen af lånemassen.
Grafikken herover viser på baggrund af statistiske data fordelingen af... Læs merePosted af John Yde, 16/02/2015
Bloomberg Briefs viser denne graf, der illustrerer årets høst af rentenedsættelser indtil videre. Rusland er i spidsen (nominelt set) efterfulgt af Pakistan og så Danmark.
Bloomberg Briefs viser denne graf, der illustrerer årets høst af... Læs merePosted af John Yde, 12/02/2015
Sådan lyder rådet selvom de fastforrentede 30 årige 2-eller 2,5-procents lån nu er kommet så langt op i kurs, at mange bliver rådet til at hoppe over i dem.
Landmænd skal ikke spekulere i en rentestigning i den lange rente. Hvad så, hvis den ikke kommer, så taber de jo penge på det? Hvorfor skal de tage den chance? Der er da nok at slås med i forvejen som landmand.
Jeg troede vi var færdige med den spekulative tilgang. Der kan selvfølgelig komme en opadgående korrektion i renten, når den er faldet så meget, som den er nu. Men det er i hvert fald ikke en risiko, som jeg vil løbe overhovedet, at basere sit valg af lån på, at det sker. Kommer korrektionen bliver der tale om en mindre korrektion – i hvert fald mindre end 1-2 procent.
En korrektion opad på 1-2 procent kræver, at man har nogle forventninger til væksten, som kan bære så store korrektioner. Og da inflationen fortsat er på vej ned i både USA og Europa, så ser jeg ikke nogen risiko for så stor en korrektion.
Vi køber heller ikke argumentet om, at fordi der har været rentekorrektioner i USA som følge af økonomiske hjælpepakker, så vil det samme udspille sig i Europa. USA og Europa er to forskellige områder med hver deres politikker. I USA har man med god grund kunnet forvente, at hjælpepakkerne kunne give vækst og dermed en opadgående korrektion i renten. Men når man kigger på Europa, så er der ingen forventninger til vækst overhovedet.
Stiger renten i USA vil Europa naturligvis følge med, men der kommer ingen rentestigninger i USA. Det kan jeg blandt andet se på inflationstallene, som er på vej ned. Den økonomiske vækst i USA kan derfor godt være toppet i denne omgang – det kan dog også godt ske, at den ikke er toppet endnu, det kan jeg ikke afgøre endnu. Men hvis det viser sig, at den økonomiske vækst er på vej ned, så er mit gæt, at der kan komme recession i USA inden for 1-2 år.
Selv uden FEDs store boost af den amerikanske økonomi i konjunkturvurderingen, er den amerikanske økonomi stadig meget langt fra ligevægt. Faktisk værre end i 2007! Væksten i USA er væsentlig lavere end forventet, så der kan være tale om en vending allerede nu. Men vi kan ikke vide det, før der kommer nogle flere nøgletal.
Landmænd bør derfor ikke handle på de mange råd om at lægge sig over i fast rente.
Et af kreditinstitutternes salgsargumenter for at få landmanden over i et fastforrentet lån er, at man altid kan konvertere til en lavere restgæld, når renten på et tidspunkt stiger yderligere – og dermed får han mulighed for en nedkonvertering, når renten igen falder.
Det er spekulation, som kan komme til at koste landmanden dyrt, for banken og realkreditinstituttet ved ikke særlig meget om udviklingen i renten. Så man skal passe på med at basere sit valg af lån ud fra en fremtidig udvikling, som ingen ved kommer.
I stedet bør landmanden have et lån, der passer til, hvor på konjunkturkurven, den globale økonomi er, mener han.
Bragt i Effektivt Landbrug, 12. februar 2015
Posted af John Yde, 12/02/2015
De to grafer herover viser Bank of Englands inflationsforventninger frem til 2018. Grafen til venstre viser forventningerne iflg. den seneste inflationsrapport, der netop er udgivet, mens grafen til højre viser forventningerne fra november 2014 udgaven. Usikkerheden er vokset, men banken forventer altså kun, at inflationen vil dykke under nulpunktet i en kort periode. Hele inflationsrapporten fra Bank of England kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
De to grafer herover viser Bank of Englands inflationsforventninger frem... Læs merePosted af John Yde, 12/02/2015
Sveriges Riksbanks rentenedsættelse og opkøbsprogram satte sig hurtigt spor i udviklingen i den svenske krone, der på få minutter er faldet fra over 0.78 i dansk retning til nu tæt på den tidligere bund i dec. 2014 på 0.7650. Den svenske 2 årige rente er faldet til -0,244% (den gule kurve).
Sveriges Riksbanks rentenedsættelse og opkøbsprogram satte sig hurtigt spor i... Læs merePosted af John Yde, 12/02/2015
Sveriges Riksbank sænkede med virkning fra 18. februar repo renten til -0,10% (den hvide linie), hvilket naturligvis sker i forlængelse af den deflationære situation, hvor inflationen senest viser -0,31% (den gule linie). De fleste kommentatorer havde dog forventet, at renten ville forblive uændret på nulpunktet. Desuden har Riksbanken besluttet af starte et opkøbsprogram af stastsobligationer på 10 mia. SEK. Sveriges Riksbanks prognose for repo renten frem til 2018 ser nu således ud:
Hele pressemeddelelsen fra Sveriges Riksbank kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Beslutning om køb af 10 mia. SEK statsobligationer:
Sveriges Riksbank sænkede med virkning fra 18. februar repo renten... Læs mere


















