Finansnyt
Posted af John Yde, 03/04/2014
Spanien lægger pres på ECB, skriver Financial Times, efter at den spanske inflation igen er under nulpunktet. Senest er inflationen opgjort til -0,2% p.a. (den hvide kurve), og producentpriserne viser endnu stærkere fald på -2,9% p.a. (den gule linie). Dermed synes det lille dyk under nulpunktet i inflationen i oktober 2013 ikke at være det lille ubetydelige blip, som man den gang anså det for at være. Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Spanien lægger pres på ECB, skriver Financial Times, efter at... Læs merePosted af John Yde, 03/04/2014
Den brasilianske centralbank hævede i går renten med endnu 0,25% til 11% (den hvide linie). Renten er på knapt et år hævet med 3,75% og befinder sig nu på et niveau, der er næsten dobbelt så højt som den officielle inflation på 5.68% (den gule linie). Den høje rente er samtidig med til at stabilisere valutakursen, der i forhold til danske kroner er faldet fra 3.40 til 2.40 (den blå linie). Flere oplysninger i dette link:
Den brasilianske centralbank hævede i går renten med endnu 0,25%... Læs merePosted af John Yde, 01/04/2014
Reserve Bank of Australia fastholdt som ventet rente på rekordlave 2,5% (den hvide kurve). Det sker på trods af, at inflationen senest viste 2,7% (den gule linie). Forbrugerpriserne i Australien offentliggøres kun på kvartalsbasis, så inflationen er altså tilbage fra 4. kvartal 2013. Det bekymrer fortsat centralbanken, at valutakursen er høj. Den effektive valutakurs beregnet af Bank of England vises som den blå linie. Flere oplysninger i dette link:
Reserve Bank of Australia fastholdt som ventet rente på rekordlave... Læs merePosted af John Yde, 01/04/2014
Den indiske centralbank fastholdt renten på 8% efter rentemødet i dag (den hvide kurve). Det sker på trods af, at den indiske inflation er stærkt på retur (den gule linie). Februar tallet viste 8,1%, men marts tallet foreligger først 15. april. Flere oplysninger i dette link:
Den indiske centralbank fastholdt renten på 8% efter rentemødet i... Læs merePosted af John Yde, 27/03/2014
Norges Bank fastholdt renten på 1,5% efter dagens rentemøde (den hvide kurve). Den norske inflationsrate er da også på vej nedad og er faldet fra over 3% til næsten 2% (den gule kurve). Det sker på trods af, at den norske krone er faldet betydeligt siden starten af 2013 (den blå linie), der viser udviklingen i Bank of Englands effektive valutakurs for den norske krone.
Norges Bank fastholdt renten på 1,5% efter dagens rentemøde (den... Læs merePosted af John Yde, 26/03/2014
Grafen herover viser, at forventningerne til inflationen i eurozonen og den aktuelle udvikling ikke passer sammen – i hvert fald ikke siden 2011, hvor forventningerne har vist, at en stigning i inflationen er lige om hjørnet, mens realiteten altså har været, at inflationen i perioden er faldet fra knap 3% til nu tæt på 0,5%.
Grafen herover viser, at forventningerne til inflationen i eurozonen og... Læs merePosted af John Yde, 26/03/2014
Det internationale kreditvurderingsbureau, Standard & Poors, har nedjusteret den brasilianske kreditvurdering til BBB-, hvilket kun er lige over betegnelsen “junk”. Det har sat sindene i kog i Brasilien. Det brasilianske aktiemarkedet er svækket (den hvide kurve) sammen med væksten (den gule kurve). Inflationen befinder sig på et relativt højt leje på p.t. 5.68% (den blå linie), men den brasilianske centralbank har forsøgt at imødegå en mulig stigning i inflationen ved at hæve renten fra 7.25% til 10.75% over det seneste år (den røde linie). Flere oplysninger i dette link:
Det internationale kreditvurderingsbureau, Standard & Poors, har nedjusteret den brasilianske... Læs merePosted af John Yde, 25/03/2014
Der er “høge” og “duer” blandt centralbankcheferne. “Høge” henviser til de, der går ind for en stram pengepolitik og naturligvis omvendt de, der betegnes som “duer”. Den tyske Bundesbank chef, Jens Weidmann, er kendt for at mene, at ECBs pengepolitik er for slap, og at ECB har gjort alt (måske endda for meget) for at hjælpe økonomien, men i et interview sagde Jens Weidmann, at man kunne forestille sig negative renter for at korrigere en for høj valutakurs. Han ville heller ikke udelukke, at det kunne komme på tale, at ECB startede et opkøbsprogram for at bekæmpe deflation. Flere oplysninger i dette link:
Der er "høge" og "duer" blandt centralbankcheferne. "Høge" henviser til... Læs merePosted af John Yde, 21/03/2014
På det seneste FOMC møde sagde den nye amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, at hun forventede, at centralbanken indstillede opkøbs programmet helt til efteråret. Hvis vi nu skal fabulere videre på den tankegang, så vil det med en reduktion hver gang på 10 mia. $ (15 mia. $ sidste gang) betyde, at det kommer til at se sådan ud:
FOMC møde 30. april reduktion 10 mia. $, hvilket betyder 45 mia. $ månedligt opkøb.
FOMC møde 18. juni reduktion 10 mia. $, hvilket betyder 35 mia. $ månedligt opkøb.
FOMC møde 30. juli reduktion 10 mia. $, hvilket betyder 25 mia. $ månedligt opkøb.
FOMC møde 17. september reduktion 10 mia. $, hvilket betyder 15 mia. $ månedligt opkøb.
FOMC møde 29. oktober kan så afslutte opkøbsprogrammet med en reduktion på de sidste 15 mia. $
På det seneste FOMC møde sagde den nye amerikanske centralbankchef,... Læs merePosted af John Yde, 20/03/2014
Avisen Finanz und Wirtschaft bringer et interview med den belgiske økonom, Paul De Grauwe, der allerede før den monetære union blev en realitet i 1992 i en lærebog advarede om omkostningerne ved en valutaunion. Paul De Grauwe mener, at den nuværende ro i eurozonen kun er midlertidig. Læs selv interviewet i dette link:
Avisen Finanz und Wirtschaft bringer et interview med den belgiske... Læs mere