Finansnyt
Posted af John Yde, 14/12/2023

ECB fastholdt renten på 4,5% efter dagens rentemøde (den hvide kurve). Det sker, selv om inflationen er på vej nedad. Den brede måling viste for november en inflationsrate på kun 2,4% (den gule kurve).
ECB noterer i pressemeddelelsen, at inflationen er faldet i de seneste måneder, og at den aktuelle rente vil medvirke til at få inflationen ned på 2%. Renteniveauet må fastholdes i længere tid, idet inflationen sandsynligvis vil stige midlertidig i den nærmeste fremtid. Inflationen ventes at falde igen i løbet af det næste år. Man forventer, at inflationen er ved målet i 2025. Kerneinflationen forventes i 2024 at blive på 2,7% mod tidligere forventet 2,9%.
ECB præsident, Christine Lagarde holder pressekonference kl. 14.45, som kan følges live via videolinket herunder:
Pressemeddelelse fra ECB mødet kan læses via linket herunder:
ECB fastholdt renten på 4,5% efter dagens rentemøde (den hvide... Læs merePosted af John Yde, 14/12/2023

Bank of England (BoE fastholdt som ventet renten på 5,25% efter rentemødet (den hvide kurve). Inflationen i UK er da også på vej nedad og senest opgjort til 4,6% for oktober måned (den gule kurve). BoE skriver i pressemeddelelsen, at banken er parat til at sætte renten yderligere op, hvis målet for inflationen er i fare.
Pressemeddelelse og referatet af mødet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 14/12/2023

Modsat de fleste centralbanker har Norges Bank sat renten op til 4,5% på rentemødet i dag (den hvide kurve). Det var også en overraskelse i forhold til markedets forventninger. Det begrundes bl.a. i den igen stigende inflationsrate, der senest er oppe på 4,8% for november måned (den gule kurve). Man vurderer dog nu, at renten bliver holdt på det aktuelle niveau et godt stykke tid fremover.
I forbindelse med rentemødet udsendte man en ny pengepolitisk rapport, der kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Pressemeddelelsen fra rentemødet kan læses via linket herunder:
Modsat de fleste centralbanker har Norges Bank sat renten op... Læs merePosted af John Yde, 14/12/2023

Den schweiziske centralbank, Swiss National Bank (SNB) fastholdt som forventet renten på 1,75% efter dagens rentemøde (den hvide kurve). Den schweiziske inflationsrate har da også været faldende og er nu på 1,4% (den gule kurve).
I forbindelse med rentemødet udsendte man en pressemeddelelse, som kan downloades herunder:

Posted af John Yde, 14/12/2023

Den amerikanske centralbank, US Federal Reserve, fastholdt som ventet renten mellem 5,25% og 5,50% efter det pengepolitiske møde (FOMC) i går (de hvide kurver). Men man begynder at tale om muligheden for rentenedsættelser næste år på baggrund af den faldende inflation og svagere økonomisk vækst.
Det fremgår af den pressekonference, som centralbankchef, Jerome Powell, holdt efter mødet, og som kan ses i videoen herunder:
I forbindelse med rentemødet udsendte man også en oversigt over de enkelte Fed. medlemmers forventninger til renten. Dette såkaldte “dot-plot” viser den forventede udvikling i renten i frem til 2025 (se billedet herunder):

Hele denne prognose kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Pressemeddelelsen fra rentemødet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 13/12/2023

Den argentinske centralbank har devalueret den argentinske peso med 54%. I forvejen er den argentinske valuta faldet med 99,8% i forhold til danske kroner siden 2000. Den argentinske inflationsrate er steget til 142,7% (den hvide kurve), mens renten nu er på 133% (den blå linie).
Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Den argentinske centralbank har devalueret den argentinske peso med 54%.... Læs merePosted af John Yde, 07/12/2023

Den canadiske centralbank, Bank of Canada (BoC) fastholdt som ventet renten på 5% efter rentemødet i går (den hvide kurve). Den canadiske inflation er da også faldet betydeligt og seneste opgjort til 3,1% for oktober måned (den gule kurve). Man fastholder den kvantitative stramning af pengepolitikken og er parat til at hæve renten igen, hvis det skulle blive nødvendigt.
Pressemeddelelsen efter rentemødet kan læses via linket herunder:
Den canadiske centralbank, Bank of Canada (BoC) fastholdt som ventet... Læs merePosted af John Yde, 06/12/2023
Den engelske centralbank, Bank of England (BoE) har udsendt sin finansielle stabilitets rapport for december 2023, som kan downloades ved at klikke på billedet nederst.
Man kan følge pressekonferencen fra kl. 12 via videolinket herunder:

Posted af John Yde, 05/12/2023

Den australske centralbank, Reserve Bank of Australia (RBA) fastholdt renten på 4,35% efter rentemødet til morgen (den hvide kurve). Det sker bl.a. som følge af, at den australske inflationsrate er på vej nedad. Den er for 3. kvartal opgjort til 5,4% (den gule kurve).
Man holder dog fortsat alle muligheder åbne, hvilket fremgår af den udsendte pressemeddelelse, som kan læses via linket herunder:
Den australske centralbank, Reserve Bank of Australia (RBA) fastholdt renten... Læs mere






