Finansnyt
Posted af John Yde, 14/07/2022
Den amerikanske centralbank har udsendt sin såkaldte “Beige Book”, der danner oplæg til det næste pengepolitiske møde (FOMC), der afholdes 27. juli. Beige Book udgives altid 14 dage før et FOMC møde.
Denne gang er publikationen udfærdiget af Atlanta afdelingen af centralbanken. Den kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 14/07/2022

Bank of Canada hævede overraskende renten med 1% i forbindelse med rentemødet i går. Dermed er renten på 2,5% (den hvide kurve). Det sker for at imødegå den stærkt stigende inflation, der senest per maj er opgjort til 7,7% (den gule kurve).
I forbindelse med rentemødet udsendte man en Monetary Policy Report, som kan downloades ved at klikke på billedet herunder. I videoen længere nedad forklarer man, hvorfor man tog det overraskende skridt at hæve renten med 1%. Der er også spørgsmål til og svar fra centralbanken.

Pressemeddelelsen i forbindelse med rentemødet kan læses via linket herunder:
Bank of Canada pressemeddelelse
Bank of Canada hævede overraskende renten med 1% i forbindelse... Læs merePosted af John Yde, 11/07/2022
Sveriges Riksbank har udsendt referat af det pengepolitiske møde, der blev afholdt 29. juni, hvor renten blev hævet med 0,5% til 0,75%.
Referatet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 07/07/2022
Den europæiske centralbank har offentliggjort referat af det pengepolitiske møde, der blev afholdt 8.-9. juni 2022.
Referatet kan læses via linket herunder:
ECB referat af det pengepolitiske møde
Den europæiske centralbank har offentliggjort referat af det pengepolitiske møde,... Læs merePosted af John Yde, 07/07/2022
Den amerikanske centralbank, US Federal Reserve, har udsendt referatet af det seneste pengepolitiske møde (FOMC) fra 14.-15. juni. Referatet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 05/07/2022
Bank of England har udsendt sin finansielle stabilitets rapport for juli 2022. I videoen herover starter pressekonference i forbindelse med udsendelsen af rapporten kl. 12 dansk tid.
Hele stabilitets rapporten kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 05/07/2022

Den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, satte som ventet renten op med 0,5% til 1,35% (den hvide kurve) efter rentemødet til morgen. Den australske inflation er da også steget kraftigt og nåede i 1. kvartal op på 5,1%. Inflationen for 2. kvartal ventes offentliggjort 27. juli.
Centralbanken forventer at tage yderligere skridt mod en normalisering af pengepolitikken i de kommende måneder.
Pressemeddelelsen i forbindelse med rentemødet kan læses via linket herunder:
Reserve Bank of Australia pressemeddelelse
Den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, satte som ventet... Læs merePosted af John Yde, 04/07/2022
CER har udgivet en rapport, der argumenterer for en friere europæisk centralbank (ECB). Den skal i højere grad være i stand til at bekæmpe udvidelser i renteforskellene uden at lede til en uansvarlig finanspolitik.
Det er vicedirektøren i tænketanken CER (Centre for European Reform), der har udgivet rapporten, der kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 30/06/2022

Sveriges Riksbank forhøjede som ventet renten med 0,5% til 0,75% efter dagens rentemøde (den hvide kurve). Det sker naturligvis som et modsvar mod den stærkt stigende inflation, der senest for maj er opgjort til 7,3% (den gule kurve).
I stedet for reporenten kaldes den nu for styrerenten. Det blev allerede tidligere besluttet og trådte i kraft 8. juni. Ifølge pressemeddelelsen i dag fremgår det, at denne styrerente når 1,36% i 4. kvartal i går, og hhv. 1,9%, 2% og 2,06% medio 2023, 2024 og 2025 (se billedet herunder).

I forbindelse med rentemødet udsendte man en ny pengepolitisk rapport, der kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Pressemeddelelsen fra rentemødet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 28/06/2022
Bank for International Settlements i Basel har udsendt deres årlige økonomiske rapport for 2022, som kan downloades ved at klikke på billedet herunder. Rapporten diskuterer risikoen for stagflation, årsagerne til inflation og fremtidens pengepolitik.
