Finansnyt
Posted af John Yde, 22/03/2021
Den schweiziske centralbank, Swiss National Bank, har udgivet sin årsrapport for 2020. n 244 sider store rapport kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 19/03/2021

Bank of Japan fastholdt som ventet renten på -0,1% efter rentemødet fredag (den hvide kurve). Inflationen er da også fortsat negativ med -0,4% (den gule linie).
Derimod gjorde man udviklingen i den 10 årige japanske statsobligation mindre fast, idet man søger fra centralbankens side at blive mere manøvre mulige. Det betyder, at man nu vil stræbe efter et udsving i den 10 årige rente med -0,25% og +0,25%, hvor man før blot havde fastsat en låst rente på 0%.
I forbindelse med rentemødet udsendte man en erklæring om yderligere effektiv pengepolitik, som kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 18/03/2021

Bank of England fastholdt som ventet renten på 0,1% efter rentemødet (den hvide kurve). Inflationsraten er senest per januar opgjort til 0,7% (den gule kurve). Man fastholdt også opkøbsprogrammet på 875 mia. £ og 20 mia. £ i virksomhedsobligationer.
Referatet fra det pengepolitiske møde kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 18/03/2021

Norges Bank fastholdt som ventet renten på 0% efter rentemødet torsdag (den hvide kurve). Det sker selv om inflationen har vist en betydelig stigning til 3,3% i februar (den gule linie). Man hæfter sig dog ved, at den underliggende inflation begynder at aftage. Man forventer, at renten kan blive sat op i løbet af 2. halvår.
I forbindelse med rentemødet har man udsendt en ny pengepolitisk rapport, som kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 18/03/2021

Grafen herover viser udviklingen i det handelsvægtede index for den australske dollar og stammer fra den netop udsendte marts 2021 Bulletin fra Reserve Bank of Australia, der kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 18/03/2021

Den amerikanske centralbank signalerer ro omkring den korte rente frem til udgangen af 2023 – også selv om inflationen midlertidigt skulle stige. Den korte amerikanske rente forbliver dermed mellem 0% og 0.25% (den hvide kurve), selv om inflationen senest har vist en vis stigning og ramt 1,7% p.a. (den gule kurve). Centralbanken vil fortsætte opkøbet af minimum 80 mia. $ månedligt af statsobligationer og minimum 40 mia. $ månedligt af realkredit betonede obligationer.
Centralbankchef, Jerome Powell, holdt pressekonference efter rentemødet, som kan ses via videolinket herunder:
Den amerikanske centralbank udsendte også sine forventninger til de vigtigste økonomiske nøgletal og renten, som kan downloades herunder sammen med pressemeddelelsen fra mødet ved at klikke på billederne:
Den amerikanske centralbank signalerer ro omkring den korte rente frem... Læs merePosted af John Yde, 16/03/2021
Den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, har udsendt referat af det pengepolitiske møde, der blev afholdt 2. marts, og som endte med uændrede renter.
Referatet kan læses via linket herunder:
Reserve Bank of Australia referat
Den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, har udsendt referat... Læs merePosted af John Yde, 11/03/2021

Bank of Canada fastholdt som ventet renten på 0,25% efter rentemødet i går (den hvide kurve). Inflationen er ellers på vej opad, men den er kun steget til 1% iflg. tallene fra januar. Bank of Canada siger i pressemeddelelsen, at man vil fastholde det lave renteniveau og fortsætte opkøbene på minimum 4 mia. CAD om ugen, indtil inflationsmålet er nået, og inflationen er stabiliseret på et højere niveau.
Pressemeddelelsen kan læses via dette link:
Bank of Canada pressemeddelelse
Bank of Canada fastholdt som ventet renten på 0,25% efter... Læs merePosted af John Yde, 05/03/2021

Grafikken herover viser klart, hvordan den amerikanske rentekurve er blevet stejlere og har fjernet sig fra den tyske. Når vi er ude på 10 års løbetid og højere, så er den amerikanske rente nu fra 1,3% til 2,2% højere.
Grafikken herover viser klart, hvordan den amerikanske rentekurve er blevet... Læs merePosted af John Yde, 05/03/2021