Finansnyt
Posted af John Yde, 11/10/2021
Den europæiske centralbank (ECB) har udsendt referat af det pengepolitiske møde, der blev afholdt 8.-9. september. Referatet kan læses via linket herunder:
Den europæiske centralbank (ECB) har udsendt referat af det pengepolitiske... Læs merePosted af John Yde, 01/10/2021

Danmarks Nationalbank nedsatte renten med 0,1% med virkning fra i dag. Repo renten er derfor nu -0,45% (den hvide kurve). Nedsættelsen sker på baggrund af Nationalbankens fortsatte opkøb af valuta for at forhindre yderligere styrkelse af kronen.
Danmarks Nationalbank nedsatte renten med 0,1% med virkning fra i... Læs merePosted af John Yde, 30/09/2021
Den svenske nationalbank, Sveriges Riksbank, har udsendt referatet af det seneste pengepolitiske møde, der blev afholdt 20. september 2021. Referatet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 23/09/2021

Bank of England fastholdt renten på 0,1% (den hvide kurve) efter rentemødet torsdag. Det sker på trods af, at inflationen senest er steget til 3,2% (den gule linie). Man besluttede også at fastholde opkøbsprogrammet på 875 mia. £ i statsobligationer og 20 mia. £ i virksomhedsobligationer.
Referatet fra mødet er allerede tilgængeligt og kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 23/09/2021

Norges Bank har sat renten op med 0,25% til 0,25% (den hvide kurve). Det sker bl.a. som følge af betydelige prisstigninger, idet inflationen efter den brede definition er på 3,4% p.a. (den gule kurve). Derimod er den underliggende inflation faldet til kun 1,0% (den blå linie).
Rentestigningen sker som følge af høj økonomisk aktivitet og stort fald i arbejdsløsheden. Det tilsiger, at der ikke længere er behov for en så løs pengepolitik.
Pressemeddelelsen fra rentemødet kan læses her:
I forbindelse med rentemødet udsendte Norges Bank også en ny pengepolitisk rapport nr. 3/2021, som kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 23/09/2021

Den schweiziske centralbank (Swiss National Bank) undlod at ændre på renten efter dagens rentemøde. Det betyder, at den fortsat hedder -0,75% (den hvide kurve). Det sker selv om inflationen er på vej opad. Den er dog indtil videre kun steget til 0,9% (den hvide kurve).
Pressemeddelelsen fra rentemødet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 23/09/2021
Den europæiske centralbank (ECB) har udsendt deres Economic Bulletin nr. 6/2021. Den 154 sider store publikation kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 23/09/2021

Den amerikanske centralbank fastholdt renten omkring 0%-0.25% (den hvide kurve), selv om inflationen er steget til 5,25% iflg. den brede definition (den hvide kurve).
Centralbankchef, Jerome Powell, sagde dog på pressekonferencen efterfølgende, at man snart kan begynde at nedtrappe opkøbet – måske allerede i forbindelse med næste møde (det er 3. november), og at det kan blive afsluttet i midten af 2022. Man forventer, at der bliver behov for tre rentestigninger i løbet af 2023.
Powells pressemøde kan ses via videolinket herunder. Bemærk, at pressekonferencen først starter næsten 1 time inde i live-streamen:
I forbindelse med det pengepolitiske møde udsendte centralbanken nye forventninger til renteudviklingen over de næste år. Det fremgår af skemaet herunder:

Hele materialet sammen med pressemeddelelsen fra centralbanken kan downloades ved at klikke på billederne herunder:


Posted af John Yde, 22/09/2021

Bank of Japan fastholdt renten på -0,1% efter rentemødet til morgen (den hvide kurve). Den japanske forbrugerpris inflation viser da også fortsat et negativt niveau på -0,3% (den gule kurve). Banken besluttede også at styre den 10 årige japanske statsobligation omkring nulpunktet, og at man skulle fortsætte med opkøbsprogrammet.
Yderligere informationer fra pressemeddelelsen fra Bank of Japan, der kan downloades ved at klikke på billedet herunder:






