Finansnyt
Posted af John Yde, 15/07/2021
Den amerikanske centralbank, US Federal Reserve, har udsendt deres ikoniske “Beige Book”, der danner oplæg til næste pengepolitisk møde den 28. juli. Rapporten, der beskriver status i hver af centralbankens distrikter, er denne gang udfærdiget af Boston afdelingen. “Beige Book” kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 15/07/2021

Bank of Canada fastholdt renten på 0,25% efter rentemødet i går (den hvide kurve), selv om inflationen på det seneste er steget markant og senest er nået til 3,6% p.a. (den gule linie). Man justerede på opkøbsprogrammet, der nu gælder for 2 mia. CAD om måneden.
I forbindelse med rentemødet udsendte man en ny pengepolitisk rapport. Essensen af denne rapport er forklaret i videoen herunder:
Hele den pengepolitiske rapport kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Pressemeddelelsen efter det pengepolitiske møde kan læses via linket herunder:
Bank of Canada pressemeddelelse
Bank of Canada fastholdt renten på 0,25% efter rentemødet i... Læs merePosted af John Yde, 13/07/2021
Chefen for den europæiske centralbank, ECB, Christine Lagarde sagde i går i et interview med Bloomberg, at investorerne bør være forberedte på et muligt skift i politikken i forbindelse med det pengepolitiske møde, der bliver afholdt 22. juli. Hun forudser, at et nyt program kan blive nødvendigt efter marts 2022, når det aktuelle opkøbsprogram afsluttes. I et interview med Financial Times sagde Christine Lagarde, at der vil være forskelle på, hvordan man skal fortsætte pengepolitikken, og at det kun er godt med forskellige opfattelser. Det indikerer derfor, at der sandsynligvis er en vis uenighed om den fremtidige politik.
Flere oplysninger i dette link:
Chefen for den europæiske centralbank, ECB, Christine Lagarde sagde i... Læs merePosted af John Yde, 12/07/2021
Den svenske centralbank, Sveriges Riksbank, har udsendt referat af det pengepolitiske møde, der blev afholdt 30. juni. Referatet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 08/07/2021
ECB (den europæiske centralbank) har netop udgivet en gennemgang af sin pengepolitik, en gennemgang der blev startet i januar 2020. Revisionen af de pengepolitiske mål er den første siden 2003. Den bekræfter, at man bruger den nuværende definition af inflationen, men dog med den vigtige tilføjelse, at man vil i højere grad vil inkludere boligomkostningerne i beregningen. Det er dog et projekt, som vil tage flere år at indarbejde, men det er en faktor, der potentielt kan hæve inflationsniveauet. Desuden vil man i højere grad i fremtiden inkludere miljøomkostninger og grøn omstilling i pengepolitikken.
Erklæringen i forbindelse med den pengepolitiske gennemgang kan læses via dette link:
ECB pengepolitisk strategivurdering
Man holder pressemøde kl. 14.30 i forbindelse med vurderingen, som kan følges i videolinket herunder:
Posted af John Yde, 08/07/2021
Den amerikanske centralbank har udsendt referatet af det pengepolitiske møde, der blev afholdt 15.-16. juni. Referatet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 07/07/2021

Den 30 årige amerikanske rente er faldet til et meget vigtigt teknisk niveau, som hedder 1.9275%-1.9550% (den røde cirkel). Det er nemlig her, at rentefaldet stoppede i juni, hvilket også netop var niveauet, som rentestigningen toppede i marts 2020 (den stiplede røde linie). Teknisk set gælder det, at tidligere modstand (på vejen opad) bliver til ny støtte (på vejen nedad). Bryder renten derunder, så bryder den også den lange trend i form af 200 dages gl. gns. (den gule linie), og det vil indikere, at rentestigningen siden marts 2020 er ovre.
Den 30 årige amerikanske rente er faldet til et meget... Læs merePosted af John Yde, 06/07/2021

Reserve Bank of Australia fastholdt renten på 0,1% (den hvide kurve), og det gælder også som mål for den 3 årige statsobligationsrente. Den australske inflation har ellers vist stigning til 1,1%, men vi mangler at få inflationen for 2. kvartal, som først bliver offentliggjort i slutningen af juli. Man vil først hæve renten, når inflationen er stabiliseret mellem 2% og 3%, og det er bankens vurdering, at det først vil ske i 2024.
Meddelelsen i forbindelse med rentebeslutningen kan læses via linket herunder:
Pressemeddelelse fra centralbankchef, Philip Lowe
Reserve Bank of Australia fastholdt renten på 0,1% (den hvide... Læs merePosted af John Yde, 01/07/2021

Den svenske styrerente blev fastholdt på nul procent efter dagens møde i Sveriges Riksbank (den hvide kurve). Det sker selv om inflationen nu er omkring målet på 2%. Den brede definition faldt til 1,8% inflation (den gule kurve), mens den underliggende inflationsrate er opgjort til 2,1% (den blå linie). Riksbanken vil dog fastholde renten for at hjælpe økonomien og sikre, at inflationen stabiliserer sig omkring 2%. Man vil også gennem året fastholde opkøbsprogrammet på 700 mia. SEK.
Pressemeddelelsen fra rentemødet kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

I forbindelse med rentemødet udgav Sveriges Riksbank også en ny pengepolitisk rapport for juli 2021, som kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 29/06/2021
Den tyske chef for Bundesbank og medlem af ECB rådet, Jens Weidmann, advarede i går mod at tro, at inflationsfaren er død. Han talte til lyd for, at ECBs ekstraordinære programmer må stoppe, når faren for økonomien er drevet over, og han mente ikke, at 2022 ville blive betegnet som et kriseår. Artiklen fra Bloomberg nævner også taler fra andre medlemmer af ECB rådet, og det viser et mere broget billede af holdningen hos ECB.
Flere oplysninger i dette link:
Den tyske chef for Bundesbank og medlem af ECB rådet,... Læs mere





