Finansnyt
Posted af John Yde, 22/03/2016
Salget af eksisterende boliger i USA er faldet 7.1% fra januar til februar mod ventet fald på 3%. Det er det største fald i juli 2010, når der ses bort fra november 2015, hvor der blev lavet ændringer til papirarbejdet i forbindelse med et salg. De resulterede i, at lukningen af handlerne blev udskudt. En del af forklaringen på det store fald i februar 2016 kan være, at boligpriserne og huslejer stiger hurtigere end lønninger, og der samtidigt er en vis bekymring om økonomien tilstand.
Salget af eksisterende boliger i USA er faldet 7.1% fra... Læs merePosted af John Yde, 22/03/2016
Chicago Fed.’s aktivitetsindex viser et fald til -0.29 mod ventet +0.25 i februar. Den røde graf viser et 12 måneders glidende gennemsnit på Chicago Fed. indexet, hvilket giver en udglattet bevægelse. Det ser ud til, at den røde graf har været forud for de større vendinger i S&P500 indexet i 2000, 2002, 2007 og 2009. Den røde graf har været under svækkelse siden starten af 2015. Er det også en advarsel for aktiemarkedet denne gang?
Chicago Fed.'s aktivitetsindex viser et fald til -0.29 mod ventet... Læs merePosted af John Yde, 22/03/2016
Solenergi har vist stor vækst de seneste 5-6 år i USA. Den stærkeste vækst er stadig blandt solceller på beboelsesejendomme, når der tælles antal installationer. Der bliver imidlertid installeret mere kapacitet hos forsyningsvirksomheder, der laver store solcelleparker. I 2015 er der samlet installeret 7.26 gigawatt i USA – se grafikken ovenfor. Det estimeres, at der bliver installeret 9.5 gigawatt i 2016. Grafikken nedenfor viser, hvordan omkostningerne (cent pr. kilowatt) udvikler sig. Den er faldet fra 21.4 cent/kwh i 2010 til 11.2 cent/kwh i 2013, og målet er, at det i 2020 koster 6 cent/kwh.
Solenergi har vist stor vækst de seneste 5-6 år i... Læs merePosted af John Yde, 21/03/2016
Er det virksomhedernes opkøb af egne aktier, der holder kurserne oppe? De amerikanske virksomheder vil i følge estimater opkøbe egne aktier for $165 milliarder, hvilket er det højeste siden 2007. Private har derimod solgt for $40 milliarder siden januar, hvilket er blandt de største kvartalsvise ‘udsalg’ nogensinde. Virksomhederne stopper normalt deres opkøb af egne aktier en måned forud for regnskabssæsonen – den såkaldte ‘Black-out’ periode. Grafikken ovenfor viser situationen i 2015, hvor virksomhederne stoppede opkøbene i midten af marts. De blå søjler viser uge for uge procentdelen af offentliggjorte regnskaber blandt de 500 S&P500 selskaber. Det var først i starten af maj 2015, hvor de fleste regnskaber var aflagt, at 93% af S&P500 selskaberne genoptog opkøbet af egne aktier. I grafikken nedenfor viser de grå områder ‘Black Out’ perioderne, og den blå graf viser reaktionen i S&P500 indexet. Kan S&P500 indexet vise samme reaktionsmønster i 2016?
Er det virksomhedernes opkøb af egne aktier, der holder kurserne... Læs merePosted af John Yde, 18/03/2016
Grafen herover forklarer lidt om, at nok er den amerikanske arbejdsløshed stærkt faldende, men en af hovedårsagerne er, at deltagelsesgraden kun langsomt er stigende. Det havde været mere imponerende, hvis også deltagelsen steg på samme måde.
Den blå linie viser den officielle arbejdsløshedsprocent på 4,9%. Denne linie er vendt på hovedet for at sammenligne med deltagelsesgraden, der kun er steget fra 58,2 til 59,8% (den hvide kurve).
Tilbage ved 2000 var deltagelsesgraden 64,7 og før finanskrisen var den 63,4. Da demografien ikke for alvor er skæv i USA, der ikke på samme måde synes at lide under færre og færre i den arbejdsduelige alder (som i Japan og flere vesteuropæiske lande), så må det være et udtryk for, at flere har opgivet at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Grafen herover forklarer lidt om, at nok er den amerikanske... Læs merePosted af John Yde, 17/03/2016
Efter 2 negative måneder for de amerikanske ledende indikatorer, så steg de igen i februar til +0,1 (den hvide kurve). Der er altså endnu ikke tale om de nødvendige 3 måneder for at indikere større økonomisk nedtur.
Udviklingen i den egentlige indikator er vist som den gule kurve.
Efter 2 negative måneder for de amerikanske ledende indikatorer, så... Læs merePosted af John Yde, 17/03/2016
Der var tale om en stigning i Philadelphia Feds. aktivitetsindex fra -2.8 i februar til +12,4 i marts (den hvide kurve). Det var en betydelig større stigning end ventet, men det følger dog i kølvandet i forhold til det nyligt offentliggjorte Empire State index, der også steg til positivt område i marts (den gule linie).
Der var tale om en stigning i Philadelphia Feds. aktivitetsindex... Læs merePosted af John Yde, 17/03/2016

You will find more statistics at Statista
Grafen herover viser, at mens alle indkomstgrupper i USA havde fremgang i perioden fra 1947-1979 (de mørkegrønne søjler), så er situationen anderledes i den efterfølgende periode. I perioden fra 1979 til 2007 (de lysegrønne søjler) var der nul fremgang for laveste gruppe, mens søjlerne stiger løbende til top 5%. I perioden fra 2007 til 2013 (de orange søjler) er der tilbagegang indtil med aftagende styrke, indtil vi igen når top 5% til højre.
You will find more statistics at Statista Grafen herover viser,... Læs merePosted af John Yde, 17/03/2016
Ifølge FNs index er Danmark igen verdens lykkeligste folk. Grafen herover viser top 30 lande iflg. dette index, der netop er blevet opdateret.
Efter Danmark finder vi Schweiz, Island, Norge og Finland.
Den seneste opdatering kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Ifølge FNs index er Danmark igen verdens lykkeligste folk. Grafen... Læs merePosted af John Yde, 17/03/2016
Grafen herover viser de officielle recessionsperioder i USA siden 1950’erne (de grå områder). Kurven viser den årlige udvikling i den amerikanske industriproduktion med den gule linie som et 12 måneders gennemsnit.
Den gule linie er rykket 6 måneder tilbage, så den er centreret i forhold til den kurve, som den er udregnet på. Den virker således som en udglattet kurve i forhold til den årlige udvikling i industriproduktionen.
Læg mærke til, at når den gule linie går under nulpunktet, så sker det altid i forbindelse med eller ved indledningen til en recessionsperiode. Den aktuelle tendens er klart nedadrettet og allerede tæt på nul (0,50).
Grafen herover viser de officielle recessionsperioder i USA siden 1950'erne... Læs mere

















