Finansnyt
Posted af John Yde, 27/06/2014
Flere kilder beretter om, at både Iran og Saudi Arabien er i færd med at optrappe deres involvering i krisen i Irak, hvilket naturligvis vil komplicere tingene yderligere. Problemet er nemlig, at de to lande støtter hver sin part i konflikten. Saudi Arabien støtter Sunnierne, der i et vist omfang har allieret sig med ISIS, mens Iran støtter den Shiitiske regering i Bagdad. Dermed er USA også kommet i en klemme, da man jo støtter den part, der hjælpes af USAs fjende, Iran, mens oprørerne støttes af USAs allierede, Saudi Arabien. Det har aldrig været nemt at finde en løsning i Mellemøsten, og dette synes altså ikke at være nogen undtagelse.
Flere kilder beretter om, at både Iran og Saudi Arabien... Læs merePosted af John Yde, 27/06/2014
Gårsdagens tal viste, at den amerikanske opsparingskvote steg til 4,8% i maj. Det er vist i den grønne kurve i grafen herover. Bemærk, at denne kurve er vendt på hovedet, så fald i grafen indikerer stigning i opsparingskvoten. Det er for at sammenligne udviklingen med aktiemarkedet (den røde linie), der viser S&P 500 indexet. Læg mærke til, at en optrenden i aktiemarkedet er sket i en længere periode med fald i den amerikanske opsparingskvote. Stigninger i opsparingen risikerer således at underminere aktiemarkedet.
Gårsdagens tal viste, at den amerikanske opsparingskvote steg til 4,8%... Læs merePosted af John Yde, 26/06/2014
Grafen herover fra Brookings viser antallet af dekreter (executive orders), som de siddende præsident har udskrevet per dag i embedet. Der er tale om en faldende tendens, idet Barack Obama på nuværende tidspunkt har udskrevet færre end George Bush gjorde det.
Grafen herover fra Brookings viser antallet af dekreter (executive orders),... Læs merePosted af John Yde, 26/06/2014
Den amerikanske BNP vækst var langt dårligere i 1. kvartal end forventet. Væksten blev ved gårsdagens revision sat til -2,9% (de gule søjler), og det skal ses i sammenligning med -1% ved den tidligere revision og +0,1% i forbindelse med første estimat. Det viser i hvert fald tydeligt, at man skal tage de første estimater med et gran salt, og at den hårde vinter har sat sit tydelige præg på tallet. Det fik også den årlige vækstrate til at dykke fra 2% p.a. til 1,5% i forbindelse med revisionen (den hvide kurve).
Den amerikanske BNP vækst var langt dårligere i 1. kvartal... Læs merePosted af John Yde, 25/06/2014
USA er et ud af 8 kendte lande, der ikke betaler barselsorlov. Verdenskortet viser både de 8 lande samt med blå farvekode hvilken politik, der gælder i de andre lande.
USA er et ud af 8 kendte lande, der ikke... Læs merePosted af John Yde, 25/06/2014
Dow Jones Industrial Average rammer lidt over den toplinie, der kan trækkes fra 2000 og 2008 toppene (den røde stiplede linie). Er der tale om en “fælde” – altså en snarlig top – eller er der tale om et nyt udbrud opad? Optrenden er foreløbig i kraft, så længe en støttelinie på p.t. 16215 respekteres, men der er sandsynligvis ikke plads til megen tøven, hvis optrenden skal holde.
Dow Jones Industrial Average rammer lidt over den toplinie, der... Læs merePosted af John Yde, 25/06/2014
The Economist viser denne tabel, der lister landene med de bedste eller værste “manerer” baseret på et gennemsnit og efter bestemte kriterier. I det samlede billede ligger Danmark på en hæderlig 9. plads med Island i førertrøjen efterfulgt af Finland. I bunden er Libyen. Tabellen bygger på The Good Country Index, som kan findes i linket herunder:
The Good Country Index website
The Economist viser denne tabel, der lister landene med de... Læs merePosted af John Yde, 25/06/2014

Tabellen herover viser, at de viste 10 lande lander 70% af al fiskeri på åben hav (gennemsnit for perioden 2000-2010). Tabellen stammer fra en ny rapport fra Global Ocean Commission, som kan downloades ved at klikke på billedet herunder:
Tabellen herover viser, at de viste 10 lande lander 70%... Læs merePosted af John Yde, 25/06/2014
Financial Times skriver, at den kinesiske regering arbejder med planer for en asiatisk/mellemøstlig rival til Verdensbanken, som Kina anser for at være for domineret af amerikanske interesser. Indtil videre har 22 lande vist interesse for forslaget. Disse omfatter bl.a. velstående mellemøstlige lande. Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):
Financial Times skriver, at den kinesiske regering arbejder med planer... Læs mere












