Finansnyt
Posted af John Yde, 11/03/2013
Grafen herover viser GBP/USD udviklingen siden 1912. Kursen er altså faldet fra, at et pund kostede over 5 dollars til i slutningen af 1980’erne at koste lige over 1 dollar. Bloomberg skriver i en artikel om, at USA efter 2. verdenskrig var indstillet på at hjælpe Storbritannien med et lån på 3,75 mia. $ for at bringe den ruinerede økonomi på fode igen. Men betingelsen var, at pundet blev gjort konverterbar med dollaren i forholdet 1 til 4.03 per 15. juli 1947. I 1949 blev pundet med et slag devalueret fra 4.03 til 2.80 og igen i 1967 med 14% til 2.40. Flere oplysninger i dette link:
Grafen herover viser GBP/USD udviklingen siden 1912. Kursen er altså... Læs merePosted af John Yde, 11/03/2013
Grafen herover viser den tætte korrelation, der har været mellem aktiemarkedet (hvid kurve = S&P 500 indexet) og kobberprisen (gul linie) op til midten af 2012. Men siden da har aktiemarkedet stukket af, mens råvarerne har vist en faldende tendens. Det er endnu et indicium på, at den aktuelle stigning i aktiemarkedet er likviditetsdrevet og ikke er fundamentalt baseret.
Grafen herover viser den tætte korrelation, der har været mellem... Læs merePosted af John Yde, 08/03/2013
Den blå kurve herover viser iflg. Morgan Stanley et billede af aktiemarkedets prisfastsættelse. Der er tale om antallet af aktier, som er dyre i forhold til deres historiske P/E værdi, og det er gældende, at markedet tidligere har været ved en top, når denne andel er ved 45%, som den altså er i øjeblikket. Vi har for sammenligningens skyld placeret S&P 500 indexet over denne graf som den røde linie.
Den blå kurve herover viser iflg. Morgan Stanley et billede... Læs merePosted af John Yde, 08/03/2013
Source: Accounting-Degree.org
Posted af John Yde, 08/03/2013
Merrill Lynch har kalkuleret den aktuelle optur siden 2009 som værende den 6. største siden 1929 i procent, som tabellen herover viser.
Merrill Lynch har kalkuleret den aktuelle optur siden 2009 som... Læs merePosted af John Yde, 08/03/2013
I anledning af kvindernes dag har The Economist lavet denne graf, der ud fra 5 indikatorer beregner hvilket land, der er bedst at arbejde i på en skala fra 0 til 100. Og som The Economist skriver, at hvis New Zealand synes lidt langt væk, så bør kvinderne se sig om efter et job i et af de nordiske lande. Derimod bør de holde sig langt væk fra Japan og Sydkorea.
I anledning af kvindernes dag har The Economist lavet denne... Læs merePosted af John Yde, 08/03/2013
Lille film illustrerer visuelt på 6 minutter de økonomiske uligheder i USA.
Lille film illustrerer visuelt på 6 minutter de økonomiske uligheder... Læs merePosted af John Yde, 08/03/2013
Financial Times skriver i en interessant artikel, at der i det nye kinesiske parlament er hele 83 dollar milliardærer, mens der i den amerikanske kongres ikke er en eneste. Den rigeste i den amerikanske kongres har “kun” noget, der ligner en ½ mia. $. Det kan ikke undgå at få nogen til at tænke på, hvor megen fokus, der er i Kina for at bekæmpe korruption og uligheden i samfundet. Flere oplysninger i dette link:
Financial Times skriver i en interessant artikel, at der i... Læs merePosted af John Yde, 07/03/2013
Her er billedet af den totale ydmygelse. En annonce fra Standard Statistics i New York fra 14. september 1929, hvor selskabet henviser til The Mississippi Company, som havde monopol på handel med de franske besiddelser i Nordamerika og Vestindien. Som artiklen skriver, så var der tale om et kollektivt selvmord, hvor alle ville investere i selskabet, der kort efter krakkede. Men Standard Statistics skriver også, at man i 1929 ikke længere skulle gætte på fremtiden, som man skulle i 1719. Nu kunne man handle på VIDEN. Derfor var investeringer i aktiemarkedet sikre. Det var ca. 1 måned, før Wall Street kollapsede. But this time it is different!
Her er billedet af den totale ydmygelse. En annonce fra... Læs merePosted af John Yde, 07/03/2013
Det er efterhånden vanskeligt at forholde sig til de beløb, som der bliver jungleret med. Alene de kvantitative opkøb i bl.a. USA har nået størrelser, der gør selv de amerikanske handelsunderskud til klejne størrelser. I “de gode gamle dage” var størrelsen på de amerikanske handelsunderskud astronomiske, men de blegner nu. Den amerikanske centralbanks opkøbsprogram betyder, at man hver time døgnet rundt trykker 118.000.000 nye dollars eller det, der svarer til næsten 675.000.000 danske kroner – og det var altså HVER TIME!
Det er efterhånden vanskeligt at forholde sig til de beløb,... Læs mere