Finansnyt
Posted af John Yde, 29/03/2016
Qatar har inviteret OPEC medlemmer og større olieproducenter til et møde den 17. april med henblik på en aftale om at fastlåse januars produktionsniveau. Mødet skulle være holdt i starten af marts, men blev udsat til 20. marts og yderligere udsat til 17. april. Foreløbigt har 15 lande i og uden for OPEC tilmeldt sig, og disse lande står for 73% af verdens olieproduktion. I grafikken ovenfor under ‘status’ fremgår det, at OPEC landene Iran og Libyen ikke har tilmeldt sig. Iran og Libyen er kommet ud af konflikter og sanktioner, der betyder, at de er i gang med at øge olieproduktionen. De vil ikke være interesseret i begrænsninger. Det giver udfordringer for OPEC, der ikke kan gennemføre en aftale uden alle OPEC medlemmers accept.
Qatar har inviteret OPEC medlemmer og større olieproducenter til et... Læs merePosted af John Yde, 29/03/2016
I forrige uge var der 5 selskaber, der meldte sig selv konkurs. Deraf 4 amerikanske selskaber. Det bringer det samlede antal konkursbegæringer op på 31 efter 3 måneder af 2016, hvilket er det højeste niveau siden 2009. Kreditvurderingsbureauet Standard & Poors (S&P) forventer, at det kun er begyndelsen. I følge S&P kommer den reelle bølge af konkursbegæringer i energisektoren først i løbet af nogle uger, hvor energiselskaberne skal mødes med deres banker for at vurdere, hvor meget gæld de kan vedligeholde. Denne gennemgang sker normalt 2 gange om året (i foråret og efteråret), fordi de store udsving i olie- og gaspriser giver store udsving i virksomhedernes aktivmasse. De kan lukke adgangen til likviditet for mange selskaber, som kan blive tvunget til at melde sig konkurs.
I forrige uge var der 5 selskaber, der meldte sig... Læs merePosted af John Yde, 29/03/2016
Barack Obama var på officielt besøg i Cuba den 21. marts, som den første amerikanske præsident siden 1928. Det er en symbolsk kulmination på en proces om at tilnærme sig hinanden og lette på handels- og rejsesanktioner. Det vil være et positivt skridt for den cubanske økonomi, hvor de største indtægtskilder på nuværende tidspunkt er exil-cubanere, der sender penge hjem til familien og turisme. Lettelsen af rejsesanktionerne har allerede fået flere amerikanere til at rejse til Cuba, som grafikken viser nedenfor. Især i 2015 har det taget et stort spring opad.
Barack Obama var på officielt besøg i Cuba den 21.... Læs merePosted af John Yde, 29/03/2016
Det amerikanske BNP i 4. kvartal 2015 er revideret op fra 1.2% til 1.4% i det tredje estimat. Det er privatforbruget og boliginvesteringer, der trækker i positiv retning, mens eksport, offentlig forbrug og private investeringer udover boliginvesteringer trækker nedad.
Det amerikanske BNP i 4. kvartal 2015 er revideret op... Læs merePosted af John Yde, 29/03/2016
09.30 Sverige handelsbalance for februar.
09.30 Sverige udlån til private for februar.
09.30 Sverige detailsalg for februar.
10.00 Eurozonen pengemængde for februar.
11.15 US Fed.’s Williams taler i Singapore.
14.30 Canada producentpriser for februar.
15.00 US S&P Case-Shiller husprisindex for januar.
16.00 US forbrugertillid for marts.
01.50 Japan industriproduktion for februar (foreløbig).
03.45 Kina Westpac-MNI forbrugertillid for marts.
06.00 Japan produktion af køretøjer for februar.
08.00 Schweiz UBS forbrugsindikator for februar.
Posted af John Yde, 23/03/2016
Markit PMI for produktionssektoren i USA (grøn graf) stiger fra 51.3 til 51.4 mod forventet 51.9. Dermed holder PMI sig tæt på lavpunktet i opgørelsens historik siden 2013. Det står i kontrast til det spring, som Richmond Fed. aktivitetsindexet viser fra -4 til +22 (blå graf). Det stemmer bedre overens med Chicago Fed. aktivitetsindexet, der holder sig omkring et nulpunkt (-0.29).
Markit PMI for produktionssektoren i USA (grøn graf) stiger fra... Læs merePosted af John Yde, 23/03/2016
Richmond Fed.’s aktivitetsindex for produktionssektoren viser en stigning fra -4 i februar til +22 i marts mod ventet 0.0. Det er det tredje højeste niveau i de seneste 23 år. En af de store drivkræfter er underkomponenten ‘nye ordrer’, som vist nederst i grafikken. Nye ordrer springer op på 24, hvilket er det højeste niveau siden 2010.
Richmond Fed.'s aktivitetsindex for produktionssektoren viser en stigning fra -4... Læs merePosted af John Yde, 23/03/2016
Den markante nedtur i råvarepriserne siden midten af 2014 gør ondt på indtjeningen i mineselskaber. Grafikken ovenfor viser indtjeningen i amerikanske mineselskaber (inklusiv selskaber, der borer efter olie) med aktiver for over $50 millioner. I 2015 indkasserede mineselskaberne et samlet underskud på over $200 milliarder efter skat. Det fjerner mineindustriens indtjening siden 2007. Produktionssektorens omsætning viser også et årligt fald, som vist nedenfor. Indtjeningen er dog stadig i et stort plus. Produktionssektorens indtjening er faldet fra $609 milliarder i 2014 til $510 milliarder i 2015.

Posted af John Yde, 23/03/2016
Et studie fra Harvard Universitetet viser, at mandlige illegale indvandrere i USA har en højere beskæftigelsesprocent end mænd, der er født i USA. Det modsatte gør sig gældende for kvinder. Illegale indvandrere er villige til at tage jobs som indfødte amerikanere ikke er villige til at tage til den givne løn. Der vurderes at være 11.3 millioner illegale indvandrere, hvoraf 8.1 millioner er i arbejde eller er jobsøgende, hvilket svarer til 5% af den amerikanske arbejdsstyrke. De illegale indvandrere er et hed emne i den amerikanske valgkamp, hvor Donald Trump stempler mange indvandrere som kriminelle.
Et studie fra Harvard Universitetet viser, at mandlige illegale indvandrere... Læs merePosted af John Yde, 23/03/2016
Se en kort beskrivelse af Apples udfordringer med den fremtidige vækst.
Se en kort beskrivelse af Apples udfordringer med den fremtidige... Læs mere














