Finansnyt
Posted af John Yde, 17/11/2015
Amazon, Google, Microsoft, Facebook og General Electric udgør 9% af markedsværdien i S&P500 indexet og står for mere end 100% af det positive afkast i 2015. Uden disse 5 aktier ville S&P500 indexet ligge i -2.2% år-til dato. Det er også tydeligt i Goldman Sachs ‘Breath index’ (GSBI), der er en opgørelse af, hvor mange aktier, der trækker opsvinget. GSBI ligger omkring 1, hvilket svarer til de laveste niveauer i de seneste 30 års opgørelse. GSBI har ligget under 5 (stiplet linie) to måneder i træk i 11 tilfælde siden 1985. Det ser ud til at kunne ske igen november 2015. I 2007 lå GSBI under 5 i to måneder, mens det under IT boblen var 14 måneder. Det er et svaghedstegn, når det kun er et fåtal af aktierne, der trækker opsvinget.
Amazon, Google, Microsoft, Facebook og General Electric udgør 9% af... Læs merePosted af John Yde, 17/11/2015
De fleste europæiske lande kæmper med budgetunderskud og en høj statsgæld, der stiller krav til nedskæringer og besparelser. Samtidigt er der tale om en høj arbejdsløshed, der er særlig udtalt i Eurozonens periferi lande, så som Grækenland, Spanien, Portugal og Italien. Lav vækst, nedskæringer og høj arbejdsløshed er kilde til social uro. Grafikken ovenfor viser en opgørelse af antallet af social uro hvert år siden 1919. Det er tydeligt, at den sociale uro stiger i forbindelse med recessioner i økonomien, som i starten af 80’erne, starten af 90’erne, i 2001 og i forbindelse med finanskrisen. Grafikken nedenfor viser frekvensen af social uro opdelt på kaos, demonstrationer, uroligheder, snigmord, generalstrejker under forskellige finanspolitiske regimer lige fra et øget offentligt forbrug (blå) og i modsatte ende en nedskæring af det offentlige forbrug på over 5%. Det er tydeligt, at uroen er størst, når nedskæringerne er størst. Samtidigt giver det grobund for en radikale politiske partier. Nederst ses, hvordan partier som ‘Golden Dawn’ i Grækenland, Podemos i Spanien og Front National i Frankrig har vundet frem fra januar 2014 til september 2015.
De fleste europæiske lande kæmper med budgetunderskud og en høj... Læs merePosted af John Yde, 17/11/2015
Angrebet på World Trade Center har startet en krig imod terrorisme, der også har ramt Europa. Grafikken fra Economist.com viser de terrorangreb, der har dræbt 2 eller flere i Europa siden 2001. Hver firkant udgør et dødsfald. Den overvejende del af dødsfaldene er terrorangreb relateret til yderliggående islamister (grønne firkanter).
Angrebet på World Trade Center har startet en krig imod... Læs merePosted af John Yde, 17/11/2015
08.00 Eurozonen nyregistrerede biler i oktober.
09.30 ECB’s Sabine Lautenschläger taler i Frankfurt.
10.00 Norge BNP for 3. kvartal.
10.30 UK forbrugerpriser for oktober.
10.30 UK detailprisindex for oktober.
10.30 UK producentpriser for oktober.
10.30 UK ONS husprisindex for september.
11.00 Tyskland ZEW investortillid for november.
11.00 Norges Bank’s Oyestein Olsen taler i Bergen.
13.00 Riksbankens Skingsley taler i Stockholm.
14.30 US forbrugerpriser for oktober.
14.30 US gennemsnitlige lønninger for oktober.
15.15 US industriproduktion for oktober.
15.15 US kapacitetsudnyttelse for oktober.
16.00 US NAHB boligmarkedindex for november.
19.15 US Fed.’s Jerome Powell i New York.
19.30 US Fed.’s Tarullo og Bernanke taler i Washington.
00.00 Australien Conf. Board leading indicators sept.
00.30 Australien Westpac leading index for okt.
01.30 Australien lønindex for 3. kvartal.
02.30 Kina ejendomspriser for oktober.
Posted af John Yde, 16/11/2015
Det amerikanske detailsalg for oktober er svagere end ventet. Den årlige vækst i detailsalget ligger på 1.7%, hvilket ligger på niveau med væksten i 2008 under den seneste recession (se grafen ovenfor). Detailsalget uden bilsalg viser en årlig vækst på 0.5%. De seneste 2 gange, hvor detailsalget uden bilsalg har ligget på 0.5%, har den amerikanske økonomi allerede været i recession.
Det amerikanske detailsalg for oktober er svagere end ventet. Den... Læs merePosted af John Yde, 16/11/2015
Efter finanskrisen er der kommet øget fokus på ulighederne i det amerikanske samfund. Det er dog en tendens, der ser ud til at have været i gang over de seneste 25 år i følge den ovenstående grafik. Den orange graf viser de 90% af den amerikanske befolkning med de laveste formuer. Deres samlede formue udgør 23% af den samlede formue i USA og er faldet fra 36% i slutningen af 80’erne. Til sammenligning har 0.1% af de amerikanere med de største formuer en samlet formue, der udgør 22% af den samlede formue i USA. Den andel er vokset fra 7% i slutningen af 70’erne.
Efter finanskrisen er der kommet øget fokus på ulighederne i... Læs merePosted af John Yde, 16/11/2015
USA er et foregangs land på mange områder. Lad os ikke håbe, det også gælder medicinforbrug. Ifølge estimater er der 59% af voksne amerikanerne, der bruger mindst et medicinpræparat, mens 15% bruger mindst 5 præparater. Grafikken ovenfor viser, at USA ligger i spidsen, når det gælder medicinforbrug, hvilket er 25% højere end Japan på andenpladsen. En stor del af USA’s medicinforbrug relaterer sig til de følgesygdomme, der relaterer sig til fedme, hvor 2/3 af den voksne befolkning er enten overvægtige eller fede.
USA er et foregangs land på mange områder. Lad os... Læs merePosted af John Yde, 16/11/2015
Denne grafik fra Wall Street Journal viser, at 54% af den amerikanske import (via containere) går igennem 3 havne i Californien og New York. Den røde graf i midterste grafik viser, at importaktiviteten er faldet fra august til oktober med omkring 10%. Det er første gang i mere end 10 år, at der er et fald containeraktiviteten i september og oktober, selvom det er kendt for at være højsæson inden for shipping branchen. Det tyder på, at der ikke er den samme optimisme omkring efterspørgslen, og det har allerede givet en lageropbygning, der ligger på højde med 2008/2009, når det ses i forhold til salget.
Denne grafik fra Wall Street Journal viser, at 54% af... Læs merePosted af John Yde, 16/11/2015
09.00 DK producentpriser for oktober.
10.00 Norge handelsbalance for oktober.
11.00 Eurozonen forbrugerpriser for oktober (endelig)
11.15 ECB’s Mario Draghi taler i Madrid.
14.30 Canada salg fra produktionen i september.
14.30 US Empire State indexet for november.
14.30 Canada handelsbalance for september
15.30 Canada salg af eksisterende boliger for okt.
17.00 ECB’s Coeure taler i Paris.
00.50 Japan huslån 3. kvartal.
01.30 Australien referat fra seneste rentemøde.
08.00 Eurozonen nyregistrerede biler i oktober.
Posted af John Yde, 13/11/2015
Den øverste graf viser, hvor mange amerikanere, der ejer deres bolig. I 2005 var der 69% af amerikanerne, der ejede deres egen bolig. Det tal er faldet til under 64% i forbindelse med en bristet boligboble og finanskrisen. Dermed ligger andelen af boligejere på laveste niveau siden 1985 og slutningen af 60’erne. Det tyder på, at boligkrisen ikke har sluppet sit tag på trods af det meget lave renteniveau. I grafen nedenfor ses, hvor mange i aldergruppen fra 18 år til 34 år blandt mænd og kvinder, der bor hos deres forældre. Den andel er vokset siden år 2000 og ligger på 36.4% for kvinder, hvilket er den højeste andel siden opgørelsens start i 1940. Blandt mænd er der 42.8%, der er hjemmeboende. Pew Research Center vurderer, at der er færre unge, der bliver gift i den nuværende generation. Samtidigt er udgifterne til videregående uddannelser steget, hvilket kan tvinge de unge til at blive forsørget længere af deres forældre.
Den øverste graf viser, hvor mange amerikanere, der ejer deres... Læs mere
















