Finansnyt
Posted af John Yde, 21/05/2014
Grafen herover fra Wall Street Journal viser, at nok er der sket en bedring i det amerikanske boligmarked, men der er altså fortsat en stor mængde boliger, som har negativ kapital – altså hvor man skylder mere, end huset er værd. I f.eks. Atlanta og Las Vegas drejer det sig om ca. hver tredje bolig. I USA som helhed er der lige mellem hver 5. og 6. bolig (18,8%).
Grafen herover fra Wall Street Journal viser, at nok er... Læs merePosted af John Yde, 21/05/2014
Flere medier bringer dette videoklip, der stammer fra den officielle Tepco youtube kanal. Der er tale om en komprimeret video mellem kl. 20 og 21 japansk tid 20. maj, og lidt over 1 minut henne i videoen sker der noget, der ligner flammer, der står op fra anlægget. Om det er det – eller det er noget andet – står p.t. hen i det uvisse.
Flere medier bringer dette videoklip, der stammer fra den officielle... Læs merePosted af John Yde, 21/05/2014
Grafen herover illustrerer inflationsforventningerne i eurozonen iflg. en undersøgelse foretaget af Bloomberg. Den blå kurve viser inflationsforventningerne for i år, den grønne kurve viser for 2015 og den røde for 2016.
Grafen herover illustrerer inflationsforventningerne i eurozonen iflg. en undersøgelse foretaget... Læs merePosted af John Yde, 21/05/2014
Japan havde et nyt handelsunderskud i april (808 mia. JPY), som den hvide kurve viser. Der er tale om en markant ændring i den internationale samhandel – først i forbindelse med finanskrisen og senere som en følge af tsunamien og lukningen af de japanske atomkraftværker i kølvandet på katastrofen ved Fukushima. Også betalingsbalancen er i stærk forværring – især når man kigger på de sæsonkorrigerede tal (de orange søjler).
Japan havde et nyt handelsunderskud i april (808 mia. JPY),... Læs merePosted af John Yde, 21/05/2014
09.00 DK forbrugertillid for maj.
09.00 Schweiz pengemængde M3 for april.
09.30 Sverige beskæftigelsestal for 1. kvartal.
10.00 Eurozone betalingsbalance for marts.
10.30 Bank of England udsender referat af mødet 7.-8. maj.
10.30 UK detailsalget for april.
16.00 US New York Feds. William Dudley taler i N.Y.
16.00 Eurozone forbrugertillid for maj (foreløbigt tal).
16.30 US ugentlige olielagerstatistik.
17.00 US Feds. Janet Yellen taler i New York.
18.50 US Kansas City Feds. Esther George taler i Washington.
19.00 Bank of Englands Andrew Haldane taler i Bristol.
19.30 US Minneapolis Feds. Narayana Kocherlakota taler i Minneapolis.
20.00 US Fed. udsender referat at mødet 29.-39. april
03.35 Japan PMI indexet for maj fra JMMA.
03.45 Kina PMI indexet for maj fra HSBC.
Posted af John Yde, 20/05/2014
Det fælles politisamarbejde i Europol har offentliggjort, at man har foretaget en kæmpeaktion mod ondsindet malware. Over 2 dage er 359 huse blevet ransaget og over 80 personer arresteret. Over 1100 computere er beslaglagt. Operationen omfatter Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, UK, Finland, Østrig, Estland, Danmark, USA, Canada, Chile, Kroatien, Italien, Moldova og Schweiz. Flere oplysninger i dette link:
Det fælles politisamarbejde i Europol har offentliggjort, at man har... Læs merePosted af John Yde, 20/05/2014
Kortet herover viser indkomstfordelingen i Kina. De blå farver er delstater med personlig indkomst over gennemsnittet, mens de brune farver er delstater med en personlig indkomst under landsgennemsnittet. Det er helt tydeligt, at væksten foregår langs de østlige provinser.
Kortet herover viser indkomstfordelingen i Kina. De blå farver er... Læs merePosted af John Yde, 20/05/2014
Den amerikanske arbejdsløshed falder og flere er i beskæftigelse. Der er nu 146 mio. i arbejde (den hvide kurve), men andelen af beskæftigede i den arbejdsduelige alder er fortsat på et lavt niveau (58,9), hvilket den gule linie illustrerer. Og i forhold til den samlede befolkning, så er der nu 171 mio., der står uden for arbejdsmarkedet (den røde kurve nederst). Der er tale om en fordobling siden starten af 1950’erne.
Den amerikanske arbejdsløshed falder og flere er i beskæftigelse. Der... Læs merePosted af John Yde, 20/05/2014
Finansmarkederne i Thailand har kun reageret begrænset på nyheden om, at det thailandske militær har indført undtagelsestilstand for at komme urolighederne i landet til livs. Militæret har lovet, at der kun er tale om en midlertidig situation, og at man ikke ønsker at indføre militærstyre. Det thailandske SET index faldt lidt (den hvide kurve), mens den thailandske Baht forblev stort set uændret mod kronen (den gule linie). Yderligere oplysninger i dette link:
Finansmarkederne i Thailand har kun reageret begrænset på nyheden om,... Læs merePosted af John Yde, 20/05/2014
Reuters viser denne grafik, der viser de aktuelle rating værdier for eurozone landene samt USA, UK og Japan efter, at Irland fik sin vurdering hævet to trin af Moody’s Investor Service.
Reuters viser denne grafik, der viser de aktuelle rating værdier... Læs mere