Finansnyt
Posted af John Yde, 18/06/2014
The Guardian skriver med henvisning til AFP, at der er problemer med at få etableret en isvæg omkring det radioaktive grundvand ved Fukushima atomkraftværket. Noget lignende er aldrig forsøgt, og det er ikke lykkedes at få temperaturen til at falde tilstrækkeligt. Der er i øvrigt på Google Earth nye satellitbilleder fra værket, som med ganske stor detaljerigdom viser de ødelagte atomkraftværk og opmagasineringen af spillevand på området. Klik på billedet herover for at blive dirigeret til Google. Flere oplysninger i dette link:
The Guardian skriver med henvisning til AFP, at der er... Læs mere
Posted af John Yde, 18/06/2014
Grafen herover viser udviklingen i Maersk B aktien siden 2007. Aktiekursen nåede næsten tilbage til 2007 toppen (15120) i starten af juni, hvorefter tendensen vendte. Men hvorfor var det lige dér, at aktien vendte? En forklaring kan være, at aktien netop ramte et vigtigt geometrisk punkt i forhold til den historiske udvikling. Lad os prøve at se på udviklinge siden bunden i marts 2009. Her steg aktien til medio 2010 fra 4440 til 10980 (det store A). Fra medio 2010 til foråret 2013 svingende aktien i et indsnævrende interval (triangel). Første nedturen fra toppen i 2010 til bunden i 2011 (lille a) udgjorde netop 61.8% af den tidligere stigning (stort A), og det er et perfekt mål for en korrektion. Men trianglen blev først færdiggjort i april 2013 på 7992 niv (lille e/stort B). Da havde vi set de nødvendige 5 sving i triangel (a,b,c,d,e). Næste optur satte ind, og regner vi nu lidt på udviklingen, så finder vi ud af, at første stigning (stort A) var på 6540 kurspoint (10980-4440). Hvis næste optur skal være af samme størrelse, så skal vi altså lægge 6540 kurspoint til afslutningen på trianglen (e/B), og det giver (7992+6540) et objektiv på 14532. Toppen 10. juni var på 14560 eller 0,2% fra målet. Spørgsmålet er så, hvad der sker nu? I første omgang kan en korrektion tvinge kursen tilbage mod 12000 niv., hvor aktien også vil møde sin langsigtede trend (200 dages gl. gns.). Ved brud heraf ændres trendsituationen.
Grafen herover viser udviklingen i Maersk B aktien siden 2007.... Læs merePosted af John Yde, 18/06/2014
Grafen herover stammer fra BloombergBriefs og viser skattesatsen i eurozonen i forhold til landets BNP (2012 tal). I gennemsnit er den over 40%, men der er betydelige forskelle, som det fremgår af grafen, hvor skattesatsen er højest i Belgien og lavest i Letland. De nederste søjler viser udviklingen fra 2011 til 2012.
Grafen herover stammer fra BloombergBriefs og viser skattesatsen i eurozonen... Læs merePosted af John Yde, 18/06/2014
Japan havde i maj et handelsunderskud på 909 mia. JPY (den hvide kurve). Fra at være et overskudsland frem til finanskrisen er landet i stigende grad blevet til et underskudsland, hvilket siden tsunamien og lukningen af atomkraftværkerne naturligvis også skyldes landets store import af brændsel. Den røde linie viser det årlige gennemsnit, der altså viser et underskud på mere end 1000 mia. JPY månedligt.
Japan havde i maj et handelsunderskud på 909 mia. JPY... Læs merePosted af John Yde, 18/06/2014
09.00 Sverige økonomisk tendens, erhvervstillid og forbrugertillid for juni.
10.30 Bank of England udsender referat af mødet 4.-5. juni.
11.00 Eurozone byggeinvesteringer for april.
11.00 Schweiz ZEW indexet for juni.
13.15 Bank of Englands Martin Weale taler i Belfast.
14.30 US betalingsbalancen for 1. kvartal.
16.30 US ugentlig olielager statistik.
19.30 Bank of Englands Andrew Haldane taler i Scarborough.
20.00 Rentebesked efter FOMC mødet.
20.30 US Feds. Janet Yellen holder pressemøde efter FOMC mødet.
07.00 Japan ledende index for april (endelige tal).
Posted af John Yde, 17/06/2014
Både antallet af nye boliger og antallet af byggetilladelser i USA faldt i maj. Nybyggeriet faldt 6,5% (den hvide kurve) og byggetilladelserne faldt 6,4% (den gule linie). Der er sket en betydelig fremgang i boligmarkedet siden bunden i 2009, men som det også fremgår af grafen herover, så er boligmarkedet langt fra de tidligere topniveauer fra 2005, og det er højest tvivlsomt, om de niveauer bliver nået inden for en overskuelig årrække.
Både antallet af nye boliger og antallet af byggetilladelser i... Læs merePosted af John Yde, 17/06/2014
Eia (US Energy Information Administration) viser denne graf, der illustrerer udviklingen i den amerikanske eksport af råolie fra 1995 til april 2014. Der er i øjeblikket tale om den største amerikanske eksport i 15 år.
Eia (US Energy Information Administration) viser denne graf, der illustrerer... Læs merePosted af John Yde, 17/06/2014
Det tyske ZEW index faldt fra 33.1 til 29,8 i juni (den hvide kurve). Det skete selv om ZEW indexet for eurozonen faktisk steg til 58,4 (den gule linie). Indexet angiver forventningerne til den økonomiske vækst.
Det tyske ZEW index faldt fra 33.1 til 29,8 i... Læs merePosted af John Yde, 17/06/2014
Grafen herover viser udviklingen i balance på tre af verdens store centralbanker. Det drejer sig om den amerikanske Federal Reserve (blå kurve), ECB (grøn kurve) og Bank of Japan (rød linie). ECBs tidligere hjælpeaktion er stort set betalt tilbage, men spørgsmålet er jo nu, om centralbankens balance igen står til at blive forøget som følge af nyt forsøg på at yde ekstra likviditet (alle balancer er omregnet til US dollar for sammenligningens skyld).
Grafen herover viser udviklingen i balance på tre af verdens... Læs merePosted af John Yde, 17/06/2014
Danmarks Nationalbank har netop udsendt sin kvartaloversigt for 2. kvartal 2014. Klik på billedet herover for at download et eksemplar.
Danmarks Nationalbank har netop udsendt sin kvartaloversigt for 2. kvartal... Læs mere














