Finansnyt
Posted af John Yde, 05/12/2011
Denne graf fra Morgan Stanley viser et andet billede af den globale gæld. I stedet for blot at kigge på den offentlige gæld, så viser den udvalgte landes totale gæld i forhold til BNP. Og her står UK i en tvivlsom førerrolle blandt de vestlige lande med en samlet gæld på næsten 10 gange BNP. I denne sammenligning er den amerikanske gæld mere moderat.
Denne graf fra Morgan Stanley viser et andet billede af... Læs merePosted af John Yde, 05/12/2011
Fredagens arbejdsløshedsrapport fra USA er ikke helt så god, som tallet i første omgang indikerer. Vi var allerede inde på det i fredagens indlæg, men som grafen herover viser, så faldt arbejdsløshedsprocenten så kraftigt (fra 9,0% til 8,6%) i november, fordi antallet af personer helt uden for arbejdsmarkedet steg kraftigt (med 487.000). Grafen herunder viser netop, at antallet af personer i USA uden for arbejdsmarkedet er steg til over 86,5 mio. – en fordobling siden 1950 (man skal i den forbindelse tænke på, at kvinder i langt højere grad nu end i 1950 er en del af arbejdsstyrken).
Fredagens arbejdsløshedsrapport fra USA er ikke helt så god, som... Læs merePosted af John Yde, 05/12/2011
Få mere ud af google. De færreste kender alle de muligheder og genveje, som google search indeholder. Bl.a. kan man via google søgning direkte bruge den som en regnemaskine. Mange flere tips kan ses i grafen til venstre. Et klik på billedet åbner et nyt vindue med grafikken i fuld størrelse (hvis man blader lidt nedad på den nye side).
Posted af John Yde, 05/12/2011
Sådan er eurozonen iflg. New York Times, der i en artikel har forsøgt at beskrive Europa finansielle kaos i et klart sprog. Bedøm selv, om det er lykkes:
Sådan er eurozonen iflg. New York Times, der i en... Læs merePosted af John Yde, 05/12/2011
Commerzbank mangler kapital, skriver Spiegel Online, og regeringen overvejer en nationalisering af storbanken, hvis aktiekurs (chartet herover) da også klart afspejler problemerne. Kursen er siden finanskrisens start faldet fra næsten 40 til næsten 1!
Commerzbank mangler kapital, skriver Spiegel Online, og regeringen overvejer en... Læs merePosted af John Yde, 05/12/2011
Den italienske premierminister, Mario Monti, vil i dag præsentere et nyt sparekatalog, der beder italienerne acceptere besparelser på yderligere 30 mia. €, der omfatter regulering af pensioner, beskatning af boliger og yderligere beskatning af luksusvarer. 10 mia. € vil dog blive pumpet tilbage i samfundet i form af støtte til virksomheder for at hjælpe væksten. Men fagforeningerne er klar til at strejke og bekæmpe nedskæringerne, og de kræver større ofre fra de velstillede. Italienske embedsmænd har ofte høje lønninger og store pensioner. Risikoen er naturligvis iflg. vores mening, at den italienske recession blot bliver forværret af nedskæringerne og indre uro. Flere oplysninger i dette link
Den italienske premierminister, Mario Monti, vil i dag præsentere et... Læs merePosted af John Yde, 05/12/2011
09.55 Tyskland PMI service indexet for nov. (endelige tal).
10.00 Eurozonen PMI service og samlet index for nov. (endelige tal).
10.30 Eurozone investortillid for december.
10.30 UK PMI serviceindexet for nov. fra CIPS.
11.00 Eurozone detailsalget for oktober.
13.00 Sveriges Riksbanks Stefan Ingves taler i Bruxelles.
16.00 US ISM non-mfg. indexet for november.
16.00 US fabriksordrer for oktober.
18.10 US Chicago Feds. Charles Evans taler i Muncie, Indiana.
01.30 Australien betalingsbalancen for 3. kvartal.
04.30 Rentebesked fra Reserve Bank of Australia.
06.30 Norge forbrugertillid for 4. kvartal.
Posted af John Yde, 02/12/2011
Det ser jo godt ud, når arbejdsløsheden i USA falder fra 9% til 8,6%. Men når det sker samtidig med, at der “kun” skabes 120.000 nye jobs (okay de seneste to måneder blev også opjusteret med 72.000), så kan det kun forklares med, at arbejdsstyrken er formindsket. Det fremgår da også af grafen herover, at deltagelsesgraden i arbejdsmarkedet i USA er reduceret fra over 67% til 64% siden begyndelsen af 2000 – altså siden IT-boblen brast. Vi er tilbage til niveauet fra starten af 1980’erne, som grafen herover viser (klik for at se en større gengivelse).
Det ser jo godt ud, når arbejdsløsheden i USA falder... Læs merePosted af John Yde, 02/12/2011
Det amerikanske ISM index overraskede til den positive side i går (den sorte linie), men det var dog ikke alle komponenter, der steg. En af de ret vigtige, som er beskæftigelseskomponenten (den lysblå linie i chartet) faldt, men holder sig dog fortsat over 50 niv. En anden komponent er prisfaktoren, der er faldet siden 1. halvår og er tydeligt under 50. Denne komponent bliver ganske givet overvåget af den amerikanske centralbank, og et niveau under 50 giver centralbanken “ro i sindet”.
Det amerikanske ISM index overraskede til den positive side i... Læs merePosted af John Yde, 02/12/2011
Den historisk store prisforskel mellem den europæiske Brent crude oil og den amerikanske WTI crude er i fuld gang med at blive indsnævret. Der har været mange forsøg på at forklare den store forskel, og der er nok flere forklaringer. En af dem er, at konflikten i Libyen afskar Europa for en stor del af olien, der netop kom fra Libyen. Den konflikt er jo i fuld gang med at blive løst. Grafen herover viser øverst med blå og rød linie hhv. Brent og WTI oliefuturen marts 2012. Det bagvedliggende røde område viser prisforskellen (venstre akse). Den nederste er de samme futureskontrakten bare baseret på december 2012 kontrakterne. En prisforskel på over 20$ er nu reduceret til omkring 8$ for marts 2012 kontrakterne.
Den historisk store prisforskel mellem den europæiske Brent crude oil... Læs mere













