Finansnyt
Posted af John Yde, 24/04/2015
Aktiemarkederne har haft særdeles gode kår i 2015 og helt naturligt gør mange investorer sig tanker om det nu kan fortsætte?
Som vi læser markedet er trenden op og derfor har vi i øjeblikket 75% aktier i porteføljen i Investin Demetra. Vi har ingen signaler om at det skal ændres i øjeblikket – hverken via en øgning eller en minimering af aktieandelen.
Skal man sælge aktier nu?
Det er helt naturligt at investorer gør sig tanker om at realisere gevinster i øjeblikket. Problemet ved at gøre det er dog at man risikerer at sælge for tidligt – det er derfor man skal have en strategi. Så sent som i går havde jeg en i røret, der havde solgt tidligere på måneden. “Skal jeg købe igen nu?” spurgte han.
En af fordelene ved Investin Demetra er at investorer ikke selv behøver tænke på at øge eller mindske deres aktieeksponering. Investin Demetra er nemlig indrettet således, at vi løbende holder øje med konjunkturudviklingen og trenden i aktiemarkedet. Ser vi ændringer er vi klar til at øge eller mindske aktieandelen – helt uden at du selv involveres.
På den måde adskiller vi os meget fra andre investeringsforeninger, der hele tiden er fuldt investeret. I de foreninger skal man som investor selv tage stilling til om det nu er rigtigt at være fuldt investeret.
Vi følger nøje strategien, der vil give os signaler, hvis markedet vender rundt.
Får vi signaler om at sælge aktier, er investeringen i øvrigt stadig aktiv. Vi placerer nemlig ikke pengene på en konto, men investerer i danske obligationer – enten korte eller lange afhængig af renteforventningerne.
Du kan læse mere om Investin Demetra – der i øvrigt lige har rundet 400 mio i formue – på foreningens hjemmeside.
Aktiemarkederne har haft særdeles gode kår i 2015 og helt... Læs merePosted af John Yde, 03/03/2015
https://www.youtube.com/watch?v=iMrhGN-UZ5k
Det er nu et år siden, vi lancerede Investin Demetra.
Du kan læse mere om strategien og meget andet om Investin Demetra under menupunktet Bliv investor, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbreve med videre.
https://www.youtube.com/watch?v=iMrhGN-UZ5k Det er nu et år siden, vi lancerede Investin... Læs mere
Posted af John Yde, 17/02/2015
Vi har købt 40% aktier til Investin Demetra.
Efter salgssignalet i oktober måned har MSCI World givet en række falske signaler. Vi har i den forbindelse ikke haft nogen indikation om trend i adfærdsindikatoren (RSI) og har derfor fastholdt ikke at have aktier i porteføljen.
Som Svend Jørgen Jensen skriver i en ekstraudgave af Business Cycle og Aktiestrategi som vi sender til abonnenter i dag (læs mere her og bestil et prøveabonnement):
Vi har fået et brud på en trendlinie med en stor bevægelse. Det antyder, at indekset kan bevæge sig op i niveauet omkring 1900.
Det svarer til en stigning på 8-10%. Samtidig hermed har adfærdsindikatoren brudt niveauet 60 og indikerer dermed også en stigende trend.
Fravalget af aktier har naturligvis haft en konsekvens, som Finans.dk også skriver om i artiklen ovenfor. Jeg mener dog billedet er lidt mere nuanceret end de skriver i artiklen.
Siden vi solgte aktier har Investin Demetra haft et afkast på 3,3%. I samme periode har vores benchmark givet et afkast på 14,05%, hvilket giver en mer-performance på 10,75%-point i benchmark.
MSCI World, som er det indeks vi bygger strategien på, er i den periode steget 4,35% opgjort i USD.
Til gengæld er USD steget 10,25% overfor DKK. Da MSCI er i USD forklarer det en stor del af mer-performance i benchmarket.
I perioden er tyske aktier dog steget med hele 18,61%. Det indgår dog også i MSCI World’s afkast ovenfor.
Så mer-afkastet i benchmark er primært kommet fra valuta og ikke fra god performance på aktier.
Vi har købt 40% aktier til Investin Demetra. Efter salgssignalet i... Læs merePosted af John Yde, 08/01/2015
Vi gør det billigere at investere i Investin Demetra. Fra torsdag den 8. januar 2015 halverer vi emissionstillægget ved investering i Investin Demetra fra 1,50% til kun 0,75%.
En del af emissionstillægget er blevet brugt til at dække Demetra’s startomkostninger ved at starte Investin Demetra. Den store tilgang – foreningens formue er i underkanten af 250 mio. DKK – gør at disse er blevet dækket hurtigere end forventet. Derfor nedsættes prisen nu til det halve.
Ændringen er endnu ikke fuldt implementeret i Investin Demetra’s juridiske dokumenter, men nye investorer får straks glæde af den lavere pris. Så vil prospekter, Central Investor Information m.v. blive ajourført sideløbende.
Samtidig er vi i gang med at ændre prisstrukturen for rådgivningen til foreningen. Det vil fremover blive sådan at foreningens investorer reelt får glæde af at foreningen vokser – de såkaldte stordriftsfordele. Der indføres nogle trappetrin, der bestemmer niveauet for rådgivningsprovisionen og som sikrer ALLE investorer en samlet lavere pris, hvis foreningen vokser.
– Helt naturligt har mange investorer fokus på omkostninger, siger adm. direktør Jens Balle. Vi vil gerne være med til at sikre at vore kunder reelt får glæde af stordriften, derfor laver vi denne ændring inden vi er blevet store.
– For det er jo nemmere at give afkald på en del af en potentiel indtjening end af en allerede konstateret, slutter Jens Balle.
Følg med her på www.demetrainvest.dk, hvor vi vil orientere når ændringerne er endeligt på plads.
Vi gør det billigere at investere i Investin Demetra. Fra... Læs merePosted af John Yde, 29/12/2014
På siderne under Bliv investor finder du alt om vores investeringsforening.
Langt de fleste investeringsforeninger er indrettet mod at markederne kun vil stige. Sådan forholder virkeligheden sig dog ikke, og det tager Investin Demetra hensyn til med en strategi tilpasset både stigende og faldende markeder. Foreningen er desuden uafhængig af pengeinstitutter og betaler ikke formidlingsprovision.
– Vi er glade for den modtagelse foreningen har fået i det første år, fortæller direktør Jens Balle. Det betyder meget at så mange tager godt imod konceptet.
Der har dog ikke kun været positiv modtagelse. Fra det etablerede finansielle miljø har foreningen mødt skepsis, og for nogen investorer har det været meget vanskeligt at “få lov” til at investere deres egne penge. Det kan være forhindringer i form af, at foreningen er svær at finde i netbanken – se råd om hvad du så gør her – eller at Investin Demetra ikke kan ligge til sikkerhed mens bankens “egne” investeringsforeninger godt kan. Andre bliver kontaktet af banken, der ikke kan forstå, at investoren ikke hellere vil investere i en af bankens nære samarbejdspartnere.
– At Druseberg kalder strategien “Det glade vanvid” er et godt eksempel på sammenspistheden og gruppetænkningen i den finansielle sektor. Vi er anderledes, og vores strategi afviger fra de gængse tankegange – men omvendt virker det til at mange investorer har interesse for, at nogen også tør tage stilling til markedet, slutter Jens Balle.
På siderne under Bliv investor finder du alt om vores... Læs merePosted af John Yde, 24/11/2014
Trenden er fortsat ikke bekræftet i adfærdsindikatoren, så vi fastholder ikke at have aktier i porteføljen.
http://youtu.be/c-phnB30LsA
Trenden er fortsat ikke bekræftet i adfærdsindikatoren, så vi fastholder... Læs merePosted af John Yde, 18/11/2014
Som en af få investeringsforeninger i Danmark, har Investin Demetra mulighed for at være helt inde eller helt ude af aktier. Det har fået nogen til at stille spørgsmål til omsætningen i afdelingen idet de forventede den ville være stor.
Mange har negative forventninger til omkostningerne i investeringsforeningerne, da mange investeringsforeninger og deres distributører “hænger sammen”. Det kan naturligvis også påvirke ens rådgivning, hvis man har bedre indtjening på et produkt end på et andet – det er ganske menneskeligt. Derfor har vi sikret en struktur omkring Investin Demetra, hvor vi ikke har interesser, der ikke er forenelige med vore investorers. Vi tjener for eksempel ikke på omsætningen i foreningen!
I strategien for Investin Demetra lægger vi stor vægt på at sikre at være ude af markedet, ved signal om større nedture. Det er vigtigt for os at kunne beskytte kapitalen på den måde. Mange andre kapitalforvalter arbejder efter en – ifølge dem selv – langsigtet strategi om køb og behold. Det er korrekt at en køb og behold strategi fungerer over tid, problemet er bare psykologien, der ligger bag. for vil en investor virkelig også være langsigtet, hvis man har et tab på 30.40 eller endog 50%? Historien viser at det er vanskeligt og ifølge en amerikansk undersøgelse solgte mange (især mandlige) pensionsinvestorer ud af deres aktier i marts 2009 efter en lang periode med fald. Havde de holdt ved ville de være tilbage ved udgangspunktet. Men det gjorde de ikke. Vanguard skrev blandt andet:
“Fear caused some investors to sell stocks and lock in their losses near the bottom of the bear market. Unfortunately, many of those investors didn’t benefit from the market gains that followed”
Strategien skulle gerne undgå at vi kommer i en sådan situation, og backtesten indikerer også at det er tilfældet.
Men det betyder ikke at vi omsætter meget eller ofte. Nedenfor er vist en oversigt over aktivallokeringen siden lanceringen. Den viser at vi har lavet 3 omlægninger i strategien i 2014. Først reducerede vi aktieandelen fra 70% til 50%. Da strategiens signal blev aflyst returnerede vi til 70% i aktier som så blev reduceret til 0% primo oktober 2014.
Så vi hopper ikke ind og ud af markedet og vi følger nøje strategien. For den har virket historisk og signalerne vil beskytte vore investorers midler. Det mener vi er god investeringsrådgivning. Faktisk så god at vi også tør satse vore egne penge på Investin Demetra.
Du kan løbe følge med på foreningens ugentlige faktaark. Hvis du vil kan du få det tilsendt hver mandag – opret dig her.
Som en af få investeringsforeninger i Danmark, har Investin Demetra... Læs mere
Posted af John Yde, 27/10/2014
Den seneste uges stigninger på aktiemarkederne er ikke gået upåagtet hen. Hverken hos os selv eller ude i den store verden. Det har blandt andet ført til en artikel hos Finans.dk med overskriften Investorer mistede to års afkast på 10 dage. Man kan sige meget om en sådan udtalelse, men lad mig blot citere et af Svend Jørgens yndlingsudtryk:
“Det er noget forbandet sludder”
Der var da mange gange i løbet af sidste uge, jeg ville ønske vi ikke havde haft så stor medie-bevågenhed omkring vores salg af aktier i investeringsforeningen Investin Demetra. For det er jo aldrig sjovt at gå imod strømmen – at have en anden holdning end flertallet. Det påvirker en – og det påvirker ens dømmekraft.
Psykologien i markedet – og i os selv – spiller nemlig ofte med når vi skal tage beslutninger. Og vi har da diskuteret, om det nu er det rigtige vi har gjort. Indtil videre er vi enige om at det er det rigtige. Også selvom markederne er steget den seneste uge. Mest fordi den gennemtestede strategi vi bruger ikke – jeg gentager IKKE – har vist noget andet endnu! Ifølge den er vi i en nedtrend, men der vil jo altid være korrektioner og modbevægelser.
http://youtu.be/zAf0zpBpmnk
At aktierne stiger i en uge – eller flere – i en nedtrend er ikke overraskende. Faktisk er nogen af de største daglige stigninger i de fleste markeder sket når markederne er urolige. På MSCI World er eksempelvis de 8 største daglige stigninger sket under finanskrisen, under uroen i 1987 og den sidste i top-ti i 1972. Så markedet kan godt vise kortsigtede stigninger SELVOM det er i en faldende trend!
Nu må du ikke tro at vi er “gift” med denne negative holdning til markederne. Vi er bestemt villige til at indrømme, hvis vi har taget fejl. Det kræver dog at vi får signalerne fra vores strategi. Dem har vi ikke fået og indtil det – eventuelt – sker har vi fortsat ingen aktier i porteføljen.
Den seneste uges stigninger på aktiemarkederne er ikke gået upåagtet hen.... Læs mere
Posted af John Yde, 15/10/2014
Journalisterne på epn.dk har i dag talt med flere økonomer, der tager afstand fra investeringsstrategien i Investin Demetra. Strategien har ført til at vi – i øjeblikket – ikke har aktier i beholdningen.
Det får os dog ikke til at ændre strategien og vi mener også økonomernes reaktioner er ganske forudsigelig af flere grunde:
- i en trendvending er mange deltagere nervøse og de fleste tror/håber det stiger igen
- de fleste bank-økonomer er biased mod vækst – derfor mener de det godt at investere i aktier
- køb og behold strategien er et fast værktøj i de fleste økonomers værktøjskasse. Men hvorfor? (se min blog om det her)
- at markedet stiger 90% af tiden er ikke en statistik vi er bekendt med. Man skal dog huske – især når man bruger statistik på de finansielle markeder – at der er fede haler, hvor hændelserne falder udenfor normalen. Samtidig falder markederne som regel hurtigere end de stiger.
Endelig skal man også være opmærksom på at udbydere normalt tjener mest på aktie-produkter. Der kan derfor også være et incitament til at fastholde den høje risiko (for kundernes risiko).
Vi har som et væsentlig del af strategien fokus på at beskytte kapitalen. Det vil sige, at det for os er vigtigere at undgå værditab end det er at forsøge at jagte gevinster. Derfor har vi solgt aktier i øjeblikket, da vore modeller indikerer at markederne vil falde.
At man skulle beholde aktier fordi ”der ikke er noget alternativ” er en tanke vi tager afstand fra. Vi har købt obligationer i stedet – hellere lidt i rente end et stort tab på aktier. Til gengæld forventer vi at købe disse aktier billigere, når trenden igen vender.
Man skal også huske på, at vi allerede defineret, hvornår vi eventuelt må konstatere, at vi har taget fejl og gå ind i markedet igen. Vi har nemlig lagt strategien på forhånd! Så slipper vi for at blive revet med af følelserne i markedet, når vi trenden vender. For investorer har det med at forvente at det netop oplevede vil ske igen.
Du kan læse mere om Investin Demetra her.
Journalisterne på epn.dk har i dag talt med flere økonomer,... Læs mere