Finansnyt
Posted af John Yde, 26/03/2013
De amerikanske Russel 3000 selskaber har den største beholdning af kontanter på deres balancer i historisk sammenhæng. Derfor er den generelle opfattelse, at mange selskaber har luft til at investere og udbetale dividende til aktionærerne. Citigroup har set nærmere på virksomhedernes forhold. Her fremgår det, at de 20 største selskaber med størst kontantbeholdning står for over 40% af den samlede kontantbeholdning blandt Russel 3000 selskaberne. Blandt de 20 selskaber er væksten i kontantbeholdningen 15-20%, mens den i de resterende er 0-5%. Samtidigt viser ovenstående graf, at mens kontantbeholdningen vokser, vokser virksomhedernes gæld hurtigere. Samme billede ses nedenfor, hvor kontantbeholdningen ses i % af gælden. Den har været faldende siden 2010. I det lys er forholdene forringet med henblik på udbyttebetalingerne til aktionærerne.
De amerikanske Russel 3000 selskaber har den største beholdning af... Læs merePosted af John Yde, 26/03/2013
Den blå graf viser den relative udvikling mellem cykliske – og defensive aktier i USA. Her ses en nærmest eksponentiel udvikling siden den amerikanske centralbank (Fed.) startede 3. runde af pengepolitiske stimuli med opkøb af $40 milliarder i realkreditbaserede obligationer pr måned i en ubegrænset periode. Cykliske aktier klarer sig bedst i perioder, hvor der er opsving i den økonomiske vækst. Derfor afspejler den blå grafer ganske stærke forventninger til et opsving i den amerikanske økonomi. Det tilsvarende kan ikke sige om Europa, der er vist med den orange graf. Her ses en nærmest flad udvikling i samme periode. Der ligger med andre ord en klar forventning om, at det er USA, der skal trække læsset. Det ligner mere et likviditetsdrevet amerikansk marked, end et marked baseret på realøkonomiske fakta.
Den blå graf viser den relative udvikling mellem cykliske -... Læs merePosted af John Yde, 15/03/2013
Den fortsatte fremgang for aktiemarkederne betyder, at volatilitetsindexet snart er tilbage ved de historiske bundniveauer. Indexet er ved 11.30 og dermed meget tæt på den historiske bund lidt over 9, som grafen herover viser. Volatilitetsindexet er udtryk for markedets tillid (eller det modsatte) og et lavt index indikerer altså stor tillid til, at den positive udvikling fortsætter, og at der ikke er nogen større fare for at investere i markedet. Men husk i den forbindelse på, at markedet jo er mest positivt nær en top (og omvendt).
Den fortsatte fremgang for aktiemarkederne betyder, at volatilitetsindexet snart er... Læs merePosted af John Yde, 15/03/2013
Første reaktion i Samsung aktien til morgen efter præsentationen af den længe “hypede” Galaxy S4 smartphone var lettere negativ, idet aktien bryde under 50 dages gl. gns. under dagens handel og sluttede under snittet. Det kan udvikle sig til en dobbelttop i forbindelse med de top kursstigninger til lige over 157.000 i starten af januar og starten af marts. Det er dog først, hvis aktien bryder også bundlinien i 144.700 og derefter endnu videre den horisontale “halslinie” ved 137.100, at et decideret topmønster udløses. Det kan i givet fald også betyde, at aktien vil bryde 200 dages gl. gns., der er på vej op mod 137.100 niv.
Første reaktion i Samsung aktien til morgen efter præsentationen af... Læs merePosted af John Yde, 14/03/2013
Grafen herover viser en historisk sammenligning med den nuværende situation i det amerikanske aktiemarked. Den hvide kurve viser den aktuelle udvikling i S&P 500 indexet siden toppen 2007. Den grønne linie viser udviklingen i Nasdaq Composite indexet fra toppen i IT boblen i 2000 med udgangspunkt i, at bunden i 2002 rammer bunden i S&P indexet i 2009. Den gule linie viser Dow Jones Industrial Average fra 1930, hvor bunden i 1932 rammer bunden i S&P indexet i 2009. Grafen illustrerer dermed, hvad der skete i Nasdaq efter 2002 bunden og i Dow Jones indexet efter 1932.
Grafen herover viser en historisk sammenligning med den nuværende situation... Læs merePosted af John Yde, 14/03/2013
Denne graf fra Goldman Sachs viser ændringen i ejerskabet af de amerikanske aktier siden 2. verdenskrig. Det private ejerskab udgør nu en langt mindre del af den samlede beholdning.
Denne graf fra Goldman Sachs viser ændringen i ejerskabet af... Læs merePosted af John Yde, 12/03/2013
It verdenen venter nu på Samsungs Galaxy S4 smartphone, men kan Samsung blive ved med at opfylde markedets forventninger? Ellers havner man lige som Apple i en skuffelse? Vi kan konstatere, at Samsung aktien med få mellemrum har vist en stigende trend i hele aktiens levetid. Der er dog et par forhold, som gør os lidt bekymrede. Vi kan konstatere, at aktien siden it boblen bristede i 2000 har vist en indsnævrende kileformet struktur inden for de viste to røde stiplede linier. Samtidig har omsætningen været faldende, hvilket søjlerne i midten illustrerer. Omstæningen var højest i 2000 og er siden faldet. Der er også tale om divergenserne, idet aktien tester toplinien i kilen, og det varsler aftagende trendstyrke. Måske var kursdykket i Apple (den gule linie) et signal til markedet om, at “festen er slut”. Samsung aktien skal bryde 1418.000 og derefter 1.371.000 for at bekræfte topsignal, der kan sende aktien på en større rutsjetur. Apple aktien er foreløbig faldet med ca. 40% efter den toppede i september 2012.
It verdenen venter nu på Samsungs Galaxy S4 smartphone, men... Læs merePosted af John Yde, 12/03/2013
Graferne herover viser den historiske vægtning af de forskellige sektorer i S&P 500 indexet. Den vandrette røde linie angiver gennemsnittet over perioden. Men kan således se, om den aktuelle vægtning er over eller under det historiske gennemsnit.
Graferne herover viser den historiske vægtning af de forskellige sektorer... Læs merePosted af John Yde, 11/03/2013
Klik på billedet herover for at downloade charts og grafer fra sidste uges trykte udgave af The Economist som pdf-fil.
Klik på billedet herover for at downloade charts og grafer... Læs merePosted af John Yde, 11/03/2013
Det virker lidt som om, at Vestas aktien er ved at finde støtte på den linie, som tidligere var modstand. Læg mærke til den stiplede røde linie, som går fra 2011 toppen, og som bremsede kursen i september 2012 på 51.25 niv. Derefter faldt Vestas tilbage til og endda marginalt under medio 2012 bunden, før kursen igen rejste sig. I starten af 2013 brød aktien den omtalte linie, og ved tilbagefaldet i januar og februar ændrede denne linie betydning og blev til støttelinie ved pilen til højre. Dermed synes markedet nu at have etableret en trendvending, idet aktien samtidig fik befæstet sin stilling over både 50 og 200 dages gl. gns. (hhv. den grønne og den gule linie). Næste skridt er så, at kursen nu skal bryde og lukke over 51.25 niv. for at bekræfte, at et klassisk dobbeltbundmønster er etableret med udgangspunkt i de to bunde omkring 25 niv. Dette bundmønster vil indikere et potentiale op til 100 niv.
Det virker lidt som om, at Vestas aktien er ved... Læs mere
















