Finansnyt
Posted af John Yde, 13/03/2020

Italien forsøger at dæmme op for flodbølgen, idet man har gjort det ulovligt at short sælge i 85 aktier. Det sker efter, at det italienske FTSE Mib index siden toppen er faldet med over 40%. Kursfaldet nåede i går 15000 niv., hvor der er tale om en tydelig støttezone fra tidligere kursfald (se de gule cirkler i grafen herover). Problemet er bare, at det kan gøre investorerne endnu mere nervøse. Spanien er også på vej med et forbud mod short salg, mens Sydkorea vil forbyde short selling i de næste 6 måneder.
Italien forsøger at dæmme op for flodbølgen, idet man har... Læs merePosted af John Yde, 13/03/2020
Optrenden i aktiemarkedet har netop lagt op til det, som nu er i gang. Det er som en patient, der kræver stærkere og stærkere medicin for ikke at kollapse. Men til sidst er det umuligt at opfylde kravene, og så sker det uundgåelige. Vi argumenterer for, at netop det faktum, at man har undgået større korrektioner (kald det bare ”oprydninger”) undervejs siden marts 2009, hvor de fleste aktieindex nåede deres bund efter finanskrisen, har lagt kimen til noget, der på et tidspunkt ville blive værre, end de fleste forestillede sig. Nu kørte det igen, og det ville bare fortsætte. Der var ikke nogen grund til at kigge på de massive skævheder, som det medførte, og som længe har blinket rødt. Jo længere et marked kommer fra en normalt rytme, jo mere en fjeder bliver strammet, jo mere svirper den igen, når den bliver sluppet løs. Og vi er i en meget speciel situation. Det er menneskeligt at lede efter ”dråben” og så glemme at se, at ”bægeret” under alle omstændigheder er fyldt til bristepunktet.
Optrenden i aktiemarkedet har netop lagt op til det, som... Læs merePosted af John Yde, 12/03/2020

Vi nærmer os naturligvis et oversolgt niveau i aktiemarkedet, og afstanden mellem den aktuelle kurs (den hvide graf) og den lange trend (den grønne linie) er ofte en god målestok for, hvor meget “elastikken” er strukket. Hvis vi måler det aktuelle niveau for S&P 500 indexet og 50 ugers gl. gns., så finder vi, at markedet p.t. handler mere end 15% under trenden, der er i 3022. Det er vist som den røde kurve nederst.
Ser vi på den historiske udvikling, så var der i forbindelse med IT boblen bristede i 2000 flere gange tale om, at indexet var omkring 20% under trenden, før vi så en modreaktion. Hvor situationen var værst under finanskrisens afslutning, var indexet omkring 40% under trenden et par gange. Under mere normale omstændigheder blev korrektionerne siden finanskrisen stoppet omkring 10% under trenden.
Vi nærmer os naturligvis et oversolgt niveau i aktiemarkedet, og... Læs merePosted af John Yde, 12/03/2020

Grafen herover viser, hvordan det aktuelle kursfald i DAX indexet (den hvide graf) får volatiliteten til at stige (den gule linie). Vi har vendt denne linie på hovedet for at kigge på, hvordan bunde i aktiemarkedet bliver dannet efter en periode med høj volatilitet. Bundene i 2003 og 2009 fulgte netop efter tilsvarende høj volatilitet som nu.
Grafen herover viser, hvordan det aktuelle kursfald i DAX indexet... Læs merePosted af John Yde, 02/03/2020
Bank for International Settlements i Basel har udsendt deres 150 siders store kvartals rapport, som bl.a. indeholder et special rapport om fremtidens betalingssystem
Rapporten kan downloades ved at klikke på billedet herunder:

Posted af John Yde, 28/02/2020
Dr. Doom eller rettere økonomi professor, Nouriel Roubini, fra Stern School of Business i New York har i et interview med Spiegel Online givet sit bud på, hvorfor krisen bliver langt værre end investorerne har forudset.
Interviewet kan læses via linket herunder:
Dr. Doom eller rettere økonomi professor, Nouriel Roubini, fra Stern... Læs mere









