Finansnyt
Posted af John Yde, 23/08/2010
Der er stadigvæk tale om store hvedelagre (blå kurve – bundplacering = store lagre), selv om de er formindsket noget. Men størrelsen på lagrene er af samme størrelse, som da hvedeprisen (rød kurve) var under 300 $ i starten af 1990’erne og ved indgangen til 2000, som det fremgår af grafen herover.
Posted af John Yde, 23/08/2010
Der er i øjeblikket tale om en markant netto lang spekulativ position i Majs på Chicago Børsen. Billedet herover viser med den grønne kurve, at der nu er over 347000 netto lange spekulative positioner. Det er altså tæt på at tangere toppene i 2007 og 2008. Med rødt er vist udviklingen i majs futuren (1. pos.).
Posted af John Yde, 23/08/2010
Antallet af spekulative købspositioner på Chicago Børsen stiger fortsat. Der var fredag tale om 33.443 netto lange positioner, hvilket stort set svarer til det niveau, hvor markedet toppende i 2007 og 2008, jvnf. den rød/grønne kurve i chartet herover. Med blåt er vist Chicago hvedeprisen (1. pos.).
Posted af John Yde, 20/08/2010
Der er nu tale om et dobbelt gennembrud nedad i EUR/USD, idet kursen, som det fremgår af grafen herover, bryder både sin støttelinie fra primo jun i(rød stiplet linie) og 50 dages gl. gennemsnit (grøn linie). Det indikerer, at trenden igen er nedadrettet for dette valutakryds.
Posted af John Yde, 20/08/2010
Hvis kursen på schweizerfranc lander på det aktuelle niveau eller højere, så er der tale om en lukkepris, der er højere end den tidligere top fra slutningen af juni. Den højeste intraday kurs er dog i 5.6975, så der mangler lige lidt endnu.
Posted af John Yde, 20/08/2010
C20 indexet bryder tydeligvis den støttelinie, der kan trækkes tilbage fra marts 2009 bunden. Næste skridt er test og brud på 200 dages gl. gennemsnit, som vi lige nu finder ved 375 niv. Dernæst er der chartmæssig støtte ved 363 og 342 niv.
Posted af John Yde, 20/08/2010
Rentespændet i eurozonen øges igen. Mest markant er det i Grækenland, hvor det 10 årige spænd i forhold til Tyskland igen er over 8% (den grønne kurve), men også spændet mellem Spanien (sort kurve), Portugal (rød kurve), Irland (blå kurve) og Tyskland viser en hævdet tendens, som chartet herover illustrerer.
Posted af John Yde, 20/08/2010
Når priserne falder, så øges efterspørgslen. Sådan er det i forretningsverdenen. Man sætter priserne ned, holder udsalg, og efterspørgslen øges. Men sådan er det ikke i finansverdenen. Her er det lige omvendt. Når priserne er høje er efterspørgslen størst, og når priserne er lave, er der ingen, der vil have varerne. Billedet herunder viser tydeligt denne sammenhæng mellem aktiekurserne og procentdelen af husholdningernes aktiver, der er placeret i aktiemarkedet.
Posted af John Yde, 18/08/2010
Møllehveden fuldender sit topmønster (i lighed med Chicago hveden – se analysen i går). Topmønstret i Matif hveden (basis nov. 10 kontrakten) er vist med de punkterede gule linier. Bruddet med den gule stiplede linie fuldender toppen, og næste skridt er brud på den tidligere bund ved 203.25 niv. Bruger vi den klassiske udregning på topmønstret, så producerer det et objektiv på 170. Det er ikke nødvendigvis noget endeligt mål, men det er iflg. topmønstret et minimums mål.
Posted af John Yde, 17/08/2010
Rentespændet i eurozonen er langsomt men sikkert ved at udvide sig igen. Figuren herover viser med rødt den 10 årige tyske rente, med orange den spanske, med blåt den irske og med grønt den græske rente. Nederst graf viser i det grønne område forskellen mellem Grækenland og Tysklands rente, mens den grønne linie angiver en 5 årig CDS forsikring (venstre akse). Tilsvarende med blåt er den irske forskel og 5 årige CDS.