Finansnyt
Posted af John Yde, 29/07/2010

Der er teknisk set et oplæg til top i møllehveden (Paris børsen, nov. 10 kontrakten). Vi mangler dog en bekræftelse. Oplægget er der bl.a. som følge af markante divergenser i forbindelse med de fortsatte prisstigninger (se divergerende orange pile i figuren herover). Divergenser indikerer normalt det sidste del af en trend. Det kan (og vi understreger kan) blive til en “key-reversal”, hvis markedet i dag lukker under 189.50. Det vil nemlig sige, at vi har lavet en ny højere top efterfulgt af en lukkepris under lukkeprisen onsdag. Ser vi på grafen herunder, så kan vi konstatere, at den aktuelle hvedepris nu er næsten lige så overkøbt i forhold til trenden som under de markante prisstigninger i 2007. Grafen viser udviklingen i 1. positionskontrakten. Tager vi i stedet udgangspunkt i den aktuelle kurs i november kontrakten, så kan vi se, at kursen lige nu er 26% over trenden. Da tingene spidsede mest til i september 2007 lå kursen 34% over trenden. 
Posted af John Yde, 28/07/2010

Hvornår er der igen fare på færde i DAX indexet? Indtil videre er det jo et lille problem, at indexet ikke er i stand til at bryde over de tidligere topniveauer. Der er fortsat tale om en hævdet tendens, selv om vi på helt kort sigt ser et mindre topmønster (intraday). Men det er først ved brud på 6036 niv., at vi p.t. får første faresignal. Dette signal forstærkes markant under en bundlinie i p.t. 5931 og derefter under 5900, hvor 200 dages gl. gennemsnit befinder sig p.t.
Posted af John Yde, 28/07/2010

Ny svækkelse i guldprisen betyder, at vi nu er tæt på en konfrontation med 200 dages gl. gennemsnit ved 1148 niv. (den gule linie i chartet herover). Et gennembrud heraf kan føre til test af eller lige under 1000 niv. Teknisk modstand ved 1195 før 1213 niv., hvor 50 dages gl. gennemsnit befinder sig. Generobres dette gennemsnit, så er det et signal om bund, og at den tidligere optrend er tilbage.
Posted af John Yde, 27/07/2010

Billedet herover viser med rødt prisen på Matif hveden og med blåt Chicago hveden. Normalt er den en ganske god sammenhæng i priserne, men i øjeblikket bevæger den europæiske hvede sig betydeligt stærkere end i USA. Nederste graf viser de samme to forhold, men her er den europæiske pris (altså den røde kurve) omregnet til USD for at udligne udviklingen i euroen.
Posted af John Yde, 27/07/2010

hvis vi betragter juli måneds priskurve i CHF/DKK forholdet, så toner der en månedlig “key reversal” frem (den fremhævede kurve i grafen herover). Det indikerer en mulig, langsigtet top, og det kan således fremprovokere en kommende test af den lange trend (12 mdrs. gl. gennemsnit = gul linie), som vi p.t. finder på 5.13. Det kunne i så fald passende ske omkring 5.20 niv., som i givet fald vil betyde en test af 2008 toppen, og det kunne også betyde en test af bundlinien i den opadrettede kanal, som når 5.20 niv. i slutningen af 2010. Indtil videre er dette topmønster dog ubekræftet.
Posted af John Yde, 27/07/2010

Hvis man laver den klassiske udregning på det sidelæns interval i DAX indexet siden april toppen, så indikerer det et potentiale til 6675 niv., hvis markedet er i stand til at bekræfte et udbrud opad jvnf. de orange pile i chartet herover.
Posted af John Yde, 23/07/2010

Billedet herover er The Economist seneste undersøgelse af, hvilke valutaer, der er over- eller undervurderet i forhold til dollaren med udgangspunkt i prisen på en McDonalds BigMac.
Posted af John Yde, 23/07/2010

En stiliseret oversigt over, hvordan finansmarkederne fungerer.
Posted af John Yde, 22/07/2010

Figuren herover viser udviklingen i de 1 årige ungarske statsobligationsrenter. Den markante nedtur fra 2009 toppen er ændret til en stigende tendens, der nu flirter med den lange trend (40 ugers – 200 dages) gl. gennemsnit (den gule linie) på 5.65% niv. Måske er der tale om en langsigtet kanal, hvis bund netop blev ramt tidligere i 2010 på 4,85%. Toppen er denne kanal er, som det ses, meget langt væk.
Posted af John Yde, 20/07/2010

Man kan finde flere argumenter for, at der kun var tale om en test af trenden omkring 5.45 niv. i CHF/DKK (50 dages gl. gns. er lige over 5.40). Nedturen viser et trefaset forløb (i hvert fald indtil videre), og det betyder, at brud på bunden af A-fasen (den vandrette stiplede linie) vil indikere, at optrenden er tilbage. Det sker ved brud på 5.545 niv. Det indikerer potentiale til at nå 61.8% ved 5.8167, som vist i figuren herover.





